TEMA. SORGBEARBEJDNING: Dødsfald udløser ingen autopilot

BUPL har en pjece med titlen ‘Når pædagoger får børn’. Men forbundet har ikke en pjece med titlen ‘Når pædagoger dør’.

»Heldigvis,« siger sekretariatschef i BUPL Østjylland Flemming Bach Sørensen. 

»Hvis vores medlemmer har brug for vejledning i sådan en situation, er vi klar, men vi leverer ikke et standardsvar. Når en kollega dør på en arbejdsplads, skal man ikke i første omgang kigge i retning af sin fagforening eller sin kommune. Det er de nære omgivelser og relationer og den kollegiale omsorg, der kommer i spil,« siger han.

Når BUPL’s lokale fagforeninger får henvendelse fra en leder eller en pædagog om sygdom og død i personalegruppen, er der forskellige rådgivere til pædagoger og til ledere. De ledere, som er medlem af BUPL, har adgang til en række særlige rådgivere i Lederrådgivningen. Heller ikke her ligger der et standardsvar klar på hylderne, for hver enkelt udfordring er lige så forskellig, som lederne er det.

»Vi hjælper for eksempel lederen med at huske på at være til rådighed for den kritisk syge medarbejder. Lederne har jo et særligt ansvar i forhold til, at arbejdspladsen kommer videre så godt som muligt, og der kan være konkrete omstændigheder, som falder uden for, hvad lederen har redskaber til. Og her kan vi hjælpe,« fortæller Flemming Bach Sørensen fra Østjylland.

Også den syge medarbejder eller hendes/hans kolleger kan kontakte fagforeningen for at få sparring på problemstillinger i forbindelse sygdom og dødsfald.

»Det kan være, at en tillidsrepræsentant ringer, fordi hun oplever, at personale­gruppen er stærkt påvirket af situationen. Selvfølgelig er de det. Vi kan jo ikke få det til at gå væk, men vi kan lytte og stå til rådighed med professionel rådgivning,« forklarer Flemming Bach Sørensen.



Hjælp af nærmeste leder. Omtrent samme melding lyder fra børn og unge-­forvaltningen i landets næststørste kommune, Aarhus. Her rådgiver personalechef Lars Riise ledere i dagtilbud om blandt andet personalejura, ansættelse og arbejdsmiljø.

Han har heller ikke en manual at slå op i, når nogle af kommunens ansatte dør, eller når der er alvorligt syge medarbejdere på en arbejdsplads. Og også her er holdningen, at hjælpen og rådgivningen først og fremmest skal findes i det nære.

I Aarhus har den enkelte institutionsleder en dagtilbudsleder, som igen har en område­leder. Og det er i de led, at hjælpen gerne skulle hentes i første omgang.

»Hvem snakker man med, når man som leder står i en vanskelig situation? Ens egen nærmeste leder. Og vi arbejder på at gøre den daglige og kendte organisation stærk og kvalificeret til også at løse den her type opgaver. Og så kan alle lederne selvfølgelig hente hjælp i de forskellige afdelinger i forvaltningen, hvis de har behov for det,« forklarer Lars Riise.

Forvaltningen stiller ikke krav om, at institu­tionerne skal have en handleplan for sorg. Og selvom en plan kan være god, er personale­chefen heller ikke meget for tanken om at skemalægge, hvad lederne skal gøre, hvis ulykken rammer. For ham handler det om, at lederne ved, hvem de kan trække på i en krise. De relationer, der er bygget op i det daglige arbejde, skal bruges og vise sin styrke, når ulykken rammer. Får de en henvendelse, vurderer Lars Riise og hans kolleger behovet for hjælp i forhold til den konkrete person og arbejdsplads.

»Jeg kan være bange for, at hvis der er en fast liste at gå frem efter, kan vi opleve, at vi har gjort alt på listen, men at resultatet allige­vel blev elendigt, fordi timingen ikke var rigtig, eller det blev gjort uden omtanke. Kort sagt, indsatsen skal passe til den konkrete situation. Som organisation skal vi handle, og vi skal som ledere tage ansvar, men der må ikke blive en automatik i handlingen.« 



Et økonomisk plaster

• Vidste du, at PBU (Pædagogernes Pensionskasse) udbetaler 100.000 kroner til dig, hvis du bliver ramt af kritisk sygdom som for eksempel kræft eller en hjerneblødning? 

• Hvis du dør, før du når pen­sionsalderen, udbetaler PBU en skattefri dødsfaldssum til de efterladte. Den er på 1.275.000 kroner, men sættes ned med 51.000 kroner pr. år, fra du fylder 41 år. Har du børn under 24 år, får de hvert år en børnepension på 32.000 kroner, som er skattepligtig.

• Desuden får de den del af din opsparing, som er indbetalt på pensionspakken.