Farligt legetøj må blive

Klap lige hesten. Men lad være med at putte den i munden, hvis den er af PVC, synes moralen at være, når man spørger Grøn Informations leder Nis Peter Nissen om ftalater i legetøj. Et emne, der har været oppe på de høje nagler i den sidste uges tid, og som er aktuelt i alle institutioner med børn under tre år.

Siden april 2000 har det været forbudt at sælge legetøj og udstyr, der henvender sig til børn under tre år, hvis det er lavet af PVC og blødgjort med ftalater. Men reglerne siger ikke noget om legetøj, der er købt før skæringsdatoen - det må børnene fortsat gerne lege med både i hjemmene og i institutionerne - selv om det indeholder de sundhedsskadelige stoffer. 



Overraskende konklusion. Vi har sat Nis Peter Nissen i stævne i en af Københavns største Vuggestuer, Kernehuset i Vanløse, for at få udpeget det legetøj, der må mistænkes for at indeholde hormonforstyrrende ftalater.

Nis Peter Nissen kan, som leder af Grøn Information, give vurderinger og råd, der rækker ud over lovgivningen, og vi vil bede om hans vurdering af, hvad der bør ske med det problematiske legetøj.

Kernehusets souschef, Lonni Brangstrup, er spændt på, om hun står med en vuggestue med gabende tomme hylder, når besøget er endt, men faktisk er det ganske lidt legetøj, Nis Peter Nissen udpeger som mistænkeligt på turen rundt på stuerne. 

Og måske lidt overraskende konkluderer han, at det ftalat-mistænkte legetøj gerne må blive i vuggestuen - blot pædagogerne sørger for, at børnene ikke sutter på det.

»For det første skal vi af med ftalaterne i alt nyt legetøj. For det andet skal der findes en fornuftig afviklingsløsning for alt det legetøj med ftalater, der findes i institutionerne og i børneværelserne,« understreger Nis Peter Nissen.

På turen rundt i stuerne handler det i første omgang om dukkerne, og en ældre, blød plasticdukke med langt lyst hår er umiddelbart problematisk.

"Producenterne har svært ved at få håret til at hænge fast på andre materialer end PVC med ftalater," forklarer Nis Peter Nissen og tilføjer, at dukken med meget stor sikkerhed indeholder ftalater både i hovedet og hænderne, som er bløde og smidige. Et par andre ældre slaskedukker får samme dom, mens et par nye dukker af mærket New Born bliver frikendt. Så gælder det alle de små plasticfigurer: Bondegårdsdyr, vilde dyr, heste, zebraer, orangutanger og de små menneskefigurer. De fylder en hel kasse og er, med Lonni Brangstrups ord, højt elskede - både som legetøj og til formidling, når børnene lærer om dyrene.

Efter Nis Peter Nissens vurdering er størstedelen af figurerne af PVC. Han bøjer dem og forsøger at bedømme, hvor bløde de er. Det er kun de blødeste - dem man har på fornemmelsen at man ikke kan knække - der indeholder ftalater.

»Men det er kun et skøn«, understreger han. Der har været tvivl, om pla-sticdyrene skulle omfattes af forbudet, fordi der har været delte meninger, om dyrene henvendte sig til børn under tre år. Men i Kernehuset er der ingen tvivl. Børnene elsker dem.



Bolde og bassiner. Den sidste mistænkte type legetøj er bolde. Nis Peter Nissen forklarer, at bolde under 20 cm. i diameter ikke må indeholde ftalater, mens større bolde gerne må. Grænsen er sat ud fra en bedømmelse af, at små børn ikke sutter på de store bolde. En bedømmelse, Lonni Brangstrup bekræfter.

»Alt badelegetøj er dog undtaget i lovgivningen, selvom det meste indeholder ftalater. Men det er vel også meget begrænset, hvor meget og hvor længe børnene leger med det, så det anser jeg ikke som noget stort problem,« svarer Nis Peter Nissen.

Det er kun blød PVC, der indeholder ftalater. Så der er rigtig mange ting, Nis Peter Nissen umiddelbart kan frikende. Alle de hårde plasticting som legofigurer, duploklodserne og fisherpricekøkkenet er der således ikke problemer med. Og tilsvarende viser det sig, at Nis Peter Nissen også frikender langt størstedelen af de bløde plastic-ting: Stabel-skålene, en lang række figurer, biler, tog, et skjold og meget mere. Plasticmaden, der kan samles med velcro, har Grøn Information fået testet for nylig og fundet i orden.



Skal ikke køres bort. Tilbage er så spørgsmålet om det legetøj, der indeholder ftalater. Dukkerne, kassen med de elskede plasticdyr, de små bolde og svømmebassinerne. Og overraskende nok skal det ikke bare afsted som farligt affald.

Nis Peter Nissen understreger, at tingene kun afgiver de store mængder ftalater, hvis børnene sutter på dem.

Så i stedet for at smide de ftalat-mistænkte ting væk, enes Lonni Brangstrup og Nis Peter Nissen om, at tingene skal sættes væk, men at de kan tages frem som noget specielt legetøj til de største børn - der ikke sutter på legetøjet. 

De eneste ting, Nis Peter Nissen mener, man omgående bør sende afsted som farligt affald, er gamle rangler og bideringe af blødt plastic - men det har vuggestuen allerede gjort for et par år siden.



Kræv skriftlige garantier. »Ftalater er jo altså ikke giftige på den måde, at det får børnene til at falde om,« siger Nis Peter Nissen.

»Men de er allevegne - i vores biler, i badeforhængene, i regntøjet, i sportsskoene, i de gamle venylgulve. De afdamper lidt efter lidt til miljøet, og mennesker optager dem i små mængder. Det er når børnene direkte sutter på ting, der indeholder ftalater, at stoffet frigøres i større mængder. Så på langt sigt ophober ftalaterne sig i vores kroppe, og da børn jo altså skal leve i mange år, er de specielt udsatte, og der er derfor særlig grund til at beskytte dem,« forklarer Nis Peter Nissen.

»Så i takt med, at legetøjet skal skiftes ud, bør man skille sig af med PVC-legetøjet. Og når man skal ud og købe nyt, bør man kræve skriftlige garantier for, at det er uden ftalater.«

Lonni Brangstrup vil orientere personalet i vuggestuen om de nye retningslinjer for legetøjet med ftalater.



De vigtige spørgsmål til legetøjsforhandlerne

- Ifølge Nis Peter Nissen, Grøn Information.

Bed om at få firmaets politik om ftalater i legetøj og om at udlevere datablade til kunderne.

En række af de store firmaer har besluttet, at de ikke vil sælge legetøj med ftalater - og at de vil udlevere databladene på legetøjet til kunderne.

Bed om at få databladene på legetøjet - med fuld dokumentation på, hvilken plastictype det er lavet af.

Hvis der er tale om PVC, skal det fremgå, hvilke blødgørere der er brugt.

Hvis de ikke vil udlevere disse oplysninger, er de ikke seriøse sælgere.

Hvis man helt lader være med at købe PVC-legetøj, er man ude over problemet.

Hvis man er i tvivl i købssituationen, skal man lade tvivlen komme børnene til gode.



Find ftalaterne

Det er svært at beskrive forskellen på PVC og andre plastic-materialer. Men de frikendte plasticmaterialer virker lidt hårdere og lidt mere 'glasagtige og gennemsigtige' - i modsætning til PVC, der virker meget tæt, gennemfarvet og er meget blød og smidig.

Men alt det bløde legetøj, som man ikke positivt ved er ftalatfrit, skal de små børn, der sutter på legetøjet, ikke lege med.



Hjemmesider 

Her kan man finde konkrete testresultater af en lang række af det mest benyttede legetøj og flere oplysninger om ftalater m.v.:



Grøn Information: 

http://www.greeninfo.dk (linket fungerer ikke længere).

Miljøstyrelsen: http://www.mst.dk

Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet, Miljø og Energiministeriet: www.vildu.dk 



Hjælp pr. telefon:

Miljøstyrelsens Kemitelefon: Tlf. 3266 0100

Forbrugerinformationen: 

Tlf. 3266 9007

Grøn Information: 

Tlf. 3313 6688



Blødgørere /ftalater (udtales talater)

Siden 1. april 2000 har det været forbudt i Danmark at sælge legetøj og andre småbørnsartikler, beregnet til børn under tre år, hvis tingene indeholder ftalater. Miljøstyrelsen oplyser, at aldersgrænsen skyldes, at små børn gerne sutter på legetøjet, så de risikerer at optage mere ftalater end de større børn. Ftalaterne er nemlig ikke bundet fast kemisk i PVC'en, men kan langsomt frigives ved kontakt, for eksempel til spyt, og ved afdampning til luften.



Nogle ftalater er under mistanke for at:

nedsætte evnen til at få børn

have hormonlignende virkning

have langtidseffekter på organismer i vandmiljøet.

De mest anvendte ftalater er under risikovurdering i EU. Risikovurderingerne vil belyse hvilke yderligere initiativer, der eventuelt er nødvendige.

Både Miljøministeriet og Grøn Information har for nylig foretaget stikprøver, der viser, at der fortsat er ftalater i en del legetøj og udstyr, der bliver solgt til de mindste børn.



Blødgørere findes især i bløde legeting:

klistrede "slimhænder", flagermus med mere

dukker helt eller delvist af blød plast

store bolde af plast og kunstskind

læderfodbolde med plastbelægning

badebassiner med folie af blød plast

bløde plastdyr af alle typer

naturtro dyrefigurer til bondegården

(oppustelige baderinge, badebolde, svømmevinger, o.s.v. er indtil 1. april 2003 tilladt med ftalater på grund af manglende alternativer på markedet)



Hvert år køber danskerne produkter med over 10.000 ton ftalater - nogenlunde hvad 15 offentlige svømmebassiner kan rumme. Heraf skønner Miljøstyrelsen, at 10-40 ton spredes til miljøet. Ftalater står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

PVC-plast hedder polyvinyl-chlorid 

eller blot vinyl. Det kan være mærket med en genbrugstrekant med et 3-tal indeni.



Miljøstyrelsen anbefaler 

følgende alternativer til PVC-plast:

EVA-plast, polyurethan eller PUR, 

polypropylen (forkortes PP), 

polyethylen (PE) og ABS-plast.

PVC-legetøjet må ikke smides i skraldespanden, men skal afleveres som 'farligt affald.'