7 ud af 10 pædagoger går syge på arbejde

Pædagoger bliver tit fremhævet som en faggruppe med mange sygedage, men faktisk strækker de sig langt for at stå op og gå på job, selvom de burde være blevet hjemme i sengen. Det dokumenterer ny BUPLundersøgelse.

Blandt knap 14.000 deltagende pædagoger svarer 7 ud af 10, at de indenfor det seneste år er gået syge på arbejde. 84 procent er mødt op, fordi kollegaerne ellers ville komme til at løbe hurtigere. 40 procent, fordi de vidste, at der ikke ville være vikardækning. Og 17 procent kom, fordi de havde planlagt en aktivitet med børnene, som de ikke ville aflyse.

Foruden stor ansvarsfølelse overfor for børn og kollegaer vidner svarene om, at lederes og kommuners stramme sygepolitikker er med til at presse de sygdomsramte pædagoger i arbejdstøjet.

15 procent af pædagogerne sætter kryds ved ’andet’, når de bliver spurgt: ’Hvorfor mødte du på arbejde, selvom du var syg?’ I de uddybende forklaringer skriver mange, at de er bange for at blive fyret, at de ikke magter at blive kaldt til sygefraværssamtale, at de får at vide, at de kan tage en pille, eller at der føres stram statistik over sygedagene.



Syg kultur. Den slags arbejdskultur og ledelsesstil kalder stress- og arbejdslivsekspert Thomas Milsted for ’en syg kultur’.



»Folk skal være syge, når de er syge. Vi skal væk fra den der tilgang, at enten er man død, eller også går man på arbejde. Men det er sådan en kultur, mange arbejdspladser gerne vil fremelske,« siger Thomas Milsted, der har beskæftiget sig med området i 25 år.



Han ser et skred i danskernes arbejdsmoral og arbejdspladskultur, der er blevet mindre rummelig, mere effektiviseret og næsten puritansk, kalder han den.



»Alt kører så stramt, at når et menneske opfører sig som et menneske og eksempelvis bliver syg, så skrider planen, og man presser sig selv og bliver presset på arbejde. Det er grotesk. Man skal ikke bare melde sig syg af ingenting, men vi er jo der, hvor man nærmest må have nul sygedage. Det er idioti. De fleste af os bliver altså ramt, og nogle oftere end andre, men alle syge skal være syge med god samvittighed, for ellers kan man ikke komme sig,« siger Thomas Milsted.



Langtidssygdom. I BUPL’s vilkårsundersøgelse nævner mange pædagoger også ’dårlig samvittighed’ som en forklaring på, at de gik syge på arbejde frem for først at blive raske: Mange beskriver, at de skulle åbne institutionen, de vidste, at kollegaer også var syge, de var ved at køre nye børn ind eller havde planlagte forældremøder.

»I et omsorgsfag ved man, det går ud over andre, at man ikke er der. Men det er et skråplan, for man risikerer jo at smitte andre ved at møde op,« siger Thomas Milsted.



Man risikerer også selv at blive mere syg: Flere studier har vist, at risikoen for langtidssygemelding, depression eller blodpropper stiger, jo oftere man går syg på arbejde.



Det kan arbejds- og organisationspsykolog Yun Ladegaard fra Københavns Universitet bekræfte.



»Hvis man ikke føler, at man har lov til at være syg eller får tid til at blive rask, så kan det forværre ens tilstand af for eksempel stress at gå syg på arbejde,« siger hun.



Yun Ladegaard forsker blandt andet i arbejdspladsers håndtering af stress og sygefravær og pointerer, at man bør blive bedre til at tale åbent om sygefravær.



»Hvornår bliver man hjemme? Er det rimeligt, at der ikke er vikardækning? Er budgetterne for pressede? Kan vi have tillid til, at sygefravær håndteres fornuftigt, og kollegaer ikke overbebyrdes? Hvornår indkaldes jeg til sygesamtale? Sådan noget skal man opleve, det er trygt at tale om og have gode normer for, så medarbejderne kan være trygge ved at melde sig syge,« siger Yun Ladegaard.



Men meget i BUPL’s undersøgelse peger på det modsatte, og det bekymrer Mette Skovhus Larsen, der er faglig sekretær i BUPL med ansvar for arbejdsmiljøet.



»Når 73 procent af pædagogerne i vores undersøgelse siger, at de går syge på arbejde, så vidner det om, hvor pressede vilkårene er. Pædagogerne oplever, at deres sygemelding vil vælte læsset for kollegerne, så de møder hellere op. Jeg forstår dem jo godt, men det er ikke holdbart og kan føre til både en sygdomsspiral i institutionen, og at man selv knækker til sidst,« siger hun og langer også ud efter kommunernes stramme sygefraværspolitikker.



»De restriktive regler har den effekt, kommunerne ønsker: De sænker sygefraværet. Men det er jo ikke, fordi trivslen er øget, men fordi pædagogerne er blevet bange for at blive fyret,« siger Mette Skovhus Larsen.



Hun opfordrer kommunerne til at tale om, hvilken arbejdspladskultur man ønsker for sine medarbejdere.



»Jeg tror, at de fleste arbejdspladser ønsker at være rummelige, men økonomien presser mange kommuner til en alt for stram sygefraværspolitik. Undersøgelsen sender endnu et stærkt signal til både lokalpolitikere og til Christiansborg om, at vi har brug for minimumsnormeringer og dækkende vikarbudgetter,« siger hun.