3-årige skal have testet sproget

Til næste år skal alle treårige børn i Danmark sprogtestes. Det har politikerne bestemt. For nylig har Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende besluttet, at det er et konsortium bestående af CVU-Storkøbenhavn, Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, Mikro Værksstedet, udbyder af pædagogisk software og Nationalt Videncenter for Læsning, som skal lave det materiale, forældre og pædagoger skal teste ud fra. Opgaven koster én million kroner.

Hans Månsson, lektor ved Kompetenceenheden for Logopædi på CVU-Storkøbenhavn og Dorthe Bleses, lektor og leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet er to af folkene bag den nye sprogscreening. De har foreslået, at også forældrene skal indgå i sprogscreeningen, fordi de ved en masse om deres egne børn. Materialet bliver udformet sådan, at det ikke vil tage forældre og pædagoger ret lang tid at udføre screeningen - 10 minutter for forældrene og 20 minutter for pædagogerne. Det er mere pædagogernes arbejde med at vurdere og arbejde med de børn, som viser sig at have brug for en ekstra indsats på det sproglige område, som nok vil vise sig at blive den store og tidsrøvende opgave. Og hvor behovet for mere viden om børns sprog blandt pædagogerne vil kunne mærkes. Sprogscreeningen retter sig mod de etnisk danske børn, da en lignende proces for de tosprogede allerede er i gang. Fra nu og til maj næste år, skal materialet afprøves i otte kommuner og rettes til ud fra de erfaringer, man gør sig her. Herefter skal alle pædagoger i gang med at sprogscreene.

"Vi vil tilstræbe at lave materialet så enkelt som muligt, uden at det mister en faglig og forskningsmæssig værdi. Men det skal være til at håndtere i en dagligdag, som vi ved, er presset i forvejen. Opgaven lyder på at alle børn, der lige er fyldt tre år, skal have et tilbud om at blive sprogscreenet. Det er rammerne, som regeringen har udstukket. Om forældrene så vil have det, er helt deres afgørelse, men det er et tilbud, som skal ligge i alle kommuner og alle dagtilbud," siger Hans Månsson.

"Ud fra screeningen kan man identificere børn, som kan have specifikke vanskeligheder, nogle man måske bare skal være lidt opmærksomme på og så nogle, som klarer sig ganske glimrende. Ud fra screeningen vil man finde ud af hvilke børn, der har hvilke behov for en videre indsats. Vi forventer, at de fleste forældre vil tage imod tilbuddet. Et pilotprojekt i Fredericia, hvor vi har afprøvet forældredelen, har i hvert fald vist, at hovedparten af forældrene er interesserede," siger Dorthe Bleses.



Forældre tester ordforrådet. Forældrene skal ud fra en liste på 100 ord, afkrydse hvilke ord, deres treårige barn bruger. Ordene er valgt ud fra store videnskabelige undersøgelser, så de skulle være særligt gode til at identificere de børn, som har problemer.

"Opgaven er meget konkret, for man kan ikke bare spørge forældre på en upræcis måde, hvordan deres barns sprog er. Det er en liste med ord, som det er usædvanligt ikke at kunne de fleste af, når man er tre år. Vi ved på forhånd, at forældre har en stor implicit viden om deres barns sprog. At anvende forældre som rapportører er blevet brugt i mange lande, så en del dokumentation tyder på, at det her kan forældre altså godt," siger Dorthe Bleses.

"Pointen er netop, at både ordvalget og antallet af ord er væsentligt, for ellers kan man ikke finde den spredning i børns sprogprofiler, som er nødvendig for at kunne sætte ind med en opfølgende indsats. Man er nødt til at have et stort materiale på de her 100 ord, som viser, hvor barnet befinder sig rent ordforrådsmæssigt. Forældredelen har også det formål, at forældrene bliver aktivt inddraget. Og at de føler, at deres viden om deres barn bliver taget alvorligt," siger Hans Månsson.



Inddeling i sprogprofiler. Pædagogerne skal lave forskellige samtaleopgaver med udgangspunkt i noget billedmateriale, som skal give et fingerpeg om, hvor barnet befinder sig i forhold til forskellige elementer af sproget: Lyde, lydlig hukommelse, sprogforståelse, hvor god barnet er til at tage sproglige initiativer, og hvordan de klarer sig i kommunikationen med andre børn.

"Det er ikke meningen, at pædagoger skal se på ordforrådet og sætningsopbygningen. De skal teste for andre elementer af sproget, som vi tror, at pædagoger er gode til, fordi de ser børn i relation med andre børn. Så vi udnytter egentlig de forskellige kompetenceområder, der ligger hos forældre og pædagoger," siger Dorthe Bleses.

Efter endt screening er det meningen, at pædagogerne skal gruppere børnene i tre sprogprofiler. Bagefter skal de i samarbejde med forældre og talepædagog finde frem til den indsats, som det enkelte barn, har brug for.

"De tre sprogprofiler lægger op til tre forskellige handlescenarier. Det ene er, at der er behov for vurdering fra den lokale talepædagog fra PPR (Pædagogisk-psykologisk Rådgivning) og eventuelt også en særlig indsats derfra. Det andet kan være børn, som er lidt sent på den, hvor man kan tænke sig, at der skal arbejdes i sproggrupper, som pædagogerne forestår. Og endelig er der den store gruppe - tror vi - der relaterer til de pædagogiske læreplaner, nemlig at man har særlig opmærksomhed på sproget i den daglige praksis. Det, vi laver for den gruppe børn, vil så være redskaber til at kvalificere arbejdet med læreplanens tema om sprog i aktivt samspil med de øvrige temaer," siger Hans Månsson.



Tre år er godt. De to sprogeksperter mener, at det er et godt tidspunkt at sprogscreene børn på, når de er tre år. Og samtidig er det vigtigt, at man også på det her område - på et tidligt tidspunkt - får fat i børn med særlige behov.

"Det foreløbige arbejde med de pædagogiske læreplaner har netop vist, at hensynet til børn med særlige behov mangler. Her vil screeningsmaterialet hjælpe pædagogerne med at sammenkoble det almindelige pædagogiske arbejde med støtten til børn med sproglige vanskeligheder eller et forsinket sprog" siger Hans Månsson.

Eksperterne mener også, at det på sigt vil være vigtigt, at screeningerne bliver fulgt op af forskning. International forskning viser nemlig, at man ikke kan være sikker på, at man med en sprogscreening kan identificere de børn, der også på længere sigt vil have sprogproblemer. Hvis man ved to års alderen screener en gruppe børn og derved identificerer en gruppe børn med sproglige forsinkelse og dermed potentielle sproglige vanskeligheder, vil halvdelen af dem ved fire års alderen have indhentet forsinkelsen.

"Det hænger sammen med, at sproget har en dynamisk karakter, og at der er så stor variation blandt børn, ikke kun i forhold til hastighed, men også udviklingsprofilen. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal gøre det, for det øger stadig chancen for at identificere dem, som har potentielle problemer. Og set fra barnets perspektiv er overbehandling måske knapt så stort et problem som underbehandling. Men det er vigtigt at vi til stadighed øger vores viden, så vi på sigt bliver bedre til at løse opgaven både af menneskelige og ressourcemæssige årsager," siger Dorthe Bleses.



Pædagoger mangler viden. Hans Månsson og Dorthe Bleses mener, at der er et stort behov for at give pædagoger mere viden om børns sprogtilegnelse. Som det er nu, er undervisning i børns sprog ikke en stor del af grunduddannelsen. Der udbydes allerede flere kurser om emnet, og med den portion penge, som Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender påtænker at give til efter- og videreuddannelse af pædagoger, håber de, at flere vil benytte sig af muligheden for at opkvalificere deres viden på området. De mener, at det er helt nødvendigt, for at arbejdet med børns sprog i praksis kan blive bedre.

"Det er en logisk følge af sprogscreeningerne, at man netop bruger penge på at opkvalificere pædagogerne på dette område. For en ting er, at vi laver et screeningsmateriale, som er højt kvalificeret blandt andet på grund af, at det har en forskningsmæssig fundering i kraft af Center for Børnesprogs bidrag. Men det skal også kunne fungere i en ganske almindelig dagligdag i institutionerne, og det er jo to vidt forskellige ting. Arbejdet med at følge op på sprogscreeningerne kan ikke fungere, hvis der ikke er fagfolk, der kan håndtere det. Nu skal pædagogerne altså screene meget snart, men der ligger en stor opgave i de kommende år med at få løftet pædagogernes faglighed," siger Hans Månsson.

Selve screeningen bliver designet, så den kan laves uden de store forkundskaber. Men screeningen skal jo ikke hænge frit svævende i luften, mener Dorthe Bleses.

"Det er meningen, at den skal bruges til at arbejde mere kvalificeret med børns sprog, og når vi kommer dertil, vil det jo klart være en fordel, hvis man er klædt på i forhold til, hvordan man gør det. Man kan måske sige, at opfølgningen på screeningen kommer til at have en større betydning end selve screeningen. For det, man finder i screeningerne, skal jo omsættes til praksis, hvis det skal have en effekt," siger hun.



Dansk er en svær sprog. I sidste nummer af Børn&Unge (40/2006) kom Jette Løntoft med en sønderlemmende kritik af danske børns ordforråd. Men de to eksperter mener, at det er svært at sige noget sikkert om, hvor dårligt det står til, fordi der ikke er lavet videnskabelige undersøgelser af danske børns sprogtilegnelse.

"Det er muligt, at hun til dels kan have ret. Men det bliver sådan lidt nogle "slag på tasken"-betragtninger," siger Hans Månsson, som tilføjer, at forestillinger om danske børns sproglige formåen ofte bygger på udokumenterede myter og fejlslutninger.

Dorthe Bleses henviser til en tværsproglig sammenligning mellem nul til treårige danske børns sprog og forskellige udenlandske børns sprog. Og ser man på den tidlige forståelse op til 15 måneder, kan man se, at danske børn er forsinkede i deres helt tidlige forståelse af ord.

"Det kan der være forskellige årsager til, for eksempel at det muligvis tager lidt længere tid at bryde koden for det danske sprog end for andre sprog. Vi ved, at der er forskellige nøgler, som børn bruger til at finde ud af, hvor et ord stopper og et andet begynder, og de nøgler er meget utydelige på dansk, så arbejdet er måske større og tager længere tid for danske børn. Undersøgelsen viser, at lige før de danske børn bliver to år, går det pludseligt stærkt med antallet af de ord, de siger, og så ligger de helt almindeligt midt i feltet, når de er tre år," siger hun.

Dorthe Bleses tror ikke, at man med sprogscreeningerne finder, at rigtig mange børn har et dårligt sprog.

"Vores lille pilotprojekt i Fredericia tyder på, at man med en sprog-screening finder det antal børn med potentielle sprogproblemer, som ligger inden for rammerne af de udenlandske undersøgelser peger på, at man kan finde. Vores forhåbning er, at materialet kan bidrage til at identificere nogle af de børn med forsinket sprogtilegnelse, som i dag ikke findes, før de når skolealderen og får problemer med indlæringen i skolen, " siger hun.

Hans Månsson mener, at der ikke er sikkerhed for, at det vil virke positivt på antallet af børn med sprogproblemer, hvis man laver en ekstra sproglig indsats.

"Det må jo komme an på en prøve. Der laves jo også allerede nu aktiviteter i børnehaverne med henblik på at udvikle forskellige ting, man ved bare ikke, om det virker. Vi bliver nødt til efterfølgende at forske i, om indsatsen og de forskellige typer sprogaktiviteter har en effekt," siger han.





På www.minff.dk/projekter-og-puljer/bedre-kvalitet-i-dagtilbud

/sprogscreening/



kan man finde ministeriets udbudsmateriale og en pressemeddelelse, der fortæller hvorfor, man har valgt netop det konkrete konsortium til at udføre sprogscreeningsopgaven.





Konference om børns sprogtilegnelse



I konferencerækken "Børns sprogtilegnelse - et fælles ansvar" gennemføres den årlige konference om børns sprogtilegnelse med fokus på: "Børns sprog i praksis". Den finder sted tirsdag den 16. januar 2007 kl. 10-17 på Syddansk Universitet. Konferencen henvender sig til alle inden for praksisfeltet, der arbejder med børns sprog (pædagoger, sundhedsplejersker m.m.)

Læs mere på:

http://www.humaniora.sdu.dk/boernesprog/DK/konference/07/index.php eller www.cvustork.dk