Børn og unge går på en snæver sti: Det er svært for mange at passe ind
At børn og unge i stigende antal mistrives, er desværre ikke længere en nyhed. En undersøgelse fra Børns Vilkår, offentliggjort i dag, bekræfter endnu engang, hvor slemt det står til. Den viser, at 30 procent af pigerne og 13 procent af drengene i 8. klasse har lav livskvalitet.
Det er især pigerne, der oplever en stigende mistrivsel i takt med, at de bliver ældre. Således er det ’kun’ 18 procent af pigerne i 4. klasse, der har lav livskvalitet, mens det fire år senere er næsten dobbelt så mange. For drengene er andelen med lav livskvalitet stort set uændret fra 4.-8 klasse.
Men Børns Vilkår har ikke nøjedes med at lave en survey blandt børn og unge. Man har også fulgt op med en interviewundersøgelse, hvor mere end 100 børn og unge i 5. og 8. klasse har fortalt, hvordan livet ser ud set fra deres perspektiv.
Og de mange interviews indkredser meget godt, hvorfor det er svært at være barn og ung i dag: ’Den fælles fortælling fra børnene er, at de hver dag kæmper for at passe ind i fællesskabet. De oplever mange krav og forventninger. Det gælder personlighed, udseende, skolepræstationer og fritidsinteresser,’ fremgår det af undersøgelsen.
Børn og unge går på en snæver sti
Det er svært at føle sig tilpas som ung i dag, påpeger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår:
”Den sti, man skal gå af i dag, er blevet meget snæver, hvis man vil føle sig normal. Der er sket en polarisering tilbage til nogle ekstremt stereotype kønsrollemønstre, og det kan jeg godt forstå, at mange ikke føler, de passer ind i. Det er rystende, hvordan sociale medier forstærker bestemte former for adfærd, og i virkeligheden kaster os tilbage til nogle totalt forældede kønsrollemønstre,” siger han.
De mange timer på skærme og foran computerspil giver også mindre tid til de vigtige fællesskaber, påpeger Rasmus Kjeldahl.
”Man kommer til at synes, det er mere spændende at sidde hjemme på skærmen end at tage til fodbold. Det digitale trækker tiden væk fra off-line fællesskaber, som nok er de rigeste fællesskaber. De har en større båndbredde, er mere emotionelt stimulerende, men også mere udfordrende,” siger han.
De bebrejder sig selv
Børnenes svar viser også, at de er tilbøjelige til at vende bebrejdelserne indad, når de ikke kan leve op til de krav og forventninger, de synes, de skal leve op til.
”Det er ret massivt, at de føler, at det er deres egen skyld, hvis de ikke er i et fællesskab. Man ser ikke, at de voksne og institutionerne har en pligt til at skabe nogle rammer, som alle kan være i. ’Det er nok mig, der er noget galt med, når jeg ikke passer ind’. Man ser ikke, at rammerne er syge, eller de voksne svigter deres ansvar,” siger Rasmus Kjeldahl.
Ikke måltal, men handling skal der til
Børns Vilkår foreslår en national handleplan mod børn og unges psykiske mistrivsel.
”Vi kommer ikke så langt med, at folk tænker, at nogle andre skal gøre noget. Så ender vi bare med at sige, at ’vi må have noget mere forskning’. Jeg har også hørt nogle foreslå, at vi skal have måltal. Men det hjælper jo ikke, hvis der ikke er handlinger. Det er handlingerne, der løser problemer, ikke måltal. Men det er altid billigere og nemmere at sætte måltal, end det er at handle,” siger Rasmus Kjeldahl.
Læs undersøgelsen 'Børn og unge kæmper for at passe ind' her
