Mere end 1000 ord: Børnepsykolog bruger tegninger i terapi
Et billede siger ofte mere end 1.000 ord, og i Ulla Dyrløvs bog ’Det professionelle kram – En guide til fagfolk, som arbejder med børn og unge’ bruger forfatteren børns og unges enkle blyantstegninger til både at understrege sine pointer og give læseren indblik i børnenes komplekse følelser eller svære oplevelser i livet.
En af bogens tegninger viser angsten, når man som barn er indlagt på en psykiatrisk hospitalsafdeling. En anden forestiller det, som et forældrepar kalder ’at diskutere’, men som deres søn oplever som ren terror. Drengen har derfor tegnet en scene, hvor forældrene råber og slås med knive.
Forsideillustrationen er en sammenlappet teddybjørn, der inde i bogen er afbildet som en bamse med åbne sår og fyld, der vælter ud: Den akkompagnerer en ung kvindes fortælling om at være blevet seksuelt misbrugt igennem hele sin barndom.
En tegning kan være en god icebreaker
De fleste tegninger stammer fra terapiforløb med børn og unge, som også har bidraget til bogen med deres personlige historier.
»Tegninger er lette at afkode, også selvom de rummer et væld af informationer. Og i terapi er det er en god icebreaker. Ved at lade børn og unge tegne, hvordan de føler, opleves det som mindre konfronterende at tale om selv svære følelser. Tegningen viser mig desuden ofte tydeligt, hvad barnet eller den unge tumler med,« siger Ulla Dyrløv.
Den gode pædagog hjælper barnet med at bære smerten
Ulla Dyrløv er glad for alle bogens tegninger og fremhæver særligt en, som 16-årige Johannes har tegnet. Især fordi den spot on viser, hvad mødet med en god og dygtig pædagog eller anden fagperson kan betyde for børn og unge, fortæller hun.
Tegningen viser et forløb, hvor et nøgent og androgynt ungt menneske først møder en voksen, der rækker den unge et klæde, hvorefter den voksne lægger armen rundt om den unge, og sammen går de videre.
»Jeg bad drengen tegne en rigtig god voksensamtale. Og tegningen viser så fint, hvordan den voksne ikke kan tage smerten fra barnet eller den unge. De skal gå selv, men man kan være der ved siden af og tage noget af smerten og i hvert fald putte klædet omkring den unge, så han eller hun ikke går nøgen og alene. Det er barske historier, som børn og unge i mistrivsel kan fortælle, og det viser bogens historier, men børnene fortæller også, at bare det, at der er en, der kan udholde at lytte til dem og være i smerten med dem og give et kram både fysisk og mentalt – det gør en kæmpe forskel,« siger Ulla Dyrløv.
