Professor om unges mistrivsel: Det er alvorligt nu  

Unges mistrivsel er stigende. Og det er beklageligvis en helt reel mistrivsel.

Sådan lyder budskabet fra professor Noemi Katznelson, forsknings- og centerleder ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. 

”Vi er ved at færdiggøre en stor undersøgelse om blandt andet unges trivsel, og i den er ingen af de unge pivede. Det er faktisk ret alvorligt. Og det hænger nok sammen med, at ungdomslivet er blevet så udspændt,” siger hun. 

Udspændt i et liv, der skal få skole, fritid, hjemmeliv, venner og et liv på sociale medier til at hænge sammen.

”De sociale medier rummer jo vilde muligheder. Men de rummer også en mulig overbelastning. Hvis du har det svært i skolen og føler dig socialt udenfor, er du ikke kun udenfor fra 8 til 15. Så er du udenfor 24-7. Men hvis du har det godt, så forlænges det jo også,” siger Noemi Katznelson. 

Meget mere turbulens i deres liv

Der findes ikke en enkelt ting, som kan forklare, hvorfor ungdomslivet er så udfordrende for så mange. 

”Det er en masse forskellige faktorer, som både giver muligheder og kan være udfordrende. Men mængden af omstillinger er bare accelereret, og der er flere destabiliserende faktorer i deres liv end tidligere,” fortæller Noemi Katznelson og nævner flere fraskilte forældre og dermed unge, der bor på flere adresser, at de unge oftere skifter lærere og ofte ikke har et fast klasseværelse i skolen.

”De unge har meget mere turbulens i deres liv end før. Og de har langt flere ting, de skal holde styr på, end hvis man kigger nogle generationer tilbage,” siger Noemi Katznelson.

Så bliver du en restgruppe

Samtidig er der også kommet meget mere pres på de unge, så de kommer i gang med og får afsluttet deres uddannelser. Det rammer ikke kun de unge, der uddanner sig, men også dem, der ikke kommer i gang med en uddannelse lige efter folkeskolen, påpeger Noemi Katznelson og finder en ekspert frem i professorens værktøjskasse:

”Den amerikanske filosof Michael Sandel mener, at den måde, vi har talt uddannelse op på, betyder, at vi taler nogle samfundsgrupper ned. Alle de, der ikke har uddannelse og ikke trives i uddannelsessystemet, bliver dermed gjort til nogle, der har fejlet og er mislykkede.”

”Hvis du går ud af skolen efter 9. klasse, kan du ikke bare finde dig et job og se frem til, at du kan få et værdigt liv som ufaglært med mand eller kone. Samfundet har ændret sig, så i dag bliver du en restgruppe,” siger hun.

Udviklingen kan vendes

Da Noemi Katznelson begyndte at forske i ungdomslivet i 1990’erne, var det især identitetsprojektet, der prægede de unge: Hvem er jeg, og hvem vil jeg være? 

I dag præger det accelererende og præstationsorienterede ungdomsliv de unge. Tager vi ikke livtag med det, vil mistrivslen bare stige og stige, frygter hun. Men selv om vilkårene for de unges liv tyder på, at mistrivslen ikke tager af, så er Noemi Katznelson også håbefuld. 

Udviklingen kan vendes. Og fritidsområdet kan spille en stor rolle her, viser den undersøgelse, som Noemi Katznelson lige nu er i gang med. Her fremhæver de unge netop, hvordan de oplever at lykkes udenfor skolen, i andre fællesskaber. 

”Vi skal finde ud af, hvordan vi vil definere fritidspædagogikken: Om den skal være en forlængelse af skoledelen eller en kontrast til den. Lige nu peger udviklingen i retning af, at fritiden skal være en kontrast,” siger Noemi Katznelson.

Se nuanceret på fællesskaber

Fællesskaber bliver set som en vigtig faktor for de unges trivsel, men det er vigtigt at have et nuanceret blik på, hvad fællesskaber kan være. 

”Et fællesskab kan opbygge unge, som er i centrum af fællesskabet, mens de unge, der er i periferien, kan mistrives. Så man skal være professionel og vide, hvad et godt fællesskab er, og hvordan man faciliterer gode fællesskaber. Det kan blive et vigtigt område for fritidspædagogikken,” siger hun.

Læs hele artiklen i Børn&Unge nr 7/2022.