Pædagogprofessionen: Sådan fødes en profession
Vejen til en stærk professionsidentitet for pædagogerne er brolagt med udfordringer og dilemmaer. Hvad skal der til, før pædagogerne har så stærk en professionsidentitet, at både de selv og omverdenen opfatter dem som en profession?
Børn&Unge har talt med fire eksperter, der har forskellige svar på, hvilken retning pædagogerne og deres fagforening skal gå i, hvis de vil være en stærk profession med krav på respekt og anerkendelse.
Pædagogerne skal synliggøre deres tavse viden, vise, hvad de kan i forhold til andre faggrupper, være parate til forandring og være mere reflekterende, lyder nogle af de råd, som eksperterne giver pædagogerne med på vejen.
Rasmus Willig, adjunkt på institut for Samfund og Globalisering på RUC, forsker i professioner og anerkendelse. Han mener, det er pædagogprofessionens store problem, at man har at gøre med såkaldt tavs viden. Pædagoger får meget af deres viden og erfaringer i praksis, hvilket gør det sværere at dokumentere, at man overhovedet er en profession, hvis viden skal tages alvorligt.
"Det gør det svært at forhandle med politikere og embedsmænd om tydelige og klare grænser for professionen. Og så er der skabt et politisk manøvrerum, som desværre har resulteret i dårlige normeringer og dårlige forhold på institutionerne," siger han.
Desuden peger Rasmus Willigs forskning på, at de mange nye tiltag, som evalueringer, standarder, procedurer og dokumentation kan opfattes som en mistillidserklæring til den pædagogiske profession, fordi tiltagene meget direkte antyder, at pædagogerne ikke gør deres arbejde ordentligt.
"Politikere og embedsmænd i stat og kommune har blandet sig utidigt i noget, de ikke har forstand på. Og i øvrigt er det en helt umulig opgave for pædagogerne at dokumentere, hvordan den grundlæggende trivsel på institutionerne er. Det er ikke målbart, så det er grundlæggende forkert at bede dem om at måle," siger han.
Over- og undervurderet. Rasmus Willig mener, at pædagogprofessionen skal udsætte politikerne for den samme rationalitet, som politikerne selv anvender over for dem.
"Pædagogerne kan sige til politikerne, at de også vil have normeringer for deres behov: At de skal have tid til at protestere og evaluere politikerne og deres tiltag på samme måde, som politikerne gør over for pædagogerne. Så vil politikerne opdage, at de sidder i den samme vanskelige situation, som de har sat pædagogerne i, for man kan heller ikke evaluere politik og gøre det til en service," siger han.
I en ny bog, der kommer i efteråret, beskriver Rasmus Willig den politiske reformiver, der har ramt alle offentlige arbejdspladser. Reformer vælter ind over området med en fart, det er umuligt at kapere for selv den mest omstillingsparate medarbejder.
"Man har fuldstændig overvurderet evalueringer og dokumentation og ideer om omstillingsparathed. Og samtidig har man undervurderet, hvad det gør ved faggruppers psykiske velbefindende, at de kan træffe selvstændige valg på vegne af en profession," siger han.
Tag en uddannelse. Esther Nørregaard Nielsen er sociolog og har skrevet bogen 'Pædagoger i skyggen' om pædagogers uafklarede forhold til pædagogmedhjælperne. Hun mener, at skal pædagoger kalde sig en profession, må de først være afklaret med, hvem de selv er, ikke mindst i forhold til pædagogmedhjælperne. Både pædagogerne og andre skal kunne se forskellen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere.
"Pædagoger skal påtage sig det ansvar at sige: 'Det her er vi bedre til, så det tager vi os af. Pædagogmedhjælperne kan tage sig af det og det. Hvis de er sure over det, så må de tage uddannelsen'. Man skal turde slå på sin viden. Og så skal man vedgå sig, at en profession kan ændre sig, og at den viden, man skal have, kan flytte sig. Pædagogprofession tog på et tidspunkt meget fra psykologien, men nu må pædagogerne finde ud af, at de kan noget, der er deres eget," siger hun.
Det er også for en profession, at andre anerkender én for det, man definerer som professionens viden.
"Anerkendelse bider sig selv lidt i halen: Hvis man ikke anerkender sig selv for det, man kan, kan man heller ikke forvente anerkendelse fra andre. På en eller anden måde er det ikke blevet klart for politikerne, hvad pædagoger kan. Pædagogerne må italesætte, at der er grund til, at de har en uddannelse, og at det ikke er ligegyldigt i forhold til, at børnene får et godt liv og lærer det, de skal," siger Esther Nørregaard Nielsen.
Parat til forandring. Også Susan Klausen, pædagog og kvalitetskonsulent i Næstved Kommune, mener, at afklaringen i forhold til medhjælperne og de assistenter, som i fremtiden vil blive uddannet på den udvidede pædagogiske grunduddannelse, er vigtig. Lige nu er det lidt svært at få øje på, hvordan pædagogerne adskiller sig væsentligt fra de andre jobgrupper i daginstitutionerne.
"Den største fare for faget er, hvis pædagoger ikke kan markere, hvad de kan i forhold til de andre jobkategorier. Derfor må man i de enkelte kommuner lave jobbeskrivelser, og det betyder, at pædagoger må begynde at se på, hvad de kan og gør til forskel fra de andre faggrupper på området. Ellers kunne man frygte, at nogle kommuner ville overveje at ændre sammensætningen af faggrupperne, så der kun er én pædagog pr. gruppe - eller måske værre endnu. Bachelorpædagogerne er trods alt dyrere end de andre," siger hun.
Susan Klausen tror, at det vigtigste for professionsidentiteten er at betragte den som en bevægelig størrelse. Det er, oplever hun, vanskeligt for mange pædagoger at erkende.
"Der er stadig nogle grundlæggende værdier i dansk pædagogik, som pædagoger skal holde fast ved og være stolte af. Men der er andre områder, hvor de må udvikle sig gevaldigt. Når man er en profession, har man nogle værktøjer og en parathed til at udvikle. Man er parat til at tænke didaktisk på andre måder. Med indførelsen af læreplanerne er dagtilbuddene også beskrevet som et lærings- og udviklingsmiljø. Den forandring skal pædagoger kunne matche meget bedre, end de gør i dag," siger hun.
Ord er magt. Pædagoger bliver også nødt til at se på, at andre konstruktioner end pædagogprofessionen selv mener noget om deres arbejde, og at andre forståelser af samfundsudviklingen påvirker deres arbejde. Pædagogprofessionen har derfor også en politisk opgave, når man gerne vil fastholde, at mennesker er ligeværdige og skal have ens muligheder, mener Susan Klausen.
"I et demokrati må vi leve med, at nogle træffer beslutninger, der rækker ind over vores område, og at nogle har det sidste ord at skulle have sagt. Pædagoger skal påvirke og tage magten der, hvor de kan, men det kræver et professionelt sprog samt en stærk professionsidentitet," siger hun.
Ikke mindst er det vigtigt for en styrket professionsidentitet, at pædagoger kan reflektere over deres praksis, mener Susan Klausen.
"Jeg ser rigtig mange pædagoger, der oplever, at jo flere ord de får på, hvad de gør og kan, jo mere de kan reflektere, jo stoltere bliver de af deres fag. Det er helt klart en svær øvelse at sætte ord på det, pædagoger gør, men jo mere pædagoger beskæftiger sig med læring og udvikling, jo nemmere bliver det," siger hun.
Refleksion eneste tvang. Medlemmer af en profession skal stå sikkert i deres sko, og de skal kunne forklare, dokumentere og synliggøre deres arbejde. Og så skal de tage ansvaret for de resultater, som de skaber. Det mener Klaus Majgaard, direktør i Børne- og ungeforvaltningen i Odense Kommune.
"Pædagogerne er nået langt med at kunne omsætte viden til praksis. Læreplansarbejdet har sat pædagogik ind i et fælles system og har gjort pædagogikken tydeligere og mere reflekteret. Før var institutionsverdenen mere lukket, men der kunne sagtens gemme sig nogle helt vidunderlige 'praksisser' bag indforståetheden. Det indforståede har dog været en barriere for udvikling," siger han.
Klaus Majgaard mener ikke, at kommunerne skal rulle en konceptpædagogik ud over institutionerne, for det vil ødelægge pædagogernes autonomi. Alligevel mener han, at der skal være én obligatorisk tvang: til refleksion.
"Pædagogerne skal sætte sig godt ind i deres fagfelt, og på den baggrund skal de træffe valg sammen med forældrene og i samspil med børnene. De modeller, man når frem til at arbejde med, må gerne være forskellige, men man kan ikke melde sig ud af den fælles læreproces. Autonomi er, at man gør rede for sine metoder og står til regnskab for resultaterne," siger han.
Frihed med feedback. Der er generelt en begyndende anerkendelse af, hvor vigtige dagtilbud er. Nu ved de fleste, at de ikke kun handler om pasning, men i højere grad om læring, dannelse og trivsel, mener Klaus Majgaard.
"Men vi mangler stadig en forståelse af den intensitet og dybde, som ligger i det pædagogiske arbejde. Nogle forstår ikke, at en pædagog, der ikke løber rundt med børnene på legepladsen, faktisk arbejder alligevel. Vi trænger til at få synliggjort, hvad der sker i det praktiske pædagogiske arbejde og udadtil få gjort rede for det. Lige nu står vi virkelig ved en barriere, hvor vi skal træffe nogle meget kloge valg, hvad angår synliggørelsen, og hvordan den skal formidles," siger han.
En fair deal vil være, at pædagogerne lover, at de fremover vil være reflekterende i forhold til deres praksis og tage ansvar for deres resultater. Til gengæld slipper de for hovsaregulering med standarder og regler og får mere frihed i metodevalget, mener Klaus Majgaard.
"Det er jo ikke mig i forvaltningen, der skal være enormt klog på, hvordan man laver sprogstimulering eller sådan noget. Jeg vil helst have, at børnehusene sprudler af pædagogisk engagement og refleksion, for det får pædagoger, børn og forældre mest ud af. Frihed med feedback er en god måde at organisere det på," siger han.
Hvad er En profession?
Professionsbegrebet er en måde at beskrive, hvad der karakteriserer en professionel erhvervsgruppe. Mellem de mange bud på, hvad en profession er, går disse kategorier igen:
Det er en erhvervsgruppe, der:
•
varetager en væsentlig samfundsmæssig opgave
•
udfører arbejde, som kræver særlig indsigt og ekspertise i praktisk håndtering af flertydige, kontekstbestemte og til stadighed foranderlige situationer
•
har monopol på arbejdet. Det vil blandt andet sige, at ingen andre udfører arbejdet så godt
•
har relativ autonomi. Det betyder, at de har retten til og kompetencerne til at definere, hvordan arbejdet skal planlægges, udføres og udvikles
•
besidder en særlig viden om deres arbejde, som er oparbejdet gennem en formaliseret uddannelse
•
er medproducent af ny viden
•
er forpligtet på klienten
•
er organiseret i samme faglige sammenslutning
•
har fælles sprog og en række fælles normer, som kun delvist forstås af folk udefra.
En professionsstrategi er en vej, man kan gå, for at pædagoger på et tidspunkt lever op til disse kriterier. Undervejs er målet også at udfordre kriterierne og synliggøre dilemmaerne.
Kilde: BUPL
De 10 mål BUPL skal arbejde for:
• høj kvalitet i pædagoguddannelsen.
• at pædagoger har ansvaret for planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde.
• at politiske mål for det pædagogiske arbejde tager afsæt i pædagogprofessionens viden.
• at pædagoger har metodefrihed i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde.
• at det er mere tid til det pædagogiske arbejde, herunder tid til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.
• en bedre efter- og videreuddannelse for pædagoger.
• at lederne får efter- og videreuddannelse med et pædagogfagligt indhold.
• at medlemsdeltagelsen og den direkte dialog med medlemmerne styrkes.
• at pædagogers løn er i overensstemmelse med den vigtige samfundsmæssige opgave, de varetager - og som minimum svarer til den løn, som faggrupper med samme uddannelsesniveau får.
• at pædagogisk arbejde ledes af ledere med pædagogfaglig viden og uddannelse.
Vi skal ikke mene - vi skal vide
Hvad betyder det for dig, at pædagogfaget nu skal kaldes en profession?
"Det betyder en anerkendelse af, at vi har et særligt fagområde, som vi er eksperter på, som vi har viden om, og som man kan uddanne sig til. Og hvor vi har kolleger, vi diskuterer fag med."
Hvad kan det gøre for din hverdag, at der kommer mere fokus på det faglige indhold?
"Jeg har altid arbejdet steder, hvor kolleger og forældre har anerkendt os som en profession. Men i den offentlige debat har vi ikke været hørt på samme måde. Der har ikke været en anerkendelse af, at vi kan håndtere vores område. Så det handler om synlighed og anerkendelse i den offentlige debat. I 1980'erne, da jeg valgte mit fag, var det en stående vittighed, at alle kan tørre næser på snotunger. Hvis man stadig ser sådan på vores arbejde, vil vi aldrig få de nødvendige ressourcer. Vores fag er blevet betragtet som et 'synsningsfag', hvor man siger: 'jeg synes' eller 'det har børn ikke godt af ' i stedet for 'jeg har erfaret', 'jeg ved', 'det er undersøgt' eller 'der er forsket i det'. Vi skal hele tiden bruge faglige argumenter for det, vi ønsker."
Hvad betyder det for dig, at BUPL vil være en professionsforening?
"Det er vigtigt for mig, at den fagforening, jeg er medlem af - ud over at sørge for ordentlig løn og gode vilkår - kan være den ramme, som sørger for at klæde os på fagligt til at udvikle os, så vi kan klare vores job bedre. Vi sidder jo hver for sig ude i vores små institutioner med mellem 5 og 35 ansatte pr. institution, så nogle skal tænke os op i lidt højere luftlag og skal ville vide, hvad vi tænker om det. Så jeg er rigtig glad for, at BUPL trækker mere i retning af også at være en professionsfagforening. Derfor er jeg også meget imod, at ledere træder ud af BUPL, fordi det trækker dem væk fra den professionsfaglige diskussion, som er så nødvendig."
Jeg skal kunne se meningen
Hvad betyder det for dig, at pædagogfaget nu skal kaldes en profession?
"Det betyder kun noget, hvis der reelt sker en ændring, for det kan let bare blive noget ordgejl. Men hvis det kan være med til at udvikle forskellige aspekter af faget, så er det positivt."
Hvad kan det gøre for din hverdag, at der kommer mere fokus på det faglige indhold?
"Det kan kun betyde noget, såfremt der er nogle konkrete ting, der ændrer sig til det bedre. Jeg synes, at begrebet er lidt luftigt, så jeg har lidt svært ved at se, at det kan have nogen betydning, før det bliver konkret. Der trænger jo til at komme fokus på, at pædagoger kan og ved noget, men det er svært, så vi står over for en stor udfordring. Vi render ofte panden mod en mur, fordi vi let kommer til at savne et sprog, der beskriver, hvad vi gør. Men det er vel også det professionsdiskussionen forsøger at hjælpe med - at få etableret et fælles sprog, som er mere konkret."
Hvad betyder det for dig, at BUPL vil være en professionsforening?
"Ikke rigtig noget, for der kan være et gab imellem, hvad man selv går og tænker og gør, kontra hvad ens fagforening gør og siger. Jeg ved ikke lige, hvordan man skal få det hul lukket. Det kan måske sætte en eller anden form for aftryk, men så skal det jo være der, hvor det er relevant for mig. Så al respekt for forsøget, men spørgsmålet er, hvad pædagogerne får ud af det. Der er ingen facitliste i vores fag, det afhænger af rammerne og af de børn, du har. Alt er op til én selv og til det samarbejde, man har på institutionen og med samarbejdspartnere." Sven Erik Jensen, pædagog i SFO i Odense
Det giver gejst at snakke fag
Hvad betyder det for dig, at pædagogfaget nu skal kaldes en profession?
"Jeg synes, at det er med til at højne vores job, at vi fremover skal kaldes en profession. Man kan håbe, vi på den lange bane får mere anerkendelse fra samfundets side. Det skal starte hos os selv, og det er også det, der er lykkedes med den professionsstrategi, som BUPL har sat i gang. At vi selv er med til at tale faget op er et godt sted at starte."
Hvad kan det gøre for din hverdag, at der kommer mere fokus på det faglige indhold?
"De gange, hvor jeg har deltaget i vores professionsarbejde her i Midtvest og har snakket med kolleger fra andre institutioner, bliver jeg helt høj. Jeg får gåpåmod, god energi og gejst i forhold til mit arbejde. For så er der tid og rum til at snakke fag og profession og til at udveksle erfaringer. Desværre gør vi det for sjældent, fordi vi er så tidspresset i dagligdagen. Men jeg har oplevet, at det kan være med til at give blod på tanden til at fortsætte i faget, trods alle besværlighederne."
Hvad betyder det for dig, at BUPL vil være en professionsforening?
"Det er godt, BUPL har sat professionsskibet i søen. En konflikt, som den vi lige har været ude i, kan også give os en god fornemmelse for, hvorfor vi har brug for en fagforening. Men det med professionen er en anden måde at tænke vores fagforening ind på, så det ikke bare er noget med arbejdstidsregler og løn, men at BUPL også vil være en professionsfagforening, der vil være med til at højne mit fag." Mette Jørgensen Koglehusets vuggestue, Holsetbro.
