Ny forskning sætter spot på, hvad professionel pædagogisk omsorg består i. Omsorg er et omfattende og fundamentalt vigtigt kernebegreb, der ikke kan reduceres til at skifte ble eller have tid til en krammer, lyder budskabet fra barndomsforsker Kim Rasmussen.

Udgivet d. 22. juni 2021

Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen, journalister,

Forskere og pædagoger har sammen undersøgt, hvad pædagoger forstår ved professionel omsorg. Deres arbejde viser, at pædagogisk omsorg er et omfattende begreb, der blandt andet rummer nærvær, ro, stemninger, tid, krop, kommunikation, æstetik og hjemlig hygge – og i høj grad også at kollegerne passer på hinanden. Det forklarer barndomsforsker og leder af forskningsgruppen Kim Rasmussen.

”Omsorg i pædagogik omfatter utroligt meget – fra at tænde et stearinlys, til at hjælpe en kollega ved at tage over, til en opmærksomhed på betydningen af stemning, fysisk indretning og æstetik. Pædagogisk omsorg handler ikke kun om, hvordan børnene har det, men også om hvordan kollegaerne har det,” siger han.

Med afsæt i temaet ’Nu vil vi slås for omsorgen’ om professionel omsorg, som Børn&Unge bragte i sommeren 2020, satte forskere fra Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet sig for, sammen med pædagoger fra fem vuggestuer og børnehaver, at afdække og indfange begrebet omsorg. På fire workshops mødtes de til faglige oplæg og konkrete drøftelser om omsorg med afsæt i en række fotos af hverdagssituationer i daginstitutionen. Resultaterne er udkommet i rapporten ’Pædagogisk omsorg – Refleksioner, diskussion, eksempler og billeder af omsorg’’.

Øjenkontakt og fodbad

Omsorg for børn kræver kollegial omsorg, fortæller Mathilde Fabricius, der er pædagog i Den Gule Prik, på Nørrebro og medforfatter til rapporten. Det kan være øjenkontakt med en kollega, der er i konflikt med et barn, eller at en kollega tilbyder at overtage i en svær situation.

”Når vi blander os i hinandens arbejde, styrker vi muligheden for at drage omsorg for både børnene og hinanden,” siger hun.
Det er lettere at tage imod og give omsorg, hvor man føler sig hjemme, mener de i Vognmandsparken, hvor pædagoger og børn indretter sig hjemligt med arvestykker, planter og ild i pejsen. Det fortæller Leder Gitte Guldager, der også har været med i forskningsgruppen.

”Vi har en gammel sofa, vi har arvet fra et barns bedsteforældre, og en lysekrone, som en dreng i børnehaven fandt i en container. Det at give børnene medindflydelse på indretningen styrker tilknytningen. Omsorg kræver steder, det er rart at være.” siger hun.

”Når vi er på, tur taler vi ikke om, at vi skal hjem til børnehaven. Vi siger bare ’hjem’, og så tager vi hjem, sætter os og kigger ind i ilden i pejsen med fødderne i et varmt fodbad. En hjemlig ramme skaber en følelse af samhørighed og nærvær.”

Forsker: Omsorg er fundamentalt vigtigt

Forskningen viser samtidig, at muligheden for at yde omsorg afhænger af vilkårene, som er hårdt pressede. Omsorg i pædagogikken har både politisk og i forskningen længe stået i skyggen af andre begreber, som for eksempel leg og læring. Undersøgelsen af omsorgsbegrebet er derfor et naturligt svar på både pædagoger og forældres bekymring for, at den basale omsorg er under pres, ifølge Kim Rasmussen.

”Når vi taler med pædagoger og forældre, er de bekymrede for det overdrevne fokus på læring. Pædagoger føler, at de skal dokumentere mere og mere. De bruger stadigt mere tid på at præstere systemkrav end at være nærværende sammen med børnene. Forældre er bekymrede for, om deres børn bliver hørt og set og får deres umiddelbart primære behov for omsorg opfyldt,” siger han.

Pædagogernes fortællinger om omsorg vidner om, at de værner meget om og kæmper hårdt for at få lov til at give omsorg. De har brug for accept og opbakning, også politisk, påpeger forskeren.

»Omsorg er et kernebegreb, som er er fundamentalt vigtigt i forhold til at eksistere som menneske. Det er ikke noget perifært, der kan reduceres til at skifte ble eller at have tid til at give en krammer,” siger han.

Pædagog: Børn har behov for mere, end de får

Den grundlæggende omsorg er en betingelse for, at læring, udvikling og trivsel kan finde sted, og derfor giver det ikke mening at tale om noget andet, før den del er på plads. Det mener pædagog Lisbet Bro Clausen, der har arbejdet både indenfor almen- og specialområdet.

Hun genkender det billede, rapporten tegner af, af omsorgen har ringe vilkår i daginstitutionerne.
”Vi hører tit pædagoger sige, at vi ikke kan yde den omsorg, som vi helst vil give, fordi hverdagen er blevet brandslukning. Det kender jeg også, og det er et kæmpestort problem. Vi har de vilkår, vi har, men de fleste børn har behov for mere, end de får i dag,” lyder hendes vurdering.

”Når små børn skal være væk fra deres forældre i så mange timer, er det vigtigt, at vi kan gøre næstbedste. Det kan vi ikke i dag. Nogle kan bedre end andre, men vi kommer ikke udenom, at der ikke er nok personale,” siger hun.

Læs Børn&Unges tema om omsorg her

Om forskningen

Rapporten ’Pædagogisk omsorg – Refleksioner, diskussion, eksempler og billeder af omsorg’ fra Center for Daginstitutionsforskning (CeDif) handler om, hvad pædagogisk omsorg består i, og hvilke betingelser omsorgsarbejdet kræver. Fordi der ikke er forsket ret meget i det pædagogiske omsorgsarbejde de seneste 30 år, stiller forskerne disse helt basale spørgsmål:
● Hvad forstår pædagoger ved omsorg?
● Hvordan praktiseres omsorg i hverdagen?
● Hvilke forhold er betydningsfulde at få etableret, for at en god og forsvarlig omsorgspraksis kan lade sig gøre og fungere?
CeDif’s forskning er støttet økonomisk af BUPL.