Hver anden kommune har spareplaner: Se, hvordan det ser ud i din kommune
Sparekniven ser igen i år ud til at ramme dag- og fritidstilbuddene. Omkring halvdelen af landets kommuner kigger lige nu på budgetforslag og sparekataloger, der også omfatter daginstitutioner, SFO’er og klubber. Det er lidt paradoksalt, at daginstitutionerne skal holde for, samtidig med at millionerne flyder ud til kommunerne, så de kan leve op til loven om minimumsnormeringer om lidt over et år.
58 af landets 98 kommuner har besparelser på daginstitutionsområdet med i deres spareplaner. Heldigvis er der også lidt lyspunkter, for seks kommuner har tænkt sig at forbedre budgetterne på daginstitutionerne.
BUPL: Skræmmende spareplaner
En af de kommuner, hvor det ser værst ud, er Silkeborg, hvor der ligger et spareforslag på knap 20 millioner kroner på daginstitutionsområdet.
BUPL’s formand Elisa Rimpler kalder de omfattende spareplaner for skræmmende:
”Det her viser med al tydelighed, hvorfor minimumsnormeringer er så vigtige, hvorfor den lov er fuldstændig afgørende for at få standset den deroute, som har ramt dagtilbudsområdet med den ene besparelse efter den anden,” siger hun.
Se her, hvordan budgetplanerne er på daginstitutionsområdet i din kommune.
Også på det i forvejen pressede fritidsområde er der spareplaner. 54 kommuner har fritidsinstitutionerne på radaren, når der skal findes besparelser for at få budgettet til at balancere.
Kun en kommune, Samsø, har planer om at løfte fritidsområdet. Det sker ved at fastholde det nuværende budget, selvom børnetallet er dalende.
Det ser blodigt ud, mener Elisa Rimpler.
”Det er helt vanvittigt, at man sparer på en af de vigtigste dannelsesarenaer for børn, nemlig fritids- og klubområdet,” siger hun.
Se her, hvordan budgetplanerne er på fritidsområdet i din kommune.
Det betyder farverne
- Grøn: Der lægges op til forbedringer i budgettet
- Gul: Der lægges op til et uændret budget
- Rød: Der lægges op til forringelser i budgettet
- Grå: Der er endnu ikke tilstrækkelig information om budgettet.
Bemærk, at oplysningerne i kortene kan være svære at læse på nogle mobiltelefoner.
Ekspert: Kommunerne har penge nok, de kan bare ikke bruge dem
Det er ikke lommesmerter, der får kommunerne til at spare, fortæller Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef i VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, og ekspert i kommunal økonomi.
”Kommunerne har mange penge. De har over 60 milliarder til sammen i kommunekasserne, men det er selvfølgelig meget skævt fordelt. Generelt har kommunerne ikke likviditetsproblemer. Men de kan ikke nødvendigvis bruge pengene,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen
Udgiftsloftet lægger nemlig låg på kommunernes mulighed for at bruge flere penge på blandt andet børneområdet, påpeger han.
Det er også vigtigt at huske, at sparekatalogerne ofte er bruttoforslag.
”Og det er jo ikke sikkert, man gennemfører alt, hvad der står i sparekataloget. Det er sparemuligheder, som politikerne må tage stilling til,” siger han.
Stopper det nogensinde med besparelsesplaner hvert år?
”Nej, jeg tror, det ligger så dybt i en økonomiforvaltnings DNA, at for at servicere kommunalpolitikerne er man nødt til at anvise nogle muligheder, hvis politikerne nu vil spare.”
