Loven om minimumsnormeringer: Kort fortalt
Det betyder aftalen for normeringerne
Loven forpligter kommunerne til at sikre minimum én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og én til seks børn i børnehaven senest 1. januar 2024. Aftalen omfatter alle kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt puljeordninger.
Loven betyder, at kommunerne uanset udviklingen i børnetallet og andre forhold skal leve op til minimumsnormeringerne.
Når aftalen er fuldt indfaset, vil det svare til et løft i normeringerne på op til 5000 pædagogiske årsværk i forhold til niveauet i 2019.
Børnetallet forventes at stige med 53.000 børn i vuggestue- og børnehavealderen frem mod 2030. For at følge med den demografiske udvikling og leve op til loven om minimumsnormeringer vil det kræve sammenlagt 14.000 pædagogiske årsværk.
Aftalen i kroner og øre
Når aftalen er fuldt indfaset, vil der årligt blive tilført 1,6 milliarder kroner til minimumsnormeringer.
Frem mod 2024 vil der desuden blive tilført 3,6 milliarder kroner til bedre normeringer fordelt efter følgende model: 500 mio. kr. (2020), 800 mio. kr. (2021), 1,0 mia. kr. (2022), 1,3mia. kr. (2023).
Kommunerne skal dokumentere, at de bruger pengene til bedre normeringer.
Samtidig videreføres en statslig pulje til ansættelse af ekstra pædagoger til institutioner med flest børn i udsatte positioner (sociale normeringer). Den udgør 327,5 millioner kroner om året.
Endelig er der også afsat en pulje til opkvalificering af pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Den er på 100 millioner. kroner i 2023 og derefter 200 millioner kroner årligt.
