Børn skal have rettigheder
1. Ret til at kunne knytte sig tæt til en voksen
»Det kan lyde nemt, når man siger det, og hvad kan egentlig stille sig hindrende i vejen for det? Det gør for eksempel personalets mødeplaner, og dem kan man jo ikke helt ændre på. Men en ideologi, hvor man siger, at man ikke vil have børn til at knytte sig for tæt til en voksen, for den voksne kan jo skifte arbejde, eller man skal være retfærdig og have lige meget kontakt til alle børn, kan stille sig hindrende i vejen for tilknytning. Enhver, der kigger på børn, vil se, at børn meget gerne vil knytte sig. Men der er for få voksne i børns liv, som de har mulighed for at knytte sig til.«
2. Ret til at gå sin vej
»Det er især vigtigt, fordi børnene jo er tvangsanbragt i daginstitutionerne. Vi skal sørge for, at der er nogle steder, man kan gå hen, og det er jo en udfordring at få lavet det i de bittesmå institutioner, vi har her i landet. Hvordan får vi dem indrettet, så der bliver steder at gå hen?«
3. Ret til et privatliv
»Det er vigtigt, at vi giver plads til, at børn har et privatliv. Der var engang en dreng i en børnehave, der ville vise mig noget meget hemmeligt, og så gik vi gennem hele børnehaven og endte ved hans plads i garderoben. Og ude i snuden af hans støvle var hemmeligheden. Det er måske lige i underkanten, kun at have plads til en hemmelighed i støvlesnuden. Bare det at tænke tanken, at her har vi nogle mennesker, som er berøvet deres privatliv, åbner for at få gjort noget ved det.«
4. Ret til at være fri for afbrydelser eller beordrede brud
»Der er mange afbrydelser, og de kan være svære at undgå, vil mange nok sige. Men man kan da prøve at ændre på nogle ting, så der om et halvt år kun er halvt så mange beordrede brud. For så begynder man at tænke kritisk på, hvad der egentlig sker ved beordrede brud? Når børn bliver ældre, siger vi, at de ikke kan koncentrere sig. Men hvad var det, de kunne, da de var tre? De kunne sidde og kigge på et lille dyr i uendelig lang tid. Små børn kan virkelig koncentrere sig. I de pædagogiske uddannelser snakker vi ikke om, hvad vi ødelægger, men hele tiden om, hvad vi tilfører, hvad vi vil lære børn.«
5. Ret til at spise, det de vil
»Jeg tror ikke altid, de normer man har om spisning, er gennemtænkt. Det er jo et af de allermest intime og fundamentale behov, og jeg mener, at børn selv skal kunne bestemme, hvad de vil spise. Men jeg vil også gerne have en rettighed om det med at tisse. Der var engang et barn i en børnehave, der sagde: "Hvis vi skal, når vi ikke skal, skal vi selv". Det var jo tilsyneladende i en børnehave, hvor man havde kommunal fællestisning. Det, barnet siger, er, at man nogle gange skal tisse på umotiverede tidspunkter, og så står man der uden kommunal assistance og skal selv finde ud af det.«
6. Ret til at disponere over sin tid
»Man kan indvende, at børnene er jo tvangsanbragt, og de skal jo være i institutionen fra morgen til aften. Ja, men i hvor høj grad kan de inden for den tid disponere over tiden? Vi skal respektere, at det er børnenes tid, og at vi er her for at hjælpe dem med at bruge den. Vi er her ikke for at ekspropriere den og i øvrigt disponere over den, som vi finder for godt.«
7. Ret til ikke at blive mobbet
»Det er de voksnes ansvar at beskytte børnene, så de ikke bliver mobbet. Og mobning hænger meget snævert sammen med, hvordan de voksne har det med hinanden. Hvilken pædagogik har vi? Hvilke træk i vores måde at være sammen med hinanden på kan fremme mobning? Hvis der er meget "skæld-ud", hvordan påvirker det så børnene? Jeg har savnet fokus på, hvordan man ved hjælp af pædagogik undgår mobning.«
8. Ret til at blive hørt
»Det handler om lydighedskravet. En pædagog sagde engang til mig: "Da jeg ikke mere krævede, at børnene skulle høre efter mig, kunne jeg lytte til dem". Hun slap lydighedskravet, og pludselig opdagede hun, at hun selv fik åbnet ørerne. Jeg mener, at ethvert barn har ret til at blive hørt. Og hendes eksempel burde give anledning til vældige pædagogiske diskussioner om, hvorfor børnene ikke rigtig bliver hørt. Hvis et barn render hovedet ind i maven på en voksen igen og igen, konstaterer man ofte, at barnet er grænsesøgende. Men det kunne jo bare være, at barnet ville høres.«
Læs også artiklen "Børn har ret til en god institution".
