Ny forskning punkterer myte om skovbørnehaver 

Resultatet af nyt, stort studie om effekten af skovbørnehaver er opsigtsvækkende og strider imod tidligere forskning.
Børn ligger i efterårsblade

Børn, der klatrer i træer, balancerer på træstammer og bygger huler i skoven i deres børnehavetid, udvikler ikke bedre motorik end børn, der leger på legeplads, i rytmiksal og i puderum. Børn fra ’almindelige’ børnehaver er nemlig lige så gode til at hoppe, kaste, gribe og stå på et ben, når de starter i skole, som børn, der er kørt fra byen og ud i en skovbørnehave hver dag.

Det viser et nyt stort studie fra Parker Instituttet, på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor forskere har sammenlignet knap 2.000 københavnske børn, der enten har gået i skovbørnehave eller traditionel børnehave. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal og Environmental Research and Public Health.

”Resultaterne tyder ikke på, at der er forskel i motorisk udvikling mellem de to grupper børn, når de begynder i skole. Det var lidt overraskende, for det er en udbredt overbevisning, at børn, der går i skovbørnehave, udvikler bedre motorik,” siger Ina Olmer Specht, seniorforsker ved Parker Instituttet, som står bag undersøgelsen.

Hun har studeret data på alle børn, der har gået i skovbørnehave i Københavns Kommune i perioden 2014-2019 og sammenlignet med en tilfældigt udvalgt gruppe af børn fra almindelige børnehaver, der bor i de samme områder. 
”Vi har set på cirka 1.000 børn i hver gruppe. Det er et ret stort udsnit,” siger forskeren.

For at finde ud af, om der var forskel i den motoriske udvikling mellem de to grupper, har forskerne sammenlignet, hvordan børnene klarede sig i sundhedsplejerskens motoriktest i deres første skoleår. 

Overhovedet ingen forskel i motorisk udvikling 

Ved første øjekast klarede skovbørnene sig faktisk en lille smule bedre end de børn, der havde gået i almindelige børnehaver. Men når forskerne dykkede ned i data om faktorer i børnenes baggrund, der også kan påvirke deres motoriske udvikling, viste det sig, at børnene i de to grupper kom fra helt forskellige slags familier.

Forskerne måtte derfor først justere for forskelle i børnenes baggrund sådan, at de fik to mere sammenlignelige grupper. På den måde kunne de se, om tiden i udflytterbørnehaven reelt kunne isoleres som den faktor, der gjorde udslaget for børnenes motorik.

Det kunne den bare ikke.

”Når vi tog højde for forskellene i børnenes baggrund, var der overhovedet ingen forskel i motorisk udvikling,” siger Ina Olmer Specht.

Strider mod tidligere forskning

Resultaterne er opsigtsvækkende. De strider nemlig imod tidligere forskning, der har vist, at børnehavetid i naturen kan have en positiv indflydelse på børns motoriske udvikling. Men de undersøgelser baserer sig på ganske få børn, understreger Ina Olmer Specht. 

”Og nogle af de tidligere studier har ikke taget højde for, at børnene i udgangspunktet er forskellige,” siger hun.

Hun vil ikke gå så langt som til at sige, at de nye forskningsresultater en gang for alle maner myten om, at det at gå i en skovbørnehave udvikler børns motorik bedre, i jorden. Det vil kræve yderligere forskning.

”Men med de data, som vi har til rådighed, er det her sandsynligvis det bedste studie, vi har.”

Skovpædagog er overrasket

Rikke Lykke Unger-Downing, leder af Ravneholm Skovbørnehave i Nærum, er inkarneret skovpædagog og har interesseret fulgt med i forskningsprojektet. 

”Jeg havde selvfølgelig håbet på, at forskningen så lidt mere positivt på, hvad skovbørnehaver kan. Og jeg er overrasket over, at de nye forskningsresultater ikke viser flere fordele ved skovbørnehaverne,” siger Rikke Lykke Unger-Downing.

Hun hæfter sig ved, at forskningen tager udgangspunkt i udflytterbørnehaver, der kører ud af byen i bus hver dag og ikke i de skovbørnehaver, hvor børn og pædagoger er ude hele dagen.

Masser af andre fordele

Selvom forskningen viser, at skovbørn ikke udvikler bedre motorik end andre, er der masser af andre fordele ved et institutionsliv i det fri, fastskår Rikke Lykke Unger-Downing.

I Ravneholm Skovbørnehave bruger de begrebet naturdannelse:

”Hvis man er i en skov, får man et kendskab til natur og dyr, og man får mere lyst til at passe på naturen. Det er vigtigt i tider, hvor der på alle mulige måder er krise i vores økosystem. Kendskab er venskab, og kender man godt til noget, man holder af, vil man også passe på det. Det har vi pædagoger et stort ansvar for at lære børnene,” siger naturpædagogen.

Læs mere i Børn&Unge nr. 11

Fysisk aktivitet og antibiotika: Det måler forskningsprojektet

Forskningsprojektet er en del af ODIN-projektet ’Skovbørnehaver – et sundere valg?’ 

Andre delprojekter i studiet undersøger om skovbørn er mere fysisk aktive og får mindre antibiotika, mens de går i børnehave, samt om de er mindre overvægtige efter afsluttet børnehave sammenlignet med børn, der har gået i ’almindelige’ børnehaver. Projektet undersøger også forskelle i pædagogisk og didaktisk praksis i forhold til risikofyldt leg, bevægelse, samspil og natur i de to typer børnehave, samt hvilke forældre der vælger de to typer børnehave og hvorfor. 

Ina Olmer Specht er Seniorforsker ved Parker Instituttet ved Bispebjerg og Frederiksberg hospital og ph.d. i folkesundhed og epidemiologi. 



 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.