Børn skal have adgang til bøger for at udvikle sproget
Det er min tur til at se ABC-bogen.«
»Nej, jeg havde den først. Du kan tage en anden bog.«
»Jamen, der er ikke flere ABC-bøger.«
Sådan kunne en udveksling mellem to børn i en helt almindelig dansk børnehave lyde. Selvom de fleste børn har adgang til bøger i børnehaven, er der ofte kun en enkelt alfabetbog til rådighed. Det viser en ny undersøgelse af det fysiske sprogmiljø i de danske børnehaver, som et forskerhold fra SDU har gennemført.
Det fysiske sprogmiljø i børnehaven defineres ud fra, hvilke sprogudviklende materialer, som for eksempel bøger og alfabetklodser, der er inden for børnenes rækkevidde.
»Ifølge forskningslitteraturen er det især vigtigt, at børn har adgang til bøger. Hvis de kan kigge i dem, er det også mere sandsynligt, at de vil spørge, om en pædagog kan læse bøgerne højt for dem,« siger Justin Markussen-Brown, ph.d. ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU, der stod i spidsen for undersøgelsen.
Udover at give børnene mulighed for at kigge i bøger kan man sørge for, at de har alfabetklodser og skriveredskaber m.m. til rådighed, hvis man ønsker at skabe et godt fysisk sprogmiljø. Man kan også hænge alfabetet eller forskellige ord op på væggen, så børnene kan blive nysgerrige på skriftsproget.
Faldefærdige bøger
For at undersøge det fysiske sprogmiljø i de danske børnehaver har Justin Markussen-Brown og to kolleger besøgt 293 børnehaver og optalt, hvor mange bøger børnene har adgang til, og om de har adgang til skriveredskaber og papir.
»Vores undersøgelse viser, at det fysiske sprogmiljø er meget varierende. Der mangler generelt en bevidst systematisk tilgang til materialerne. Langt de fleste børnehaver, som vi besøgte, havde en bunke bøger i et hjørne, hvor børnene kunne nå dem. Men ofte var bøgerne i dårlig stand, de var lasede og ikke særlig lækre. Det var yderst sjældent, at vi for eksempel fandt en bog om alfabetet, og de gange, hvor vi fandt en eller to, var de til hele børnehaven, så man kan sige, at børnene ikke har adgang til de bedste bøger,« siger Justin Markussen-Brown.
Det er ikke kun vigtigt, at institutionen har gode bøger. Børnene skal også kunne nå dem.
»Engang var jeg ude i en børnehave, hvor de havde nogle læringsmæssigt lækre bøger oppe på en hylde. Jeg spurgte, hvorfor bøgerne ikke var inden for børnenes rækkevidde, og pædagogerne sagde, at børnene ville ødelægge dem, hvis de fik fat i dem. Det er nok rigtigt, men på den anden side, hvordan skal de så lege med dem,« spørger Justin Markussen-Brown.
Børnehaver uden bøger
Undersøgelsen viste, at 4,5 procent af børnehaverne slet ikke havde bøger. »Det virker ikke som mange, men det svarer til, at man har et sygehus uden senge. Det burde ikke være sådan. Der bør altid være bøger i en børnehave, ligesom der altid skal være pædagoger. Nogle børn går i børnehave lige nu, uden at have adgang til bøger,« siger Justin Markussen-Brown.
Hvis børn fra udsatte familier ikke har bøger i hjemmet, og forældrene ikke selv læser meget, kan de altså gå de første seks år af deres liv uden at stifte rigtigt bekendtskab med bøger.
»Når de starter i skole, har de slet ikke de samme erfaringer som andre børn. Så er det nemt at forstå, hvordan man kan tabe socialt udsatte børn på gulvet i en meget tidlig alder. De første seks år er så formative og så vigtige for et barn, at det er svært at indhente, hvis man er udviklingsmæssigt bagud i forhold til andre børn,« siger Justin Markussen-Brown.
En af de værste ting, et barn kan opleve, er, at det ikke kan følge med de andre, mener han.
»Det påvirker barnets livskvalitet. Rent forskningsmæssigt ved vi, at når børn ikke klarer sig godt i skolen, trives de ikke lige så godt som andre børn. Når døre bliver lukket for én, så påvirker det selvtilliden,« siger Justin Markussen-Brown.
Bøger til hjemlån
Forskningen viser, at der i nogle institutioner ikke var tænkt over det fysiske sprogmiljø som helhed.
»Nogle steder var tilgangen usammenhængende. Det kunne for eksempel være, at der var blyanter, men ikke noget at skrive på. Hvis man tænkte: ’Nu skal vi understøtte tidligt skriftsprog’, ville man selvfølgelig tænke blyant og papir sammen,« siger Justin Markussen-Brown.
Til gengæld havde de fleste børnehaver alfabetet og plakater med ord hængende på væggen.
»Nogle institutioner var helt med. De havde haft mange pædagoger på efteruddannelse i fysisk sprogmiljø, læste bøger om emnet og havde gjort rigtig meget ud af det fysiske sprogmiljø. Her så vi rigtig flotte resultater på det fysiske læringsmiljø,« siger Justin Markussen-Brown.
Undersøgelsen dokumenterer også, at der er stor variation fra kommune til kommune.
»Nogle kommuner har for eksempel et program, hvor de låner bøger ud til forældrene i samtlige børnehaver. Når forældrene kommer ind ad døren, er der et lille bibliotek, hvor de kan låne en bog med hjem. Det er et rigtig fint tilbud,« siger han.
Justin Markussen-Brown understreger, at formålet med forskningen er at understøtte pædagogernes sprogarbejde. Det er derimod ikke at skabe superbørn, som er klogere end alle andre.
»Det handler om, at børnene får basale muligheder, som alle andre tager for givet. Det er vigtigt. Vi er overhovedet ikke interesserede i at skabe superbørn. For os handler det mere om, at vi synes det er synd for den seksårige, der har så svært ved at læse, at han ikke trives,« siger Justin Markussen-Brown.
Opmærksomme på bedre miljøer for udsatte børn
Forskeren mener, at det er uhensigtsmæssigt, at nogle børn går i institutioner, hvor de ikke har adgang til bøger.
»I et offentligt system, hvor de fleste børn skal i børnehave, så forældrene kan gå på arbejde, skal de støttes så meget som muligt. Det er pædagogerne også meget opmærksomme på. Vi vil med forskningen gerne hjælpe med til at give de rigtige kompetencer, så vi sammen kan skabe bedre miljøer for de udsatte børn,« siger han og understeger, at det kan betale sig at investere i pædagogers efteruddannelse, der kan give dem mulighed for at hjælpe børnene med at udvikle deres sprog.
Det er nemlig meget dyrere at understøtte mennesker, som har svært ved at komme igennem uddannelsessystemet og få en tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi deres sproglige evner ikke er gode nok.
