Albertslund trodser regeringen

Regeringens omstridte madordning, som senest er blevet gjort frivillig, risikerer at spolere en ­ellers velfungerende madordning 

i Albertslund. Børnene i kommunens 30 daginstitutioner har helt uafhængig af den centrale ordning haft mad i børnehaver og vuggestuer siden 1973. Men det risikerer nu at blive ødelagt. For regeringen har netop indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, hvilket betyder, at det fremover bliver op til bestyrelserne i de enkelte institutioner at beslutte, om der skal være madordning eller ej.

Men den beslutning har politikerne i ­Albertslund ikke tænkt sig at følge. De diskuterede problemet på et møde i sidste uge, og meldingen er, at kommunens madordning fortsætter som hidtil, fortæller borgmester Steen Christiansen (A) 

"Vi har en ambition om at give vores børn et sundt måltid mad hver dag. Børnene er det vigtigste råstof, vi har, og derfor vil vi sørge for, at de har gode forhold. Så vores udgangspunkt er, at madordningen fortsætter som hidtil," siger han.



Ændret flere gange. Regeringen lancerede sin madordning i 2008. Men undervejs er den blevet ændret flere gange. Senest er ordningen blevet frivillig, så det fremover er op til forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner at beslutte, om der skal være madordning eller ej.

Det spørgsmål skal bestyrelserne tage stilling til hvert andet år.

"Lad os nu se, om ikke regeringen kommer til fornuft. Loven er jo ikke vedtaget endnu. Og forslaget er ikke godt nok gennemtænkt. Det kan ikke være meningen, at bestyrelserne skal tage stilling til det her spørgsmål hvert andet år. Det er ikke holdbart," lyder det fra Albertslunds borgmester.

Han ønsker dog ikke at svare på, om kommunen er parat til at gå så langt som til at bryde loven, hvis det kommer dertil.



Betalt over skatten. Maden i de 30 daginstitutioner i Albertslund Kommune er en integreret del af børnepasningen i kommunen. Måltidet er en del af det pædagogiske arbejde, og 90 procent af maden er økologisk. Kostordningen blev gennemført i 1990.

"Det er ikke muligt at få alle råvarerne i økologisk kvalitet, derfor er der en meget lille del, som ikke er økologisk. Vores køkkenpersonale har været på efteruddannelse, så vi sikrer, at børnene får den kost, de har brug for. Vi mener også, at det er vigtigt, at personalet deltager i måltidet. Der bliver talt om maden, og børnene lærer at spise noget, de måske ikke er vant til," siger Steen Christiansen.

Kritikken af regeringens madordning har blandt andet handlet om, at den var for dyr og for dårlig. Oprøret var mest markant i Århus, hvor forældrene var utilfredse, fordi de skulle betale knap 500 kroner for en madpakke.

I Albertslund Kommune er madordningen finansieret via skatten, så forældrene ikke skal betale mere, fordi deres børn får mad i daginstitution.

"Vores ordning har kørt fuldstændig uproblematisk på alle områder. Og derfor er det svært at se en begrundelse for, at den nu skal ændres," siger Steen Christiansen.

Albertslund Kommune hævede dog taksterne 1. januar 2010 som følge af regeringens obligatoriske frokostordning. Regeringen havde i første omgang givet kommunerne mulighed for at hæve taksterne fra 25 til 30 procent. Men det har regeringen nu ændret. Nu skal maden alene betales af forældrene, de steder hvor der er en frivillig ordning.

Også i Gladsaxe Kommune er de utilfredse med, at det nu bliver op til forældrene at vælge, om der skal være madordning eller ej. Viceborgmester og formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Trine Græse (S), har tidligere udtalt til netavisen DK-Nyt, at den nye madordning ikke bør ødelægge en ellers velfungerende ordning, som kommunen har i forvejen. 





Sådan er den nye madordning

• Den 27. januar blev forligspartierne enige om at ændre madordningen, så de enkelte forældrebestyrelser kan beslutte, om de vil servere mad for børnene.

• Forældrene skal selv betale for maden.

• Kommunerne kan ikke længere hæve taksterne fra 25 til 30 procent, sådan som det først var vedtaget.

•De nye regler træder i kraft 1. januar 2011.





Kaos og forvirring



Børnene er ikke sikret sund mad, mener lederne, og kommunerne er forvirrede.



Forældrene burde ikke kunne bestemme, om der skal være en kostordning i daginstitutionerne eller ej. Sådan lyder meldingen fra et stort flertal af daginstitutionslederne i en undersøgelse, som Politiken har foretaget blandt lederne.

56 procent mener, at den nye aftale, som giver forældrebestyrelserne magten over kostordningerne, er en stor fejltagelse. Kun 28 procent af lederne er tilfredse med den nye ordning.

Samtidig viser undersøgelsen, at seks ud af ti ledere mener, at ordningen ikke vil sikre, at alle børn får sund mad at spise. Det var oprindeligt hensigten.



Købt eller solgt? De tal overrasker ikke børne- og ungeborgmester i København, Anne Vang (V). I Politiken kalder hun den nye ordning 'smadderbøvlet'. Kommunen har allerede investeret 17 millioner kroner i nye køkkener og køkkenpersonale.

"Vi har ansat 120 nye madmødre. Nu ved vi ikke, om de madmødre er købt eller solgt, og om vi har brugt penge på køkkener forgæves. Det er da en fuldstændig urimelig situation", siger hun til Politiken.

I København vil det koste forældrene omkring 500 kroner om måneden, hvis deres børn skal have serveret frokost i institutionen. Nu skal kommunen finde ud af, hvordan pengene skal kradses ind.

"Det er et bureaukratisk og administrativt bøvl uden lige. Det bærer præg af, at nogle politikere i Folketinget befinder sig meget, meget langt væk fra virkeligheden", siger børne- og ungeborgmesteren.

København er langtfra den eneste kommune, hvor madordningen har skabt eller forventes af skabe kaos. Kommunernes Landsforening (KL) er, siden ordningen blev gjort frivillig og forældrestyret, blevet kimet ned af forvirrede kommunalpolitikere og rådvilde embedsmænd.

De spørger blandt andet om, hvad de skal gøre med det køkkenpersonale, som de lige har ansat? Og hvad med flerårige kontrakter, som de har indgået med leverandører af mad? Hvis nu forældrene siger nej tak?



Noget rod. KL's formand, Erik Fabrin (V), mener, at det er noget rod, at regeringen er vendt i vadestedet med så stort et projekt. 

Han siger til Politiken, at kommunerne nu frygter konflikter og skænderier mellem forældrene indbyrdes og mellem forældre og medarbejdere. 

For kan et spinkelt flertal i forældrebestyrelsen beslutte sig for madordning for alle, som mindretallet skal bøje sig for - også selvom det kan koste en familie 500 kroner om måneden? Eller kan et spinkelt flertal omvendt tvinge et nej til madordning igennem?

Det største spørgsmål, ifølge KL-formanden, er ikke besvaret:

"Hvordan sikres de børn, som loven oprindelig blev lavet for, en bedre ernæring?"