TEMA: Psykolog. Skamfølelsen stresser dig

Det krænker min faglighed, at jeg føler mig som en ’brandslukker’, der ikke har tiden til meningsfulde pædagogiske tilbud’. 

Sådan skriver en af de 572 pædagoger, som har deltaget i en ny BUPL-undersøgelse af pædagogers psykiske arbejdsmiljø. Udsagnet står langtfra alene. Målt over to uger i juni 2016 har 43 procent af pædagogerne enten hver dag eller flere gange om ugen oplevet, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen har begrænset dem i at udøve deres faglighed. 108 pædagoger uddyber med rystende beskrivelser:

’At løse en konflikt må jævnligt opgives. Du skal vælge, om du vil lade 50 børn sejle deres egen sø, mens du hjælper to’.

’Vi har haft ordet nærvær som mantra i mange år. Nu kan du bruge det til at tørre næse i’. ’Vi kan ikke vinke farvel, fordi man er ene pædagog, eller også står ens kollega tilbage med resten af afleveringskaos’.

’Der er meget lidt faglighed i at være alene på legepladsen med 30-40 børn’.



Skammen stresser. Beskrivelserne af pædagogers pressede arbejdsmiljø bekymrer chefpsykologen i Psykiatrifonden, Michael Danielsen. Han har i mange år holdt foredrag om stress, depression og angst, også på pædagogiske arbejdspladser.

»Vi har selv lige gennemført en alarmerende undersøgelse om den mentale sundhed i Danmark, og vi er ligesom BUPL optagede af, at man de senere år ser en skræmmende stigning i stress og alvorlig mistrivsel især hos frontpersonalet. Vi hører i vores rådgivning, at arbejdet nu er så stramt organiseret, at den enkelte lærer, sygeplejerske eller pædagog hele tiden oplever at skulle strække sig for at få noget til at hænge sammen, som rent strukturelt slet ikke hænger sammen. Til sidst knækker man jo,« siger Michael Danielsen.

Pædagoger er blandt de faggrupper, hvor flest får stress og depressioner, og Michael Danielsen er især bekymret for, at stressproblemer individualiseres. Ofte hører han, at ledere og arbejdsgivere, der skal tage ansvaret for at få ressourcerne til at slå til, lader medarbejderne stå alene med følelser af utilstrækkelighed, skam og stress.

»Når normeringen ikke rækker, og man bare får at vide, at vilkårene ikke bliver anderledes, så opstår der en indre konflikt mellem ens faglige moral og det arbejde, man udfører. Nogle af de nye udlægninger af stress, taler om moralsk stress, hvor stress er udtryk for en skamfølelse. For mange omsorgsmedarbejdere betyder skammen over konstant ikke at slå til, at de stille og roligt bliver slidt ned,« siger Michael Danielsen.



Fælles ansvar. I BUPL-undersøgelsen beskriver pædagoger, hvordan det psykiske arbejdsmiljø slider på dem. Blandt andet har 7 ud af 10 følt sig udmattede, over halvdelen døjer med søvnproblemer, og en femtedel har i løbet af de seneste to uger grædt. Især dårlige normeringer og øget arbejdsmængde kører pædagogerne i sænk.

Michael Danielsen mener, at man selv har et ansvar for at mærke efter, om man er ved at gå ned, men kritiserer det robusthedsparadigme, der er opstået, hvor den enkelte bare må hærde sig selv eller forsvinde.

»Siger man, at kvaliteten af det faglige arbejde er i fare, bliver man nærmest mistænkeliggjort: Er det ikke dig, den er gal med? Du skal bare være lidt mere robust. Vær ikke så perfektionistisk. Eller man får at vide, at det var så fint, hvordan man håndterede, at være alene med 24 børn i otte timer. Men man føler jo ikke selv, det var fint, og gradvist mister man tilliden til, at nogen tager én alvorligt,« siger han.

Der skal netop være gensidig tillid, og også retfærdighed og godt samarbejde på en ­arbejdsplads, før man kan få et godt psykisk arbejdsmiljø, mener Michael Danielsen. 

De tre begreber udgør i nyere arbejdsmiljøforskning virksomhedens sociale kapital, og det vigtigste i begrebet er, at samarbejdsrelationerne fungerer.

»Der findes gode redskaber til selv at blive opmærksom på, hvornår læsset er ved at vælte, men det er et fælles ansvar at få talt om det, forebygge det, og støtte hinanden,« siger Michael Danielsen.