FUSIONSINDSTIK - Princip-erklæring - Overordnet grundlag for et fælles pædagogisk forbund

Det fælles pædagogiske forbund skal være alle medlemmers forbund. Pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen i det daglige og har mange fælles udfordringer. De pædagogiske arbejdspladser er kendetegnet ved mange forskellige opgaver. De har hver især deres egen profil og egen måde at løse opgaverne på. Derfor skal der være plads til både at varetage alle medlemmernes fælles interesser og samtidig tilgodese de forskellige medlemsgrupper i forhold til, hvor de arbejder og deres uddannelsesmæssige baggrund.

Et fælles pædagogisk forbund har som mål at skabe fuld organisering på området. Vi kan styrket sætte en fælles dagsorden på det pædagogiske område og være med til at skabe gode institutioner med kvalitet i arbejdets indhold og kvalitet i løn- og arbejdsforhold.



Børnenes og de unges udviklingsbehov, medarbejdernes faglighed og den pædagogiske kvalitet er tæt forbundne og centrale begreber på vore arbejdspladser. Den løbende kvalitetsudvikling skal tage udgangspunkt i de pædagogiske kerneopgaver samtidig med, at det professionelle, pædagogiske arbejde skal synliggøres.

Vi har ikke bare et ønske om, men en pligt til at bidrage aktivt og offensivt med at udvikle kvaliteten på de pædagogiske arbejdspladser. Det er medlemmerne, ledelsen på institutionerne og de tillidsvalgte, der har ekspertisen, når det handler om institutionspolitik og pædagogik.

Vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber er samfundsbærende institutioner og nogle af velfærdssamfundets grundpiller. Her udvikler børn og unge sig og lærer i socialt samvær med jævnaldrende, og her lægges grunden til de kompetencer, de skal trække på resten af livet. Der er brug for stærke, engagerede fællesskaber, hvor sammenhold, samarbejde, tryghed, respekt, anerkendelse og lige muligheder for alle er det samlende. 



Udviklingen på børn og unge institutionsområdet skal basere sig på grundlæggende værdier som solidarisk finansiering, lige muligheder for alle, social tryghed og demokratisk indflydelse. Derfor skal børn og unge institutionerne fastholdes som et offentligt velfærdsgode og udvikles inden for rammerne af en demokratisk og dynamisk offentlig sektor.

Det fælles pædagogiske forbund har et ansvar for at bidrage med holdninger og aktiv handling også på områder, der rækker ud over de særlige forhold på det pædagogiske område og medlemmernes interesser i forhold til eget arbejdsområde.

Der er et stort behov for, at fagbevægelsen markerer en holdning i forhold til udvikling af velfærdssamfundet og den offentlige sektor, således at den samlede fagbevægelses fælles interesser sættes i fokus.

Forbundet vil yde sit aktive bidrag til at sikre, at velfærdsdebatten skifter fokus fra en debat om teknokrati, økonomi og udliciteringstænkning til en debat om de værdier, som skal binde vort samfund sammen i fremtiden.

Vi ønsker at udvikle velfærdssamfundet med vægt på fællesskab frem for egoisme og på lighed frem for ulighed. Derfor siger vi nej til forsikringssamfundet, hvor den enkeltes velfærd bestemmes af tegnebogens størrelse. Og vi siger ja til den skattefinansierede, almene velfærd.



Demokrati, nærhed, mangfoldighed og solidaritet. For at sikre medlemmernes interesser og få afgørende indflydelse på den generelle udvikling på det pædagogiske område er det nødvendigt, at det fælles forbund er ressourcestærkt og fremadrettet både lokalt og centralt. Det fælles forbund vil koncentrere kræfterne om at præge og påvirke de politiske dagsordener.

Medlemmerne gør organisationen stærk. For det er medlemmernes engagement, deltagelse og aktivitet, der gør organisationen dynamisk og demokratisk. Grundlaget er et menneskesyn, som bygger på demokrati, nærhed, mangfoldighed, solidaritet og respekt, og som skal præge hele forbundets daglige arbejde og udadvendte aktiviteter.

Nærhed og tryghed forstået som mulighed for indflydelse og kontakt samt kort afstand mellem top og bund er den første forudsætning for en faglig stærk og demokratisk organisation. 

Ikke mindst i et forbund med en bred vifte af medlemsgrupper, skal der være respekt for mangfoldigheden. Der skal være plads til, at alle ikke har samme opfattelse i alle forhold. Det enkelte medlems synspunkter skal respekteres og accepteres som en del af grundlaget for beslutningerne. Vi betragter mangfoldigheden som en kvalitet, der kan styrke og udvikle det fælles forbund løbende.

Ligeledes vægter vi solidariteten meget højt. Det forpligter at være fælles med andre om en opgave. Det gælder solidaritet på arbejdspladsen, solidaritet med andre faglige grupper og solidaritet i det danske samfund såvel som globalt. Det sociale og samfundsmæssige engagement er tæt forbundet med det at arbejde i en samfundsbærende institution. Det forpligter og kalder på en solidaritet med rum til både medbestemmelse og til selvbestemmelse.



Organisationsdemokrati. Fagbevægelsen har gennem de sidste 100 år vist sin berettigelse. Også fremover skal vi være en nødvendig del af det danske samfund og et naturligt valg for vore medlemmer. Der kommer stadig flere krav og udfordringer til fagforbundene. Et fælles forbund stiller op på medlemmernes banehalvdel, og vi tør skabe en anderledes organisation med hurtige beslutningsprocesser og synlighed på den enkelte arbejdsplads. 



Ansatte i amter og kommuner oplever i disse år, at stadig flere af de overenskomstmæssige vilkår, de arbejder under, bliver forhandlet og aftalt lokalt og på den enkelte arbejdsplads i kraft af de såkaldte rammeaftaler. Samtidig indfører de offentlige arbejdsgivere nye decentrale styreformer, som peger i samme retning. Det stiller det fælles pædagogiske forbund og den øvrige fagbevægelse overfor en stor udfordring om at skabe et organisationsdemokrati, som på den ene side har det enkelte medlem i fokus og på den anden sikrer et aktivt demokrati, der bygger på respekt for fællesskabet og et fælles værdisæt. En fagforening bygger på erkendelsen af, at den enkelte ikke står stærk alene. Det er fællesskabet, der sikrer lige muligheder, giver os styrken og de individuelle muligheder. 



Et fælles forbund bygger sin struktur op omkring medlemsmøder, generalforsamlinger og kongres. Det er her demokratiet kan udfolde sig, og medlemmerne kan gøre deres indflydelse gældende. Men det er langt fra tilstrækkeligt, hvis det enkelte medlem skal opleve nærhed og have indflydelse på sine egne løn- og arbejdsvilkår.

Jobbet og arbejdspladsen er udgangspunkt for den faglige organisering og tillidsrepræsentantssystemet. Det er her, de lokale aktiviteter organiseres, og her grunden lægges til, at vi kan gøre vores indflydelse gældende overfor den lokale arbejdsgiver. Det lokale niveau skal prioriteres højt - også ressourcemæssigt.

Solidaritet er et af det fælles forbunds bærende principper, det samme gælder den demokratiske proces og forpligtelsen overfor fælles beslutninger. Men også andre værdier er kommet i spil. Det er blandt andet krav om individuel selvstændighed, gennemskuelighed og plads til spontanitet.

Morgendagens livskraftige fagbevægelse kan ikke leve uden de værdier og den dynamik og det engagement, de udtrykker. Det bliver et af det fælles forbunds fundamentale opgaver at få de traditionelle og de nye værdier til at spille sammen, og det kræver dialog og åbenhed. Hvis medlemmerne oplever bureaukrati og besværligheder, når de ønsker at komme til orde, har en god idé eller andet, vil de finde andre steder at være aktive.



Beslutninger på kongresser og generalforsamlinger skal fortsat danne linjen i arbejdet centralt og lokalt, så organisationen fremstår som et sammenstøbt hele overfor offentlighed, politiske beslutningstagere og medlemmerne - baseret på et tæt samarbejde mellem forbund, fagforeninger og tillidsrepræsentanter.

Et fælles forbund kan og skal udnytte muligheden for at udvikle en moderne organisationstænkning. Det kan vi blandt andet gøre ved at bruge nye kommunikationsmidler og netværksorganiseringer som veje til hurtig indsigt og indflydelse.

Vi skal sikre, at det enkelte medlem har let adgang til at komme frem med synspunkter og oplever, at organisationen varetager den enkeltes interesser. Og der skal være rum og plads til, at medlemmet kan diskutere sine problemstillinger i netværk med andre. Det, der binder os sammen, er de fælles arbejdspladser og det pædagogiske arbejde. At indgå i fællesskabet betyder derfor også, at det enkelte medlems og den enkelte gruppes interesser ses og afgøres i sammenhæng med fællesskabets.

Faglig ekspertise er helt nødvendig for at styrke den konkrete sagsbehandling og service overfor medlemmerne, men den må ikke stå over princippet om nærhed og organisationens grundlæggende faglige kerne - pædagogikken og den pædagogiske arbejdsplads.



Medbestemmelse og fuld TR-dækning. To afgørende niveauer bliver meget væsentlige de kommende år - kommune- og institutionsniveauet. Det er i denne sammenhæng et mål at sikre indflydelse og medbestemmelse på begge niveauer. Det skal ske via fagforeningerne, MED/SU og gennem fællestillidsrepræsentant- og tillidsrepræsentantsystemet. 



Det er målet at få fuld tillidsrepræsentant dækning, så der som minimum vælges en TR på hver institution, og at tillidsrepræsentanterne har tiden til at løse opgaven. 

Samtidig skal tillidsrepræsentanternes mulighed for uddannelse styrkes med differentierede tilbud på både fagligt og personligt niveau. 

Tillidsrepræsentantuddannelsen skal hvile på et fælles og et individuelt grundlag. Det er det fælles forbunds mål at arbejde for at udvide samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne og fagforeningerne. Derfor skal der skabes stærke fora og netværk, der giver mulighed for en lokal organisering og varetagelse af de opgaver og den kompetence, der delegeres fra fagforeningen. 

For at opnå de bedst mulige resultater og sikre kvalitet og udvikling i TR-arbejdet vil det nye forbund satse massivt på TR-uddannelsen.



Samling af fagbevægelsen. Det fælles forbund har en vision om en bredere samling på det pædagogiske område. Den overordnede vision og det strategiske pejlemærke for organisationsudviklingen er en samling af alle grupper på området.

Et fælles forbund vil alene i kraft af sin størrelse få en central placering i dansk fagbevægelse og have alle muligheder for at præge såvel den fagpolitiske som den strukturelle udvikling. 

Det fælles pædagogiske forbund vil arbejde for at samle alle lønmodtagere i én hovedorganisation om fælles værdier og mål på tværs af uddannelsesskel, faggrænser og ansættelsessteder.



Faget, fagligheden og udviklingen Pædagoger og pædagogmedhjælperes fælles pædagogiske arbejdspladser og fælles opgaveløsning er udgangspunktet for at samles i et fælles forbund.

Fagets kerne er pædagogikken, og alle medarbejdergrupper yder hver sit bidrag til at løse opgaverne ud fra deres erfarings- og uddannelsesmæssige baggrund. Den enkeltes kompetence, kvalifikationer og uddannelse er af afgørende betydning for fagligheden og udviklingen af det pædagogiske arbejde. Fagligheden og kvaliteten i arbejdet hænger derfor sammen med den pædagogiske praksis og med områdets uddannelser. Pædagoguddannelsen anerkendes for dens særlige betydning for udviklingen af det pædagogiske fagområde. PGUen og klubpædagoguddannelsen er ligeledes med til at højne det samlede uddannelsesniveau og bidrager dermed til områdets udvikling.

Kvalitet og kompetencer hænger sammen og skal ses under ét. Fagligheden udspringer af den enkelte medarbejders forudsætninger og selvforståelse, af de faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, samt af den kollektive bevidsthed om pædagogikken. For at udvikle det pædagogiske fag handler det om at være i besiddelse af relevant teoretisk og praktisk viden og kunnen. Målet for det nye forbund er derfor mere uddannelse. For at sikre en forstærket uddannelsesindsats på grund-, efter- og videreuddannelsesområdet vil det fælles forbund arbejde for en systematisk uddannelsesplanlægning i kommunerne og på den enkelte arbejdsplads. 

Der skal arbejdes for en større kapacitet på de pædagogiske uddannelser. Der skal samtidig sikres en sammenhæng mellem uddannelserne, der tydeliggør den enkeltes mulighed for at uddanne sig fra ufaglært status til PGU og pædagoguddannelsen og efterfølgende diplom- eller anden videreuddannelse.



Institutionspolitik. Det er det fælles forbunds vision, at institutioner for børn og unge bliver et samfundsgode, som på en og samme tid skal tilgodese børns ret til udvikling og læring i et omsorgsfuldt miljø, forældres behov for et trygt og pædagogisk tilbud og samfundets ønske om det bedst mulige opvækst- og udviklingsgrundlag for fremtidens voksne.

Det er også visionen, at institutionerne anerkendes for deres samfundsmæssige betydning, og at institutionerne kan rumme alle børn og unge uanset baggrund og personlig situation. Der skal tages specielt hensyn til børn og unge med særlige behov og sikres et positivt kulturmøde mellem danske og etniske mindretals børn og unge.



Det er afgørende for udviklingen af kvaliteten, at samfundet - fra folketing til forældrebestyrelser - sætter mål for det pædagogiske arbejde på institutionerne. Et fælles pædagogisk forbund skal arbejde for, at principperne bag normeringerne og respekten for det pædagogiske arbejde er det helt centrale, når der lægges budgetter i kommunerne. Det er et krav, at politikerne formulerer en børnepolitik, der både lever op til Servicelovens bestemmelser, og som beskriver, hvilken kvalitet man ønsker at tilbyde. Det er samtidig vigtigt at udbygge et tæt samarbejde mellem forældre og medarbejdere, så forældrenes indflydelse på mål og principper sikres.



Retten til et pædagogisk tilbud til alle børn og unge skal fremmes ved i første omgang at nedsætte forældrebetalingen og på sigt at gøre institutioner gratis i lighed med andre velfærdsgoder.

Kvaliteten i de pædagogiske tilbud skal udvikles gennem en løbende forbedring af de økonomiske, fysiske og pædagogiske rammer. Det skal ske gennem øget forskning, pædagogisk udviklingsarbejde og relevante uddannelsestilbud til medarbejderne. Derfor skal der skabes tæt forbindelse mellem uddannelsestilbud og grundforskning på det pædagogiske område. Medarbejderne skal opnå kompetence i at inddrage forskningsresultater i det daglige arbejde og i selv at gennemføre pædagogisk udviklings- og forsøgsarbejde for at sikre fortsat kvalitetsudvikling i løsningen af de pædagogiske opgaver.



Det tværfaglige samarbejde. Et fælles forbund skal arbejde for solidaritet både indadtil og udadtil. Fællesskab beror både på sammenhold på den enkelte arbejdsplads og på solidaritet og samarbejde med kolleger på andre arbejdspladser, især offentlige.

Dannelse af et fælles forbund skal bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde med de ansatte indenfor de øvrige socialpædagogiske, sociale og uddannelsesmæssige områder, så der bliver skabt større sammenhæng og integritet i samfundets tilbud og ydelser til børn og unge.



Udvikling af en samlet skolestart og samarbejde mellem skoler og daginstitutioner er en særlig udfordring for det tværfaglige samarbejde. Pædagoger, pædagogmedhjælpere og klubpædagoger deltager i samarbejdet i folkeskolen med udgangspunkt i fritidspædagogikken med det sigte at fastholde og udvikle fritidsområdet som et ligeværdigt rum. Samarbejdet i folkeskolen kan foregå under mange former, hvor alle medarbejdergrupper bidrager med deres forskellige kompetencer og kvalifikationer, idet pædagoguddannelsen dog sikrer ligeværdigheden i ansvaret for gennemførelsen af tværfaglige undervisningsforløb.



Ledelse og lederen. Lederne spiller en stor rolle for udviklingen af en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde. Derfor vil forbundet udarbejde en særskilt politik for fremtidens lederrolle og ledelsesopgave. En politik, som bygger på, at ledernes grundlæggende kvalifikation er pædagoguddannelsen, og at de skal sikres en anerkendt lederuddannelse.

Ledelsesopgaven og lederrollen på institutionsområdet undergår for tiden store forandringer som følge af overgangen til Ny Løn og indførelsen af nye, decentrale styreformer. Det ændrer relationerne mellem medarbejderne og lederen, og ledelsesrollen bliver en mere kompleks udfordring, som stiller store krav til såvel leder som ansatte.



Det fælles forbund ønsker, at det pædagogiske arbejde og den pædagogiske arbejdsplads skal bygge på samarbejde, dialog, demokrati og udvikling. Dette skal præge fremtidens ledelse og danne grundlag for ledernes mulighed for kompetenceudvikling og uddannelse i forhold til deres særlige rolle og opgave. 

Det fælles forbund vil arbejde for, at ledelsesopgaven har fokus på pædagogisk ledelse og personaleledelse, men også anerkender at lederrollen i dag favner en lang række andre ledelsesopgaver.



Arbejdsmarkedet. Det fælles forbund ønsker en arbejdsmarkedspolitik, der baserer sig på solidaritet og ligeværd. Visionen er en solidarisk og aktiv arbejdsmarkedspolitik med lige muligheder for beskæftigelse, uddannelse og udvikling for alle. Det pædagogiske arbejdsmarked skal sikre en rummelighed, hvor alle både ansatte og arbejdsløse får en fair og ligeværdig behandling. Forbundet skal modvirke marginalisering, udstødning og diskriminering på arbejdsmarkedet. 

Flere to-kulturelle medarbejdere vil kunne styrke arbejdet med børn fra de etniske minoriteter. Forbundet skal generelt arbejde for at profilere daginstitutionernes mulighed for at spille en helt central rolle i integrationsprocessen.



Det fælles forbunds mål er at skabe større sammenhæng mellem uddannelses-, normerings- og personalepolitik i den enkelte kommune, og vi vil arbejde for, at kommunerne stiller de nødvendige ressourcer og redskaber til rådighed i den sammenhæng.

Rummeligheden på det pædagogiske arbejdsmarked skal blandt andet sikres gennem information og holdningsbearbejdning overfor arbejdsgivere og ansatte. Det fælles forbund vil derfor stille krav til arbejdsgiverne om, at der skabes plads til rummelighed samtidig med, at kvaliteten af børn og unge institutionerne sikres.

Der skal arbejdes for en styrket personalepolitik, som sikrer fastholdelse og udvikling af kvaliteten på det pædagogiske område, som sikrer fysisk og psykisk gode arbejdspladser, og som fremmer en aktiv uddannelsesplanlægning. Og det skal gøres klart, at kommunerne også har et stort ansvar i den forbindelse.



Forbundet, fagforeningerne, a-kassen og institutionerne skal i fællesskab arbejde for et bedre beskæftigelsessigte for ledige og ekstraordinært ansatte på det pædagogiske område. Ledige skal støttes aktivt i uddannelse og genplacering på arbejdsmarkedet.

Det skal sikres, at deltidsansatte og timelønnede har samme rettigheder og muligheder for at udvikle sig som fuldtidsansatte.

Det fælles forbund ønsker en sammenhængende indsats, der fremmer medlemmernes interesser og indflydelse på udviklingen af arbejdsmarkedspolitikken.



Løn, arbejdsforhold og normeringerDet fælles forbunds vision er, at løndannelsen afspejler den pædagogiske kvalitet, uddannelse og kompetenceudvikling, og at løndannelsen sker i sammenhæng og samspil med de øvrige arbejdsforhold. Der skal på alle niveauer være sammenhæng mellem løn- og personalepolitik. De generelle lønrelationer skal fastsættes ved centrale overenskomstforhandlinger. Også hovedvægten af lønudviklingen skal fastlægges ved centrale forhandlinger. Samtidig er det et mål, at rammerne for den lokale lønpolitik giver mulighed for lønaftaler, der understøtter den kvalitetsudvikling og institutionspolitik, vi i øvrigt ønsker. Det er afgørende, at forbundet holder fast på sin aftaleret i forbindelse med lokale lønaftaler. Aftalerne skal medvirke til, at lønudviklingen opleves som retfærdig for og af det enkelte medlem, og at lønudviklingen ikke sker på bekostning af arbejdsmiljø og normeringer eller på baggrund af tempoopskruning.

Målet er at skabe ligeløn. Ikke blot lige løn mellem kvinder og mænd, men også lige løn for lige eller ligeværdigt arbejde på tværs af faggrænser. Lønnen skal være sammenlignelig med andre grupper, der har samme uddannelses- og anvarsniveau og lignende kompleksitet i arbejdsindholdet. Og den aktuelle løn samt pensionsordninger skal have en størrelse, der sikrer alle medlemmer muligheden for en anstændig levestandard gennem hele livet. 



Vi har et mål om at få aftalt spilleregler, der sikrer institutionerne et stabilt grundlag for planlægningen af arbejdet, og som skaber klare og gennemsigtige procedurer for lønfastsættelsen. Både i kommunen som en helhed og på den enkelte institution. Spillereglerne aftales via fagforeningerne, MED/SU og tillidsrepræsentantsystemet.



Det fælles forbund vil arbejde for bedre arbejdsforhold og ansættelsesvilkår. Forbundet skal i sit virke og i samarbejde med andre organisationer søge at styrke medlemmernes retssikkerhed og ytringsfrihed.

Et fælles pædagogisk forbund vil arbejde for at genoprette kvaliteten i de børn og unge institutioner, hvor personaleressourcerne ikke har fulgt med antallet af børn. Det indebærer også, at der skal være fokus på arbejdsmiljøet for både børn og voksne. Forbundet må derfor bruge ressourcerne på at skabe opmærksomhed om den pædagogiske kvalitet både i de traditionelle institutionstilbud for børn og unge og i de mange alternative løsninger, som er skabt i forsøget på at sikre pladsgarantien.



Fusionsindstik: Her er fusionen

Kære medlem

Grunden er lagt - svarene kan gives

Beslutningerne rykker tættere på

Her er din fagforening

Personalepolitik i egen baghave

Løn- og arbejdsforhold

Faglighed og uddannelse

Nyt fagblad: Navnet er ukendt

Politikerne har ordet

Kontingentet stiger ikke

Valget faldt på LO

Fælles A-kasse

Plan B findes ikke - endnu

Overordnet grundlag for et fælles pædagogisk forbund

Et godt og solidt grundlag