FUSIONSINDSTIK - Lov og struktur - Beslutningerne rykker tættere på
I de senere år har hele overenskomstsystemet på det offentlige område undergået en forandring i retning af, at stadig flere aftaler omkring de ansattes løn- og arbejdsforhold forhandles og aftales lokalt og på den enkelte arbejdsplads. Samtidig indfører kommunerne nye decentrale styreformer, der peger i samme retning.
De overordnede økonomiske rammer vil fortsat blive fastlagt ved de kendte dag- og nattelange overenskomstforhandlinger mellem de faglige organisationers centrale repræsentanter og arbejdsgivernes forhandlere. Men en stadig større del af løndannelsen afgøres lokalt gennem Ny Løn, og det gælder også en række personalepolitiske forhold som seniorpolitik, tilrettelæggelse af arbejdstiden, sikkerhed og arbejdsmiljø, fleks- og skånejob, efteruddannelser og kurser og så videre.
Derfor har det lokale arbejde i fagforeningerne og på arbejdspladserne høj prioritet i et nye fælles forbund.
I kraft af sin størrelse har Pædagogisk Forbund udsigt til at blive repræsenteret på alle niveauer i lokale samarbejdsorganer som samarbejdssystemet (SU) og i medindflydelsessystemet (MED). Det medfører store muligheder for reel medbestemmelse og medindflydelse.
Ændringer og overgang
Når det nye forbund er dannet, skal de lokale fagforeninger slås sammen hurtigst muligt. Senest den 1. maj 2002 skal der være holdt stiftende generalforsamlinger i de nye fælles fagforeninger. Her skal der vælges en fælles bestyrelse, faglige sekretærer og 1-2 medlemmer til hovedbestyrelsen alt efter fagforeningens medlemtal.
Som noget nyt i forhold til PMFs nuværende vedtægter skal generalforsamlingen også vælge en formand, noget som blot er en mulighed i dag. Omvendt vælges de faglige sekretærer direkte af generalforsamlingen, som PMF har det i dag. I BUPL er de blevet konstitueret blandt bestyrelsesmedlemmerne.
Allerede første dag efter sammenlægnings-kongressen slås de lokale fagforeningers bestyrelser sammen til én fælles fagforeningsbestyrelse. En af dens første opgaver bliver at forberede den stiftende generalforsamling og ellers at virke som fælles ledelse ind til da.
Der er sat fire år af til at gennemføre den fysiske sammenlægning af de lokale fagforeningskontorer. Det skyldes, at der er mange økonomiske og fysiske forhold, der skal løses. Ikke mindst tager det tid at afvikle eksisterende lejemål og finde nye lokaler, hvis det skønnes nødvendigt.
For at sikre, at det største forbund, BUPL, ikke "sætter sig på det hele", er der lavet en overgangsvedtægt, som betyder, at pædagogmedhjælperne får mindst en tredjedel af pladserne i de lokale fagforeningsbestyrelser, i hovedbestyrelsen og på kongressen. Overgangsbestemmelserne falder bort efter 2. ordinære kongres. For valg til forretningsudvalg gælder de kun til 1. ordinære kongres.
Lederne, de unge og de noget ældre
Lederne har en særlig stilling på de pædagogiske arbejdspladser, og deres rolle og opgaver er under store forandringer i disse år. Derfor vil forbundet udarbejde en særskilt politik for fremtidens lederrolle og ledelsesopgave. Det nuværende lederrådsarbejde vil fortsætte, som det kendes fra BUPL. Og tænketanken, som er nedsat i BUPL til at kulegrave lederarbejdet, vil gøre sit arbejde færdigt. På den baggrund tager Pædagogisk Forbund senere stilling til, hvordan lederarbejdet skal udvikles, og om de skal have en anden placering i forbundet, end de har i BUPL i dag.
De pædagogstuderendes landsorganisation, PLS, og PMFs PGU landsklub fortsætter ligeledes uændret, i hvert fald indtil første ordinære kongres i 2002. Dog er der en overgangsbestemmelse, som sikrer PGUerne ét medlem af forbundets hovedbestyrelse og to kongresdelegerede frem til første ordinære kongres. Det er kongressen, der tager endelig stilling til, hvordan studie- og elevarbejdet organiseres fremover.
BUPLs pensionistsektion og PMFs seniorlandsklub fortsætter som hidtil frem til første ordinære kongres. På kongressen fastlægges de fremtidige vilkår for pensionister og seniorer i Pædagogisk Forbund.
