15 års kamp gav erstatning til sidst

En æbleskræl var i november 1995 årsag til, at pædagog Alice Bagge Jensen fra Skjern i Vestjylland fik en knæskade, mens hun var på arbejde. Men det er først nu, cirka 15 år efter, at pædagogen har fået afsluttet sin sag og fået erstatning for knæskaden.

»Jeg tror aldrig, jeg havde vundet sagen, hvis ikke BUPL havde været inde over. Min sagsbehandler vidste, hvad hun havde med at gøre og formåede at trykke på de rigtige knapper,« siger den nu 61-årige pædagog.

Hun ønsker ikke at oplyse nøjagtigt hvor meget, hun har fået i erstatning, men det er et sekscifret beløb for tab af erhvervsevne og et femcifret beløb i mengodtgørelse. Medlemmerne i BUPL har samlet set fået godt 30 millioner kroner i erstatning i 2010 som følge af arbejdsskader eller ulykker. Langt største­delen, nemlig godt 23 millioner kroner, vedrører erstatninger for tab af erhvervsevne, viser en statistik fra BUPL.



Skred i skræl. Alice Bagge Jensen husker tydeligt den dag, hvor skaden skete. Det var den dag, hvor tidligere prinsesse Alexandra og prins Joachim skulle giftes. Selv var hun til gymnastik­stævne i Nordborg på Als. Alice Bagge Jensen er oprindeligt uddannet som fritidspædagog fra Aabenraa Pædagogseminarium, og hun var med som frivillig instruktør, men efter en pause, hvor gymnasterne havde spist æbler, var hun så uheldig at glide i en skræl, der var blevet tabt på gulvet. Ulykken har lige siden givet pædagogen alvorlige problemer, og hun har gennemgået flere operationer. I 2004 endte hun med at få et kunstigt knæ.

»Mit knæ kommer aldrig til at fungere normalt igen. Jeg kan for eksempel ikke gå halvanden kilometer. I begyndelsen troede eksperterne, at det var min minisk, der var beskadiget, men senere har det vist sig, at mit korsbånd var beskadiget. Den sidste operation er den, som har hjulpet mig bedst, men jeg har smerter og kan kun klare at arbejde på deltid«, siger hun.

Alice Bagge Jensen arbejder i dag som pædagog i Holmslandsskolens SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune. Når børnene kommer fra skole, er hun med til at tage imod dem og sætte aktiviteter i gang.

»Det er som udgangspunkt stillesiddende arbejde, så jeg belaster ikke mit knæ yder­ligere. Men jeg har i princippet ondt i det hele tiden,« siger hun.



Forsøgte selv. I begyndelsen forsøgte fritidspædagogen fra Skjern selv at påbegynde en erstatningssag. Både hos sit forsikringsselskab, Codan, og hos Arbejdsskadestyrelsen. Men hendes sag blev afvist begge steder.

»Det var meget frustrerende, og jeg havde næsten opgivet til sidst,« fortæller hun.

Men i 2004 kom Alice Bagge Jensen i kontakt med BUPL i forbindelse med en afskedigelse, og det førte til, at hun også fik vendt arbejdsskadesagen med sin fagforening.

»Jeg var slet ikke klar over, at jeg kunne bede min fagforening om hjælp og blev meget glad for, at jeg kunne få bistand,« fortæller hun.

Sagsbehandler i BUPL Annemarie Lennartz husker tydeligt Alice Bagge Jensens sag, fordi den var meget omfattende.

»Vi bad om at få alle sagsakter og hjalp Alice med at beskrive sin erhvervssituation og vurdere de lægelige oplysninger, der var i sagen,« siger hun.



Styrelse afviser. Men Arbejdsskadestyrelsen afviste i første omgang sagen, og afgjorde, at tabet af erhvervsevne var under 15 procent, hvilket betød, at Alice Bagge Jensen ingen erstatning ville få. Men BUPL ankede sagen, og i december 2009 kom der brev fra Ankestyrelsen, som afgjorde, at pædagogen havde ret til erstatning.

»Det er ikke usædvanligt, at sagerne bliver afvist. Men hvis ikke vi havde anket sagen, havde Alice aldrig fået erstatning,« siger Annemarie Lennartz.

Statistikken fra BUPL viser da også, at andelen af anerkendte arbejdsulykker med erstatning er steget betydelig i perioden fra 2007 til 2010.



Lang tid. Annemarie Lennartz forklarer videre, at sagerne ofte kan tage meget lang tid, blandt andet fordi forsikringsselskaberne, som jo skal betale for erstatningen, ofte anker afgørelserne. De vil gerne betale så lidt som muligt.

For Alice Bagge Jensen har sagen virket urimelig lang.

»Det har været en lang kamp. Jeg troede aldrig, at vi ville nå så langt, som vi er i dag. Men at det skulle tage 15 år, er noget skuffende. Det er alt for lang tid, og det er meget opslidende,« siger hun.

Det er dog ikke usædvanligt, at sagerne kan tage lang tid, oplyser Annemarie Lennartz.

»I nogen tilfælde har sagerne været afgjort og lukket én gang, men de kan så blive genoptaget, hvis der sker forværring af skaden. For medlemmerne føles det naturligvis ikke sådan. De føler jo bare, at de har haft problemer lige siden ulykken indtraf. Og det har de jo også,« fastslår hun.