Alle læringsstiles moder

Alle pædagoger burde kende til læringsstile. Sammen med forældrene burde de lære små børn at læse, inden de kommer i skole. Skolegang er nemlig alt for vigtig til at overlade til lærerne. Det mener Rita Dunn, der sammen med sin mand Kenneth Dunn udviklede de første tanker om læringsstile for omkring 40 år siden.

"Du kan ikke tvinge børn til at lære at læse, men du kan give dem muligheden. Jeg stoler ikke helt på lærerne. Når man sender sine børn i skole, er det en slags hasardspil. Hvis læreren har den samme læringsstil som barnet, er det fint. Men hvis det ikke er tilfældet, vil læreren få barnet til at føle, at det ikke kan lære. Barnet vil føle sig utilstrækkeligt. Hvis det var mine børn, ville jeg gøre en indsats for, at de kunne læse, inden de kommer i skole, så læreren synes, det er et klogt barn," siger Rita Dunn.

Børn&Unge mødte den meget energiske 79-årige ekspert i læringsstile, da hun var i Århus for at tale på en konference om læringsstile. Konferencen var startskuddet til en større kommunal satsning, som betyder, at alle lærere og pædagoger i Århus skal efteruddannes i læringsstile.

Rita Dunn er oprindeligt uddannet lærer. Hun begyndte at undervise i 1949 og har også arbejdet i den amerikanske udgave af børnehaver. Nu er hun professor på St. Johns University i New York, hvor hun uddanner undervisere fra hele verden. 



Siden 1970'erne har hun sammen med sin mand udgivet en lang række bøger om læringsstile, der stærkt forsimplet går ud på, at børn lærer forskelligt, og at indlæring derfor skal tilpasses det enkelte barn.

"Jeg har set mange intelligente børn med gode forudsætninger, og som får en lærer med den forkerte læringsstil. Læreren er både sød og dygtig, men ved ikke, hvordan det enkelte barn lærer. Så kommer barnet hjem og siger: 'Min lærer snakker og snakker, men jeg forstår ikke, hvad han siger.' Når børn ikke lærer så meget og ikke opfører sig ordentligt, så mener lærerne ofte, det er børnenes skyld. Det er frygteligt. Men når vi underviser børn gennem præcis deres læringsstil, så lærer de. På den måde bliver både forældre, børn og lærere glade, fordi de slipper for problemerne," siger Rita Dunn.



Ægtefæller har forskellig læringsstil. Det er først og fremmest, når barnet skal lære noget svært, at det er vigtig at kende dets læringsstil.

"Hvis det er let stof, er det lige meget. Man kan sagtens lære noget let, selv om det sker på den forkerte måde. Men det er for eksempel ikke let at lære at læse. Ingen læsemetode passer til alle børn, men på mit universitet har vi udviklet metoder, så vi kan teste børn for at finde deres læringsstil. Samtidig kan vi komme med en opskrift på, hvordan barnet skal undervises," siger Rita Dunn og giver et eksempel på, hvor forskellige vi er:

"I en familie har moderen og faderen næsten altid forskellige læringsstile. Hvis de har to børn, lærer de formentlig også forskelligt. Man kan ikke engang undervise sine egne børn ens," siger Rita Dunn, som selv har seks børn.

Grundlæggende handler læringsstile om, at vi alle har forskellige behov, når vi skal lære. Det gælder både selve undervisningen og de fysiske omgivelser. Nogle kan lide meget lys, andre vil have lidt. Nogle vil gerne høre musik, mens andre skal have fuldstændig ro. 

Et andet væsentligt element er vores perceptionsmetode. Det vil sige, hvordan vi bedst opfatter nyt stof. De auditive børn lærer ved at lytte. Andre vil helst se på for eksempel et bogstav, og de er visuelle. Taktile børn lærer bedst, hvis de rører ved noget eller tager noter. De sidste er kinæstetisk begavede, og de lærer bedst ved at bevæge sig.

Samtidig er der psykologiske forskelle, som der skal tages højde for. Børn kan være analytiske, hvilket dækker over, at de vil lære nyt stof et trin ad gangen for til sidst at se helheden. Modsætningen finder man hos 'globale' børn, som skal se helheden, før de kan dykke ned i enkeltelementer.



Leg er ikke for sjov. Der er mange flere elementer i læringsstile, men en institution behøver ikke at indføre hele konceptet med læringsstile på én gang, for at det virker. 

"Prøv et enkelt element i nogle uger. Se hvordan det virker, og indfør så noget nyt. Det behøver ikke at være hele pakken på én gang," siger Rita Dunn. 

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilke elementer man arbejder med.

"Den psykologiske del er vigtig. Man skal vide, om barnet er analytisk, så det skal have nye ting forklaret trin for trin, eller om barnet er globalt, så det først skal have det store overblik. Et andet element er det perceptuelle - om barnet lærer bedst ved at se, høre, røre, lytte eller tale. Samtidig spiller miljøet en rolle. Lyden og lyset skal passe til barnet. Det er de vigtigste elementer, som har indflydelse på 70 procent af børnene. Når det er på plads, er alt andet, som man putter på, en bonus," siger Rita Dunn.

Børn skal lege i børnehaven, fritidshjemmet eller i SFO'en. Men det skal ikke være for sjov, mener Rita Dunn.

"Jeg går ikke så meget op i sjov. De kan have det sjovt derhjemme. De skal lære gennem leg, men lære på en måde, som de nyder. Det er meget vigtigt for børn at få succes tidligt i livet, for så ved de, at de kan lære," siger den amerikanske ekspert i læringsstile, der dog ikke vil sætte alder på, hvornår et barn kan lære at læse. 

"Det sker, når de viser interesse for det. Men man kan læse for dem og på den måde vise dem, at det er spændende at læse. Eller man kan vise dem ord på skrift sammen med et billedet af det, der står. Nogle børn afkoder billedet, andre afkoder det, der står," siger hun.

Rita Dunn har udviklet forskellige små prøver til at afgøre små børns læringsstile. Der er prøver, som passer til tre-årige, nogle til fireårige og så videre.

"Når de er tre år gamle, er deres læringsstil ikke så udtalt. De kender ikke sig selv så godt endnu. Jo ældre de bliver, desto mere tydelig bliver den," siger hun.

Læringsstile kan dog ændre sig, specielt når børnene er mellem tre og syv år. Derfor skal børnene med jævne mellemrum testes.

"Hvis man tester et barn ét år, og det går godt med indlæringen, er der måske ingen grund til at teste igen året efter. Hvis barnet begynder at lære dårligere, bør man teste igen. Men små børn skal i hvert fald testes hvert andet år. Når de bliver otte-ni år, kan man have fire år mellem hver test," siger Rita Dunn og understreger, at det er vigtigt, at barnet også selv lærer, hvordan det lærer bedst. 

"Vi underviser børnene ved, at de bruger kroppen gennem sange og gennem danse. Man kan bage kager og involvere dem i, hvad der står i opskriften. Små børn lærer ved at gøre noget. Ikke ved at snakke," siger Rita Dunn.



Kritik er useriøs. Kritikere i den danske skoledebat har advaret imod, at læringsstile kan begrænse børns indlæring, fordi børnene får en opfattelse af, at de kun kan lære på én måde. Hvis de har vænnet sig til at lære ved at bruge kroppen og så skal lære ved at læse en bog - hvilken jo hænder for de fleste - får de problemer, lyder kritikernes argument.

Rita Dunn er langt fra enig.

"De ved ikke, hvad de taler om. Vi lærer jo ikke børn, at de kun kan lære på én måde. Vi lærer dem, at de kan lære på mindst syv måder. Jeg siger til børn: 'Vi prøver på én måde, og hvis I ikke forstår det første gang, prøver vi på en anden måde.' Og vi lærer dem, hvordan de selv lærer. Konsekvensen er, at man ikke sidder fast i én bestemt læringsstil," siger Rita Dunn.

Hun fremhæver, at læringsstilene er udviklet på basis af grundig research, mens mange kritikere leverer deres holdninger uden at have reel forskning bag. Hun ser ikke noget problem i, at hun selv fremstiller sine tanker som objektive sandheder. 

"Man skal være på vagt over for folk, der hævder, at de har fundet sandheden. Men det her er ikke min sandhed. Det er sandhed baseret på forskning fra forskere fra mere end 155 universiteter over hele verden," siger Rita Dunn. 



Læringsstile - ultrakort fortalt

Teorierne om læringsstile går ud på, at mennesker er forskellige og derfor skal præsenteres for nyt stof på forskellige måder for at lære mest muligt. Det handler blandt andet om, hvordan vi modtager ny viden. Der er blandt andet:

• Personer, som bedst lærer nyt og svært stof visuelt: ved at se det.

• Personer, som bedst lærer nyt og svært stof auditivt: ved at høre og tale om det.

• Personer, som bedst lærer nyt og svært stof taktilt: ved at bruge hænderne og røre ved ting.

• Personer, som bedst lærer nyt og svært stof kinæstetisk: ved at bevæge sig kropsligt.

Kilde: Rita Dunn