Fra SFO til klub: Glidende overgang

De 10 piger sidder tæt rundt om bordet ovre i hjørnet. Der bliver trillet trylledej og snakket på livet løs, og så gør det åbenbart ikke så meget, at pladsen om bordet er trang. Pigerne går alle i fjerde klasse, og der er ingen af de ældre børn her. Det er der en grund til. De befinder sig nemlig i det rum i Fritidscentret Bjergbanken, som er reserveret til de yngste medlemmer. Her holder Miniklubben til, en klub i klubben, og her er kun adgang for de børn, der lige har sluppet SFO'en. 

Til marts mister pigerne deres lille fristed i fritidsklubben. Så kommer en ny årgang fra 3. klasse ind i klubben, og så er det rum reserveret til dem. Men så er pigerne også så store og velkendte i klubben, at de sagtens kan klare sig uden et tilflugtssted.

I Fritidscentret Bjergbanken i Middelfart, der har 120 medlemmer i fritidsklubben, gør man noget særligt ud af at få taget godt imod de børn, der kommer fra SFO'en. I de seneste to år har klubben været med i et udviklingsprojekt sammen med Østre Skoles SFO om overgangen fra SFO til klub. 

Udviklingsprojektet er en del af Undervisningsministeriets satsning "Fritid med fællesskab og udfordringer" under programmet "En skole i bevægelse". Projektet blev lavet på baggrund af værket "Statusrapport om frafald ved børns overgang fra fritidsordning til klub" fra 2004. Rapporten viste, at det ikke er alle børn, der tager rejsen fra SFO'ens trygge verden til det mere frie liv i fritidsklubben. For de fleste af dem er det ikke noget problem, men desværre er der også en gruppe af sårbare og socialt udsatte børn, som fravælger de pædagogiske tilbud i klubberne.



Fintmasket net. Men det kan godt lade sig gøre at få børnene til at vælge klubben, viser erfaringerne fra Østre Skoles SFO og Fritidscentret Bjergbanken. 

De to institutioner har samarbejdet om at overlevere børnene fra SFO til klub, og nu er der ikke nogen restgruppe, der forsvinder, når tiden i SFO'en løber ud, fortæller Evelyn Krogh Danielsen, leder af Bjergbanken. 

"Nettet er blevet mere fintmasket. Der er ikke nogen børn, der smutter. Vi får stort set dem alle sammen," siger hun. 

Evelyn Krogh Danielsen glæder sig over, at det med et godt samarbejde er muligt at få stort set alle børn til at gå fra SFO til klub.

"Man har altid haft så travlt med aflevering fra børnehave til SFO. Men hvis man ser det på landsplan, så er det faktisk endnu mere livsvigtigt med overlevering fra SFO til klub, fordi det er blandt vores børn, restgrupperne opstår. Restgrupperne opstår da ikke i børnehaveklassen. Det er, når de er 10-11 år, de begynder at hænge ud de forkerte steder blandt de forkerte mennesker. Man har utrolig travlt med at skrive om restgrupper, om at den sociale arv skal brydes. Der er bare ingen, der nævner, at den største mulighed for at finde den restgruppe, inden den opstår, er, når man overgår fra SFO til klub," siger Evelyn Krogh Danielsen.

Derfor var hun også fyr og flamme, da hun i sin tid så, at Undervisningsministeriet havde en udviklingspulje, der efterlyste forslag til, hvordan man undgår restgrupper, når børnene skal ud af SFO'en.

Hun ringede til Bodil Engberg, leder af Østre Skoles SFO, for at høre, hvad hun syntes om ideen.

"I løbet af et splitsekund synes vi begge to, at det her var en hamrende god ide," fortæller Evelyn Krogh Danielsen.

Efter hårdt arbejde med at få lavet en ansøgning melder Undervisningsministeriet efter lang tids venten tilbage, at projektet er antaget, og de to institutioner får 40.000 kroner til fælles aktiviteter. 



Tidsplan. Kernen i samarbejdet er en tidsplan for, hvordan overgangen til klubben skal finde sted.

"Det var det, vi startede med at lave. Og hvis vi ikke havde tidsplanen, så gik det heller ikke. Hver gang man kommer i tvivl, kan man tjekke den," siger Bodil Engberg.

Nøglepunkterne i tidsplanen er et forældremøde på SFO'en i oktober, hvor Bjergbanken orienterer om, hvad klubben har at byde på. I december er der en fællestur for de kommende klubbørn fra SFO'en og de yngste medlemmer af fritidsklubben. 

I januar er der et afleveringsmøde, hvor SFO'en orienterer om, hvorvidt der er nogle børn, der skal tages særligt hensyn til.

I marts begynder børnene i klubben, og i april er der et møde for at kortlægge, om der nogle børn, der ikke er begyndt i klubben.

På forældremødet i Østre Skoles SFO i oktober er samtlige for-ældre til børn i 3. klasse indbudt - også dem hvis børn ikke går i 

SFO. Der møder et par medarbejdere fra Bjergbanken op for at fortælle om, hvad der skal ske, hvad det koster at gå i klub og alle de andre praktiske ting. Men nok så vigtigt har man også taget en 

forælder med til at fortælle om, hvad klubben er set med forældreøjne. 

"Det er virkelig en god ide, for forældrene tror mere på, hvad en anden forælder siger, end hvad Evelyn står og siger, fordi hun gerne vil have kunder i butikken," siger Bodil Engberg. 

Og det gælder om at overbevise forældrene om, at klubben er et godt sted for deres børn, påpeger Evelyn Krogh Danielsen:

"Vores gamle bestyrelsesformand sagde: Det er forældrene, der vælger deres børns videre gang i den alder. Og så er det børnene, der vælger, om de vil fortsætte i klubben. Men hvis ikke forældrene er trygge ved det sted, hvor deres børn skal hen, så kommer deres børn ikke derhen. Så det handler om, at vi skal have tryghed hos forældrene, så skal ungerne nok komme," siger hun.



Juletur. I fællesskab arrangerer Østre Skoles SFO og Fritidscentret Bjergbanken også en juletur for de børn, der går i 3. og 4. klasse. Personale fra både SFO og klub deltager i turen, der giver SFO-børnene en god kontakt til både de større børn og de voksne fra klubben. 

"På turen oplever de også de voksne snakke sammen og have det hyggeligt sammen. De voksne fra klubben er ikke mere farlige, end vi er nede i SFO'en. Så de er trygge ved, at de skal ned i klubben og være," fortæller Bodil Engberg.

Sidste år gik turen til Tivoli i København. I år er det meningen, at turen skal gå til julemarked i Den gamle by i Århus. Turen skal være en tradition fremover, lover Bodil Engberg.

"Det har vi bestemt. Det behøver ikke altid at være noget, der koster en hel masse penge, hvis ikke vi har økonomien til det, men så må vi finde på noget andet," siger hun. 



Ud af SFO'en. Fra 1. marts kan børnene i 3. klasse i Middelfart ikke længere gå i SFO'en. Det har politikerne i kommunen bestemt. Derfor er det også den dag, alle de børn, der skal i fritidsklub for første gang, samles i skolegården sammen med en voksen fra SFO'en. Så kommer en medarbejder fra klubben og i samlet flok går børn og pædagoger over til klubben, fortæller Gitte Hansen, der er pædagog på Fritidscentret Bjergbanken.

"Det er betryggende for børnene, men også for forældrene og for mig som ansat, der skal ned og have en masse nye med. Hele den uge ved jeg hele tiden, at jeg har personalet fra SFO i baghånden. Og så synes ungerne efter to dage, at det er møgirriterende, at de følges ad alle sammen," siger hun.

I april mødes personalet fra de to institutioner igen. På programmet står en briefing af, hvordan det er gået med overgangen, og især om der er nogle børn, der ikke er kommet med.

"Vi får samlet op på dem, der ikke går videre fra SFO'en, og der ved pædagogerne fra SFO'en mere om, hvor de går henne. Det kan være de har en mor, der går hjemme. Eller det kan være, vi bliver enige om, at ham eller hende ved vi ikke, hvad der sker med. Det bliver vi nødt til at gå videre med at undersøge," forklarer Evelyn Krogh Danielsen. Den undersøgelse involverer alle i klubbens netværk.

"Det handler om at få taget hånd om det, så vi ikke har nogen børn, der hænger et eller andet sted eller er kommet i forkert selskab. Og det kan vi selvfølgelig ikke undgå, men vi kan forsøge at undgå det," siger Evelyn Krogh Danielsen.

Udviklingsprojektet har også betydet et noget andet syn på hinandens arbejde i de to institutioner, fortæller Bodil Engberg.

"Inden vi startede samarbejde, kan man sige, at vi bekrigede hinanden, for vi ville gerne beholde vores børn, og Evelyn ville gerne have kunder i butikken hernede," siger hun og fastslår, at den tankegang er helt væk nu.

"Det er noget af det, der har båret frugt ved det her samarbejde."

Evelyn Krogh Danielsen supplerer:

"Når mennesker kender hinanden, så ved vi godt, at vi hver især er dygtige. Der er ikke plads til alt det fnidder i hjørnerne, og sådan bliver det, når man kender hinanden," siger hun.

"Det gør det også nemmere at ringe og snakke om, hvis noget er gået skævt, eller vi er bekymrede," siger hun og peger på, at det gode samarbejde også betyder noget for børnenes opfattelse af pædagogerne i klubben.

"At børnene fornemmer, at vi godt kan lide hinanden, betyder simpelthen alt," siger hun og understreger, at de voksnes samarbejde og gode kemi medfører, at børnene automatisk vurderer klubben positivt, når pædagogerne i SFO'en gør det.

Evelyn Krogh Danielsen glæder sig også over, at det med projektet er lykkedes at få elimineret restgrupperne: 

"Så har børnene lidt flere år på bagen, når de vælger at gå ud, og så kan man nemmere definere, hvad der er rigtigt og forkert. Jo længere tid vi har dem, jo mere har vi mulighed for at påvirke dem i de valg, de senere hen i livet tager."