Endelig er der et bud: Sådan ser normeringerne ud i fritidstilbud

18 børn pr. voksen. Sådan er den gennemsnitlige normering ifølge den første opgørelse af normeringerne i fritidstilbud. ”Vi ved, at det er langt fra sådan, virkeligheden ser ud mange steder,” siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.
Foto af mange børn samlet
"I dag kan fritidsinstitutionerne måske bedst sammenlignes med et langt frikvarter. Men sådan et kan man også have brug for, som børnelivet ser ud i dag,” siger forsker Anja Hvidtfeldt Stanek.

Hvordan ser normeringerne ud i fritidsordningerne? Det spørgsmål har indtil nu været ubesvaret på landsplan. Men en ny undersøgelse giver et bud på, hvordan normeringerne er i fritidstilbud. I gennemsnit er der 18,1 børn pr. voksen på tværs af alle fritidsinstitutioner (også fritidsklubber), viser den opgørelse, VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, netop har offentliggjort.

Inden du når at tænke: ’Det passer lige præcis / slet ikke på mit arbejde’, så er det nødvendigt at slå fast, at den første officielle normeringsopgørelse for fritidsordninger er lidt af en skrivebordsøvelse. Undersøgelsen kortlægger nemlig, hvor mange pædagoger der var på vagtplanen den 31. maj 2022 klokken henholdsvis 11 om formiddagen (for at finde normeringen for forårs-SFO’er) og klokken 14.45 om eftermiddagen holdt op mod, hvor mange børn der var indskrevet. 

Sådan er normeringerne

  • 7,5 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale kl. 11
  • 18,1 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale kl. 14.45. Dette resultat er på tværs af alle fritidstilbud, som inkluderer børn fra førskoletilbuddet til 6. klassetrin.
  • 16,2 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale for børnehaveklasse-3. klasse.
  • 21,6 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale for 4.-6. klasse.

Kilde: Normeringer i fritidstilbud, VIVE, 2022

Forsker: Tal siger ikke noget om pædagogikken

Tal giver ikke et reelt billede af, hvad der foregår i fritidsinstitutionerne, påpeger Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d. og lektor ved Institut for psykologi på Syddansk Universitet og blandt andet er forfatter til rapporten ’Børneparat skole & Skoleparate børn? Fokus på overgangspædagogik’.

”Tallene alene er vanskelige at bruge til at sige noget om pædagogik.  Det kommer også an på, hvad der foregår i fritidsinstitutionerne,” siger Anja Hvidtfeldt Stanek. 

Og det kommer også an på, hvad man forventer af fritidstilbuddene, og hvilke opgaver de skal løfte.

”Skal vi være tæt på børnene og nå omkring dem alle sammen, så er normeringerne håbløse. Der er ikke nogen af os, der kan nå at være tæt på så mange børn. Generelt betragtet ser jeg ikke SFO-tilbuddet som okay,” siger hun. 

Et fattigt tilbud

Det er ikke et synderligt inspirerende pædagogisk tilbud, mener Anja Hvidtfeldt Stanek.

”I forhold til, hvad det kunne have været, og hvad man historisk har lagt ind i fritidspædagogikken, så er det blevet meget fattigt. Oprindeligt handlede fritidspædagogik om at vise børn og unge vejen til et aktivt fritidsliv, som kunne noget andet end både hjem og skole. I dag kan det måske bedst sammenlignes med et langt frikvarter. Men sådan et kan man også have brug for, som børnelivet ser ud i dag,” siger hun.

BUPL: Langt fra virkeligheden

Normeringsopgørelsen på fritidsområdet er noget, BUPL længe har kæmpet for, fortæller BUPL’s formand Elisa Rimpler. En opgørelse er nemlig, ligesom den er blevet det på daginstitutionsområdet, vejen til at drøfte normeringsniveauet sammenholdt med de politiske ambitioner, pointerer hun.

Den nye opgørelse har dog ikke fjernet Elisa Rimplers bekymring for kvaliteten i SFO’erne. 

”En normering på en voksen til 18 børn er en god normering i forhold til, hvordan den mange steder er. Vi ved, at det er langt fra sådan, virkeligheden ser ud mange steder. Mange steder er vi oppe på 30-40 børn, man står med alene,” siger hun. 

Ifølge BUPL’s vilkårsundersøgelse fra september 2022 var 10 procent af samtlige SFO-pædagoger alene med mindst 30 børn i en periode på gennemsnitligt 50 minutter sidste gang, de var på arbejde.

Der er sparet to milliarder kroner på fritidsinstitutionerne siden 2013, påpeger Elisa Rimpler.

”Så det er klart, at man ikke kan lave rigtig god pædagogik. Det er rå opbevaring. Det er gårdvagtfunktionen, der kommer over i fritidsdelen, groft sagt,” siger hun.

Forårs-SFO er en spareøvelse

Elisa Rimpler er også bekymret for normeringerne i forårs-SFO’en.

”Det er små børn, som skal lære en masse nyt i nye rammer og være meget mere selvhjulpne. De har behov for de samme normeringer som i børnehaven. Normeringerne kan godt indikere, at det er en spareøvelse for kommunerne. Der er ikke ressourcer nok til, at man kan lave den gode overgang, som vi ved er afgørende for, at børnene trives og har det godt,” siger Elisa Rimpler.

Der er brug for politisk prioritering

Politikerne skal på banen, hvis fritidsinstitutionerne skal indfri det pædagogiske potentiale, mener BUPL’s formand.

”Der er kun én vej, og det er politisk prioritering. Jeg synes, det er galimatias, når man ser budgetter nu, hvor der igen er besparelser på fritidsområdet, når man allerede har sparet to milliarder kroner og nu forkorter skoledagen,” siger Elisa Rimpler. 
 
Se her, om din kommune har spareplaner på dag- eller fritidsområdet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.