Slæk på omsorgen og undgå smerter
Når man er lille og træt, er en varm pædagogfavn det næstbedste efter mor eller far. Så når de trætte børn i Tingbo vuggestue i Solrød skal puttes til middagsluren, bliver de skiftet, får nattøj på og måske en sut i munden, før pædagogen løfter dem op og bærer dem ud til krybben under halvtaget i gården.
Men den går ikke længere. Det siger Arbejdstilsynet, som har været på besøg i Tingbo vuggestue. Besøget kom som en del af Arbejdstilsynets særlige indsats i nedslidningstruede brancher, og det er blandt andre børne- og ungeinstitutioner.
Efter besøget fik institutionen et påbud om, at de ikke længere må løfte børnene de 16 meter fra puslerummet ud til krybberne, hvor de skal sove til middag. Det øger nemlig de ansattes risiko for at få skader i lænden, ryggen, skuldre og nakke, lyder Arbejdstilsynets vurdering.
Men ifølge lederen i institutionen, Merete Rasmussen, viste det påbud, at Arbejdstilsynet mangler overblik og forståelse for hverdagen i en vuggestue med små børn, der ikke alle kan gå selv.
"Jeg synes simpelthen ikke, at deres konsulenter er dygtige nok til at komme ud og fortælle os, hvad vi skal gøre," siger hun.
Hun mener, at påbuddet var 'vanvittigt' og helt umuligt at efterkomme. Samtidig mener lederen og pædagogerne i institutionen, at børnene har brug for ekstra tryghed og omsorg, når de er trætte og skal puttes, og når de vågner igen. Derfor mener de, at Arbejdstilsynets påbud strider imod vuggestuens kerneydelse.
"Når jeg arbejder med helt små børn, så er det nærvær og omsorg, der er den primære opgave. Hvis ikke jeg kan få lov til at give det, så har jeg ikke lyst til at arbejde med den aldersgruppe," siger Lena Klarsgaard, der er pædagog i vuggestuen.
Merete Rasmussen tog et møde med kommunens personaleafdeling, hvor hun gjorde indsigelser over for Arbejdstilsynets påbud. Derefter ændrede Arbejdstilsynet påbuddets ordlyd i den endelige afgørelse, fra at de ansatte skulle 'undgå løft', til at de skulle 'reducere løft'.
Institutionen og Solrød Kommune har nu accepteret påbuddet, men leder Merete
Rasmussen mener stadig, at påbuddet er forfejlet. Hun havde hellere set, at institutionen fik en vejledning.
"Jeg accepterer påbuddet og vil selvfølgelig også gøre noget ved det. Men jeg mener ikke, påbuddet gør forholdene bedre for personalet. For den måde, Arbejdstilsynet vil have, vi skal gøre det på, giver bare nogle andre problemer. Det gør ikke arbejdet nemmere," siger hun.
I Solrød Kommune har to andre institutioner fået lignende påbud. På landsplan har 19 ud af i alt 38 påbud til vuggestuer i år handlet om det ergonomiske arbejdsmiljø.
Ser bort fra pædagogikken. Når arbejdstilsynet kommer ud i daginstitutionerne, vurderer de ikke et eventuelt påbud i forhold til, hvad det vil betyde for den pædagogiske kerneydelse, fortæller tilsynschef i Arbejdstilsynet Keld Mann Nielsen.
"Det gør vi bestemt ikke. Så kunne vi komme ud i rigtig mange dilemmaer. Vi fokuserer på det, vi er blevet bedt om at fokusere på, nemlig arbejdsmiljø," siger han, men afviser samtidig kritikken fra Tingbo's pædagoger og leder.
"Jeg har det meget fint med det påbud, der er givet. Det ligger helt i tråd med, hvad branchen selv vejleder om," siger han.
Den vejledning, Keld Mann Nielsen henviser til, findes i pjecen 'Lad dog barnet' fra Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, som blandt andre BUPL har været med til at udarbejde.
Han hæfter sig også ved, at kommunen ikke har klaget over påbuddet til Tingbo Vuggestue eller de lignende påbud til to andre institutioner i kommunen.
Sagen fra Solrød Kommune afspejler en diskussion, som han genkender fra andre brancher, hvor Arbejdstilsynet kommer på besøg.
"Det er uenighed om, hvor stort problemet egentlig er, og hvor meget man skal vægte pædagogikken. Det er et dilemma, som vi møder i andre brancher. I byggebranchen møder vi også folk, der mener, at de ikke tager skade af at løfte. Men det gør de altså over tid," siger han.
Mere stress. Leder Merete Rasmussen mener, at Arbejdstilsynet fejler ved at slå ned på en enkelt situation i stedet for at have blik for, hvordan dagligdagen i institutionen forløber bedst for børnene og for de ansatte.
"Man kan ikke komme uden om, at der findes fag med gener, som man selvfølgelig skal minimere," siger Merete Rasmussen.
"Men jeg tror, at hovedårsagen til nedslidning i vores profession er for få hænder. Hovedårsagen er stress, og at folk ikke kan overskue deres arbejde," siger hun.
Merete Rasmussen er bekymret for, at det netop kan give stress hos personalet, når de skal efterleve Arbejdstilsynets påbud. Især om vinteren, hvor børnene er pakket godt ind. Børnene skal have støvler på for at gå ud til krybben selv i stedet for at blive båret, og støvlerne skal af igen og med ind, når børnene er puttet. Når børnene har sovet og skal op, skal pædagogen huske at tage støvlerne med ud igen. Samtidig tager det meget længere tid, når børnene selv skal kravle op og ned ad stigen og gå ind fra krybben.
Det skaber heller ikke gode arbejdsstillinger, når pædagogerne skal hjælpe børnene op og ned ad stigen til krybben, og når de skal gribe børnene, hvis de falder, mener hun.
Tidsfaktoren skaber et problem for både børn og ansatte, lyder kritikken fra institutionens ansatte.
"Man er jo kun to på en stue om eftermiddagen, så en tager børnene op, mens den anden bliver på stuen. Det er ikke realistisk at bruge lang tid på den situation. Hvis man gør det, bliver nogle børn tabere, fordi de ligger og venter rigtig lang tid på at komme ind," siger Merete Rasmussen.
Bodil Jørgensen, der er pædagog og souschef i Tingbo, er helt enig.
"Vi er ikke stressede, som det er nu. Men hvis vi skal følge det her påbud, hvor vi ikke må løfte, skal Arbejdstilsynet komme tilbage om et halvt år, og så vil de helt sikkert få et svar, der lyder 'ja, vi er stressede'. For det kan vi simpelthen ikke nå," siger hun.
At pædagogerne mener, at deres arbejdsdag bliver mere stresset, hvis de skal leve op til Arbejdstilsynets påbud, er ifølge tilsynschef Keld Mann Nielsen ikke et godt argument for at blive ved med at løfte børnene.
"Det er et argument, som vi ikke kan bruge til så meget. Vi synes, man skal undgå de løft, når det nu er muligt. Og det er meget enkelt at undgå dem her," siger han.
Hvordan institutionen skal tilrettelægge arbejdet, så de både undgår løft og stress, giver Arbejdstilsynet ingen opskrift på.
"Vi skal jo ikke komme med en præcis anvisning på, hvilken metode man skal bruge for at løse problemet. Vi beder bare om, at arbejdsgiveren, i dette tilfælde Solrød Kommune, skal gøre noget ved problemet," siger Keld Mann Nielsen.
Lisbeth Madsen er daglig sikkerhedsleder i Solrød Kommune. Hun har nu indkaldt lederne i de tre institutioner, der har fået påbud, til et møde. Der skal tilknyttes en rådgiver i ergonomi, som kan vejlede kommunen for at finde en løsning.
"Et påbud retter vi os selvfølgelig efter. Nu må vi se på, hvilke muligheder der er for at omorganisere arbejdet," siger hun.
Afhjælper de værste problemer. Leder Merete Rasmussen mener, at der generelt mangler en diskussion af institutionernes vilkår, hvis nedslidningen af personalet i daginstitutioner skal forhindres.
"I Arbejdstilsynets kampagne bliver institutionen synderen. I stedet burde det være vores politikere, der på landsplan kiggede på forholdene i institutionerne," siger hun.
Det er arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, Per
Baunsgaard, helt enig i. Men han mener samtidig, at Arbejdstilsynet har fat i den lange ende i sagen fra Solrød. For BUPL behandler mange arbejdsskadesager på grund af løft i institutionerne.
"Jeg kan sagtens følge argumentet om, at det her handler om ressourcer til området, der er blevet udsultet igennem mange år. Men når vi tilsyneladende ikke kan råbe politikerne op på det samfundsmæssige plan, kan vi jo gennem tilsyn forsøge at afhjælpe de værste problemer," siger han.
Og det er der brug for, forklarer han. En helt ny opgørelse over afsluttede arbejdsskadesager fra BUPL viser, at mange pædagoger får ondt i ryggen. I statistikken over ulykker fra 2004 til 2009 ligger følger på ryg/lænd på førstepladsen med 282 sager.
Derfor er Arbejdstilsynets indsats enormt vigtig, mener Per Baunsgaard. Men han erkender, at balancen mellem den pædagogiske kerneydelse og det gode arbejdsmiljø kan være svær at finde.
"Det er altid svært, når vi er inde og kigge på organiseringen af arbejdet, for spørgsmålet er, om vi er inde og røre ved kernen af det pædagogiske arbejde, eller om vi kigger på bedre muligheder for, at de ansatte ikke bliver syge på lang sigt. Arbejdsskader og sygefravær går jo også ud over kerneydelsen, hvis vi ikke får gjort noget," siger han.
Hans erfaring er, at institutionerne generelt oplever Arbejdstilsynets besøg som en hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet.
"Men Arbejdstilsynet besøger mindst 600 institutioner, så der vil komme flere eksempler på utilfredse institutioner. Jeg håber selvfølgelig ikke, det bliver ret mange," siger han.
I sagen fra Tingbo, vurderer Per Baunsgaard at der skal en anden organisering af arbejdet til for at skabe bedre betingelser for de ansattes arbejdsmiljø uden at gå på kompromis med de pædagogiske idealer. Han understreger, at han ikke kender de konkrete forhold i institutionen, men han har et umiddelbart råd.
"Det kan være, man skal have lavet sovepladserne sådan, at de er nemme at komme til. Det er ofte et spørgsmål om at få indrettet sig fysisk på en ordentlig måde," siger han.
Det siger loven
Arbejdstilsynets påbud til vuggestuen Tingbo har hjemmel i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nummer 1164. Den siger:
• Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det sikkerheds-og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
• Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.
• Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.
Arbejdstilsynets særlige indsats
Fra februar til december 2010 vil Arbejdstilsynet besøge cirka 600 børne- og ungeinstitutioner, fordi pædagoger og pædagogmedhjælpere er særligt udsatte for at blive nedslidte af deres arbejde. Formålet med indsatsen er at sætte fokus på arbejdsmiljøproblemer inden for det ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljø
