GUIDE: Sådan spotter du en ung med stress

De unge skal have styr på ­skolen, lektierne, kæresten, ven­nerne, jobbet, fritiden, sporten og fremtiden. De skal udstråle succes på alle områderne, også selvom de ikke har det.

»I vores tid møder de unge en forventning fra samfundet om, at de skal tage ansvar for at realisere sig selv og blive en succes på alle parametre, hvilket medfører, at flere og flere unge i Danmark får stress,« siger Ronny Højgaard Larsen, ungekonsulent fra PædagogsikPraksis.dk.

Det kan være svært at udpege præcis, hvilke unge der får stress, for det rammer både 12-tals eleverne og dem, der må kæmpe sig igennem skolen.

Men der er en række tegn, som forældre og institutionspersonale kan holde øje med, siger stressrådgiver Kirsten Elmer.

»Der er de fysiske tegn som hovedpine og mavesmerter, de mentale som ­træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt de adfærdsmæssige tegn som indesluttethed, aggressivitet og stigende sygefravær. Hvis de viser sig gentagne gange over en periode, så er der som regel god grund til at række ud til den unge,« siger hun.

Her er presset. Blandt dem, der er i daglig kontakt med mange af de unge, er det tydeligt, at især forventningerne om at få en flot uddannelse og hurtig succes stresser de unge. »Mange af dem, jeg snakker med, er bange for, at de ikke udnytter tiden ordentligt, og at det er meningsløst bare at sidde og se fjernsyn. 

Der er en forventning om, at de unge ikke må spilde tiden. De skal lære, at de ikke bare er produkter, og at de må lave ingenting en hel dag, hvis de har lyst,« siger Anna Bjerre, direktør i Girltalk.dk.

Når ungeeksperterne spørger de unge, om de har talt med deres venner eller veninder om stress, siger de nej.

»De vil ikke tale om at være stresset, for så krakelerer billedet jo af, at de er en succes, der har styr på det hele. Men de vil rigtig gerne have hjælp, fordi de ofte føler, at de har alt for meget at holde styr på,« siger Christian Lund, centerchef i Headspace København. PædagogiskPraksis.dk og stressvejleder Kirsten Elmer har til blandt andre pædagoger udarbejdet gode råd, der skal gøre det lettere at hjælpe de unge til en mindre stresset hverdag.

Skal håndsrækningen blive en succes, er det dog ifølge ungekonsulent Ronny Højgaard Larsen vigtigt at give den unge en oplevelse af, at der er både tid og lyst til at hjælpe dem.

»Det er altafgørende at opbygge en relation og tillid til den unge. Ens egne fordomme skal parkeres, og snakken skal hele tiden foregå ud fra den unges perspektiv. Hvis ens interesse ikke er oprigtig, så trækker den unge sig igen,« siger han.



Hvad er stress?

Stress er en tilstand, alle kan få. Den bevirker, at du bliver mindre effektiv, mindre opmærksom og oftere laver fejl. Hvis du har stress, kan du have svært ved at huske og koncentrere dig, ligesom det kan være svært at have flere bolde i luften på samme tid. Så betyder stress ofte også, at du får søvn- og spiseproblemer, en kortere lunte samt et nedsat immunforsvar.



Hvem får typisk stress?

En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at flere unge end nogensinde før oplever at få stress. Især de unge piger bliver stresset. I 2005 oplevede 14 % af de 16-24-årige piger ofte eller meget ofte at være stressede, mens tallet for drengene i samme aldersgruppe var 8 %. I 2013 var tallene steget til hele 26 % af de 16-24-årige piger og 11 % af drengene. 



Det skal du holde øje med

Her kan du læse om de tegn, som unge med stress oftest vil udvise. Både de fysiske, de psykiske og de adfærdsmæssige tegn skal forekomme gentagne gange over en længere periode.

1. De fysiske tegn

Det er primært hovedpine, mavesmerter, hyppige infektioner og smerter, der indikerer, at den unge har stress. Men det kan også være symptomer som hjertebanken, rysten på hænderne, svimmelhed, tics, hyppig vandladning, diarré og forværret kronisk sygdom.

2. Psykiske tegn

Når de mentale tegn skal spottes, er det hovedsageligt træthed, nervøsitet, koncentrations- og hukommelsesbesvær, der forekommer hos den unge med stress. Det kan også komme til udtryk ved ulyst, indre uro, rastløshed, irritabilitet, angst, nedsat humoristisk sans, depression og følelse af udmattelse.

3. Adfærdsmæssige tegn

Det er oftest de adfærdsmæssige tegn, der bør få alarmklokkerne til at ringe hos forældre og institutionspersonale. Her skal du lede efter sygefravær, indesluttethed, vrede, aggressivitet, nedsat præstationsevne, lav selvfølelse, øget brug af stimulanser og søvnløshed. Dog kan også appetitløshed, ubeslutsomhed, følelseskulde og hyperventilation forekomme som forandringer i adfærden og dermed være tegn på stress.



Sådan hjælper du bedst

Det er muligt at hjælpe de unge til at få en mindre stresset hverdag og samtidig forebygge mod fremtidig stress. Her følger et par gode råd til undervisere, pædagoger, vejledere og andre professionelle.

● Du skal inddrage de unge aktivt og møde dem med en oprigtig nysgerrighed for deres perspektiv.

● Du skal reagere på dine bekymringer for de unge og skabe kontakt samt dialog. 

● Du skal hjælpe de unge med at skabe stærke, trygge og meningsfulde fællesskaber.

● Du skal anerkende, at stress er et individuelt problem, men at løsningen især skal findes i fællesskabet.

● Du skal arbejde for at skabe god trivsel i fællesskaber, da det er med til at forebygge stress.

● Du skal opfordre de unge til selv at være med til at modarbejde hverdagens stressende faktorer ved at lære dem at give sig selv plads til at ’trække stikket’ og prioritere tid til sig selv og egne behov.

● Du skal gøre de unge opmærksom på at skabe balance mellem deres egne værdier og samfundets krav.

● Du skal lære de unge, at deres fejl er lige så vigtig en form for læring som det at lære af sine succeser.



Det siger de unge selv om stress

Vi hører hele tiden, at den nuværende ungdom er for doven og for længe om at færdiggøre sig. Men det pres giver sådan set bare bagslag i form af en masse unge med stress, fordi vi ikke får lov til at tænke over, hvad det så egentligt er, vi rigtig gerne vil. Jeg kunne i stedet godt tænke mig et samfund, hvor der er meget mere plads. Hvor unge ikke bare er karakterer og tal i et regneark, men hvor vi i højere grad ser på den enkeltes evner og styrker, da det i virkeligheden er vigtigere end at få 12 i hvert eneste fag.«

Mie Hovmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation



Det, som vi oplever, er, at mange unge bliver stresset over at skulle vælge den rigtige studieretning og vælge den hurtigt. Men det er jo svært at vide, hvad det er for nogle fag, der kommer til at være spændende, når man skal på gymnasiet eller videre. Vi har en opfattelse af, at mange derfor vælger uddannelse mere til gavn for samfundet end sig selv, og det er ikke motiverende. Det øgede fokus på, at unge skal vælge de rigtige fag fra starten af, gør os bange for, hvor de elever, der ikke passer ind i regeringens fremtidsplaner, og som ikke får tid og plads til at finde ud af deres interesser og motivation, havner henne.«

Martin Thing, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning



Gode råd til de stressede unge

Her er nogle råd, som du kan give unge, der har stress eller er ved at få det.

Spis sundt

Når du er stresset, er du måske oftere forfalden til at indtage noget sødt, sodavand eller andet, som du synes, du mangler eller kan trøste dig med. Når du er stresset, får du automatisk trang til sukker, men det har du bestemt ikke brug for. Når du er stresset, udsætter du nemlig kroppen for stor fysisk belastning, og derfor har kroppen brug for den energi, som du får med sunde madvaner. Spis derfor tre hovedmåltider og tre mellemmåltider for at holde energi og blodsukker i et flow, der sikrer, at du ikke bliver lækkersulten. Spis mange grøntsager, frugt med måde, og drik vand.

Hold pauser

Det er vigtigt at holde pauser, når du er stresset. Pausen giver øget energi, fordi kroppen og hjernen får mulighed for at hvile. Uden pauser bliver du træt og ukoncentreret. Derfor er det vigtigt at flytte fokus og give sig tid til pauserne.

Sov godt

Du har brug for al din energi for at slippe af med stress. Selvom det ikke altid er muligt, så er det vigtigt med en god søvn hver nat. Bliver du træt i løbet af dagen, er det okay at tage en lur, men det må ikke gå ud over din nattesøvn. Derfor kan det være en god idé at justere din lur eller prøve at springe den over og slappe af på anden vis, for at du sikrer dig en så god nattesøvn som muligt. Hvis du har svært ved at falde i søvn, er det en god idé at gøre kroppen parat til at skulle sove. Det gør du med faste ­rutiner og ved bl.a. at undgå motion, kaffe, sodavand og søde sager i timerne, lige før du skal sove. Det er også vigtigt at undgå fjernsyn, computerspil og lignende minimum en time, inden du skal sove.

Forkæl dig selv

Der er flere gode ting, som du kan gøre for dig selv. Kun fantasien og til tider pengepungen sætter grænsen. En af de bedste ting, du kan gøre, er at være sammen med andre og få et godt grin. Det frigiver nemlig hormoner og er med til at nedsætte mængden af stresshormoner i kroppen. Du kan også lytte til god musik og synge med. Hvis du har mulighed for at få massage eller boblebad, kan det være en god idé. Du skal også huske at holde helt fri en dag om ugen, hvor du kan gøre præcis det, du vil. Nogle af tingene skal du helst gøre hver dag, mens du kan nøjes med at gøre nogle af de andre fx en gang om ugen, alt efter hvor stressramt du er. Hvis du er meget stresset, kan du måske kun være sammen med andre en gang om ugen, og det er fint.

Slap mentalt af

Så længe du har en stresset hjerneaktivitet, kan din hjerne ikke komme sig. Tankerne kan dukke op hvor som helst, også når du skulle have fri. Det kan tage tid at lære at slippe tankerne fri, og der er heldigvis flere måder at gøre det på. Du kan fx begynde at meditere, og her findes både forskellige cd’er eller apps, du kan bruge som guide. En anden måde, hvor du kan slippe af med tankerne, er ved at skrive alt det ned, som du tænker på. Først når du ikke har flere tanker i hovedet, er du færdig. En tredje mulighed er at spille musik, du kan lide. Læg dig ned, eller sæt dig godt til rette, luk gerne øjnene, og forsøg at slappe fuldkommen af. Kommer der en uvedkommende tanke, skal du skubbe den væk.

Tænk over dine valg

Overvej også, hvilke udsendelser du ser i tv, eller hvad du læser. Det kan være væsentligt for dig kun at beskæftige dig med ting, som er underholdende og giver dig en umiddelbar glæde. Derudover er det vigtigt at holde fast i en hverdag og at lytte til dine signaler – de signaler, du tidligere har overhørt, og som er grunden til, at du har det, som du har det nu.



Kilder til denne guide: PædagogsikPraksis.dk ved ungekonsulent Ronny Højgaard Larsen og stressvejleder Kirsten Elmer.



Læs mere om stressvejledning på: 

kirstenelmer.dk, 

headspace.dk, 

girltalk.dk