TEMA: PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er det største problem

Selvom indeklimaet og støjniveaet kan være slemt i nogle daginstitutioner, er det ikke de problemer, som Arbejdstilsynet finder mest sjusk med i de danske børnepasningstilbud. Det er derimod det psykiske arbejdsmiljø, som volder flest problemer i de 2.798 daginstitutioner, som Arbejdstilsynet besøgte sidste år.

Det viser en opgørelse, som Børn&Unge har lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet.

I alt fandt Arbejdstilsynet arbejdsmiljøproblemer, som gav anledning til 1.349 afgørelser og vejledninger i daginstitutionerne. I toppen ligger psykiske arbejdsmiljøproblemer, hvor der blev givet 353 afgørelser og vejledninger. 

BUPL betegner de mange psykiske problemer som et ’rigtig alvorligt problem’.

»Hvis man på en arbejdsplads går og har det dårligt, vil det også påvirke arbejdet med børnene i en negativ retning, da det er svært at yde det bedste, hvis man ikke er i topform,« siger Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær med ansvar for arbejdsmiljøområdet i BUPL.



Vold og tidspres. Det er især tre typer af problemer i daginstitutionerne, der får Arbejdstilsynet til at udstikke påbud eller vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. Det er vold og traumatiske hændelser, stor arbejdsmængde og tidspres og store følelsesmæssige belastninger, fortæller Thomas Nygaard Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet, og giver et eksempel på, hvornår der udstikkes et påbud.

»I nogle institutioner er der børn, som kan være udadreagerende og har særlige behov, hvilket gør, at der kan være en risiko for vold og traumatiske hændelser mod personalet. Hvis den risiko ikke er forebygget effektivt, kan vi give et påbud,« siger han.

Konsekvenserne af et dårligt psykisk ­arbejdsmiljø kan være stress, udbrændthed, højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter på arbejdspladsen og hyppig personaleudskiftning, forklarer Thomas Nygaard Christensen.

»Hvis der er tale om, at personalet er udsat for vold, kan det også give fysiske skader,« tilføjer han.

Mette Aagaard Larsen pointerer, at dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun går ud over dem, som bliver ramt af for eksempel stress. Det er også hårdt for dem, som er tilbage på arbejdspladsen og skal tage et tungere løft i en periode, siger hun.



Inklusion. Inklusionsbølgen får skyld for mange af de psykiske arbejdsmiljøproblemer. »Inklusionen er svømmet ind over os de ­seneste 10 år, men ofte er der ikke fulgt penge med. Man forventer bare, at pædagogerne løber stærkere og løser de nye problemer. Det betyder, at mange pædagoger føler sig utilstrækkelige i deres arbejde, og det påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt,« siger Mette Aagaard Larsen.

Klaus T. Nielsen, lektor i arbejdsliv på Roskilde Universitet, mener, at det er vigtigt at tage de psykiske arbejdsmiljøproblemer alvorligt på arbejdspladserne.

»Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for, at man kan lave et godt stykke arbejde, særligt når man har med andre mennesker at gøre. For ens egen trivsel betyder meget i forhold til den måde, man omgås andre mennesker på,« siger lektoren. »Man skal ikke forestille sig, at man løser de psykiske arbejdsmiljøproblemer, ved at Arbejdstilsynet kommer ud og påpeger problemerne, det er kun ét lille bidrag til at løse problemerne. Derimod er det vigtigt, at der gøres en indsats på de enkelte arbejdspladser for at finde løsninger på problemerne,« siger han.Thomas Nygaard Christensen er enig.

»Det er vigtigt, at man får iværksat en proces, hvor ledelsen og medarbejderne i fællesskab får identificeret, hvad det er for nogle psykiske belastninger, der er på arbejdspladsen, og hvad det er for konkrete handlinger, der kan være med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og en høj trivsel,« siger han.

I forhold til vold og trusler kan man i personalegruppen for eksempel nedskrive og implementere en voldspolitik, hvori man tager stilling til, hvordan man håndterer situationer, hvor der er risiko for vold og trusler, lyder det fra Arbejdstilsynet. 

Mette Aagaard Larsen anbefaler pædagoger, som oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø, at kontakte deres fagforening og fortælle, hvad der foregår på arbejdspladsen. 

»Man kan også gå til sin arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og kræve, at denne sammen med ledelsen løfter diskussionen om, hvad man kan gøre for at løse problemerne,« siger hun. 



Psykiske arbejdsmiljøproblemer ligger i top

I 2013 besøgte Arbejdstilsynet 2.798 daginstitutioner og fandt anledning til at udstikke 1.349 afgørelser og vejledninger på baggrund af sjusk med arbejdsmiljøet. Der blev fundet flest problemer med det psykiske arbejdsmiljø.



Antal afgørelser og vejledninger i 2013



Problemtype I alt pr. 100 besøg



Psykisk arbejdsmiljø 353 13



Krav til egenindsatsen 301 11



Muskel- og skeletbesvær 251 9



Indeklima 154 6



Støj 106 4



Ulykkesrisici 103 4



Kemi, støv og biologi 69 2



Andre arbejdsmiljøemner 6 0



Hudbelastninger 4 0



Vibrationer 1 0



Bygherrer, udbydere mv. 1 0



I alt 1.349 48

Kilde: Børn&Unge’s analyse af tal fra Arbejdstilsynet.



Det rammer psyken 

Ifølge Arbejdstilsynet er der særlige forhold på daginstitutionsområdet, der rammer psyken og kan føre til dårligt psykisk arbejdsmiljø.



Følelser og uklar ledelse vil sandsynligvis påvirke det psykiske arbejdsmiljø og kan føre til depressioner, stress og udbrændthed.



Stor arbejdsmængde og tidspres kan gøre det svært at få tid til at holde pauser, man arbejder ofte i højt tempo, man arbejder ofte over, og det er vanskeligt at udføre arbejdet i den ønskede kvalitet. Belastningen forværres, hvis man skal udføre mange forskellige opgaver på samme tid. 



Vold og traumatiske hændelser kan være fysisk vold, trusler mod medarbejdernes sikkerhed samt verbale krænkelser. Vold og trusler kan især forekomme i arbejdet med børn og unge med alvorlige sociale, personlige og psykiske problemer. Eller fra forældre. Traumatiske hændelser kan være dødsfald eller selvmordsforsøg blandt børn og unge.



Følelsesmæssige belastninger handler om at skulle bruge sin indlevelsesevne og håndtere egne følelser i arbejdet med børne- og ungegrupper med særlige behov for hjælp og støtte. 



Ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis man sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og kvaliteten af arbejdet.Manglende støtte er især et problem, hvis medarbejderne sjældent får hjælp til at prioritere og fordele arbejdsopgaverne. Eller at ledelsens forventninger til medarbejdernes arbejde og udførelsen af det ikke er tydelige.



Saglige konflikter kan udvikle sig til personlige angreb. Medarbejdere kan regelmæssigt og over længere tid være udsat for krænkende handlinger, som de ikke kan forsvare sig imod. Vær også opmærksom på uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Kilde: Arbejdstilsynet