Hverdagens rutiner er proppet med læring
Maryam, kravler du herop,” spørger Camilla Morsing og trækker stolen ud for pigen på halvandet år. Pædagogen støtter hende med en diskret hånd under numsen, og Maryam indtager selv den høje stol.
Tre børn fra småbørnsgruppen spiser knækbrød og drikker vand. Umiddelbart ligner det et måltid som alle andre, men pædagogerne i Tumlehuset i Thisted bruger meget bevidst hverdagens rutiner til læring.
”Vuggestuebørn fungerer bedst i faste rammer, så vores dag er præget af rutiner. Dem bruger vi til hele tiden at støtte børnene i at tage de første skridt mod at kunne selv. Vi hjælper de mindste med at finde deres tøj, og vi holder måske lidt igen i bukserne, så de er lettere at trække op, men ellers guider vi børnene i, hvad de skal,” siger Camilla Morsing.
Sætter mange ord på vores handlinger
Vuggestuen har bevægelse som profil, og det tænker pædagogerne ind i alle rutiner. For eksempel begynder et måltid hos de store med, at børnene lægger dækkeservietter på bordet. På servietterne er der tegnet en tallerken, bestik og et glas, som børnene selv henter.
”Vi sætter mange ord på vores handlinger, for eksempel: ’Nu får du din dækkeserviet. Hvor skal glasset stå?’ På den måde skaber vi både relationer til børnene og sætter ord på de ting, vi bruger. Det styrker børnenes sprog, når de hører et ord som glas mange gange, og til sidst begynder de selv at bruge det," fortæller Camilla Morsing.
Maryam og de andre børn i småbørnsgruppen er færdige med at spise. De tørrer hænder i en klud, og de ældste kravler selv ud af stolen og lægger kluden i en balje, som står på en rullevogn. Når de kommer i storbørnsgruppen, skal de også stille deres tallerken derhen og hjælpe med at trille vognen ud i køkkenet.
4 pointer fra artiklen
- Ifølge den styrkede pædagogiske læreplan skal læring finde sted i alle situationer, men daginstitutionerne inddrager ikke hverdagens rutiner så meget, som de kunne, viser en evaluering.
- Der er også en tendens til, at pædagoger, som prioriterer at bruge rutiner som læringsmiljø, falder tilbage til at gøre tingene for børnene, fx give dem tøj på eller selv dække bord.
- Vuggestuen Tumlehuset holder fast i pædagogikken i hverdagsrutinerne, bl.a. ved at indrette praksis, så alle børn kan deltage mest muligt og blive selvhjulpne.
Børnene spejler sig i hinanden
Pædagogerne tilrettelægger arbejdet, så alle kan være med ud fra deres niveau. Men børnene spejler sig også i hinanden og reagerer derefter:
”Når de små, som ikke selv kan kravle op på puslebordet eller op i barnevognen, ser de større gøre det, får de mod på at prøve. Det er ligesom hjemme i familierne, hvor børn efteraber deres større søskende,” siger Camilla Morsing.
Ifølge den styrkede pædagogiske læreplan skal der foregå læring i alle situationer i løbet af dagen, men daginstitutionerne inddrager ikke hverdagens rutiner så meget, som de kunne, for eksempel i garderoben, på toilettet og til måltiderne.
Det viser en evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Samtidig er der en tendens til, at pædagoger, som prioriterer at bruge rutiner som læringsmiljø, falder tilbage til at gøre tingene for børnene.
Når hun kan selv, skal vi ikke længere hjælpe hende
I Tumlehuset holder de fast ved blandt andet at italesætte den læring, der sker hos børnene.
”Det er vigtigt, at jeg fortæller mine kolleger, at nu kan et barn kravle op og ned ad stolen selv, så vi bliver ved at udvide barnets kompetencer. Når hun kan selv, skal vi ikke længere hjælpe hende, men vi kan sige til hende, at hun skal huske at holde fast,” siger Camilla Morsing.
Asta på to år har taget sin jakke på, men kanten i nakken sidder forkert. Det er dog ikke det, som anfægter Camilla Morsing, der sidder på gulvet sammen med småbørnsgruppen.
”Asta, du skal tage jakken af igen. Det er vådt udenfor, så vi skal have regntøj på."
Asta går lidt rundt, og til sidst glider jakken nærmest af hende af sig selv.
Et miljø, hvor børnene trives og udvikler sig
En anden pige er kommet i regntøjet, og hun har også taget gummistøvler på. Men hun har byttet rundt på højre og venstre.
”Hvis du tager støvlerne af, vil jeg hjælpe dig,” siger en pædagog.
Pigen lader først som ingenting, men efter en ny opfordring tager hun støvlerne af, så pædagogen kan vejlede hende.
”Nu kan du hoppe endnu højere i vandpytterne,” siger hun, da pigen har fået støvlerne på de rette fødder.
Pædagogerne i Tumlehuset begyndte at arbejde bevidst med læring i hverdagens rutinesituationer, kort efter at vuggestuen flyttede i nye lokaler i 2013.
”Vores gamle institution var opdelt i stuer. Her er meget mere åbent, så der skulle en anden struktur til for at skabe et miljø, hvor børnene trives og udvikler sig,” fortæller pædagogfaglig leder Gitte Thyrrestrup.
Børn trives bedst, når de tør udfordre sig selv
Sideløbende med de faglige refleksioner stødte vuggestuen ind i en konkret udfordring.
”Vi tog alle 30 børn med i garderoben på én gang, men de larmede og skubbede, og når vi kom på ud legepladsen, måtte vi ind for at se, om vi nu havde fået alle med ud. Så vi var nødt til at skabe nye rammer for børnene, så vuggestuen er et godt sted at være,” siger Gitte Thyrrestrup.
Personalet formulerede derfor et fagligt grundlag, så børnene både trives og udvikler sig.
”Hvis vi tager tøjet af børnene, løfter dem op og hjælper dem med at spise, er det ikke bæredygtigt for børnene. Børn trives bedst, når de tør udfordre sig selv, og det miljø har vi skabt ved at sætte fokus på rutinerne,” siger Gitte Thyrrestrup.
I dag finder de ældste børn selv deres regntøj frem og får måske en hånd med til at fiske selerne på bukserne op. Ellers klarer de sig selv.
Filmede kaos i garderoben
Det er resultatet af, at pædagogerne begyndte at tage færre børn med ud i garderoben ad gangen.
”Vi havde kaos i garderoben. Børnene rendte rundt, kravlede op og larmede, så det endte med, at vi hjalp dem i tøjet. Det frustrerede os,” siger Kamilla Kristensen, pædagog i storbørnsgruppen.
I den slags tilfælde tyr vuggestuen til aktionslæring, hvor en medarbejder filmer situationen og sammen med kollegerne analyserer, hvad de kan gøre anderledes.
”Vi kunne tydeligt se, at vi var for få voksne til for mange børn. De børn, vi ikke støttede i at tage tøj på, fandt hurtigt på andet at lave, så nu tager vi færre børn med ud i garderoben ad gangen,” siger Kamilla Kristensen.
Det bekymrer ikke pædagogerne, at børnene konstant er omgivet af at skulle lære frem for blot at være.
Vuggestuebørn kan en masse, når vi giver dem tid til det
”Ordet læring bliver ofte opfattet som noget, der adskiller sig fra leg, men leg og læring går hånd i hånd, og vi kan se, at børnene kommer længere, når vi guider dem til at gøre tingene selv. Vuggestuebørn kan en hel masse, når vi giver dem tid til det,” siger Kamilla Kristensen.
Det kan lyde, som om der hele tiden er noget, børnene skal, erkender Camilla Morsing. Men tilgangen er altid legende, og børnene får også masser af tid til fri leg. Og de vil gerne hjælpe til.
”Når jeg begynder at rydde op, kommer der straks børn og hjælper med at smide legetøj i kurven, for det er meningsfyldt for dem at blive inddraget i hverdagens opgaver,” siger hun.
”Jo mere børn kan, jo gladere bliver de, og det giver dem mod på at prøve endnu mere nyt. Den mulighed giver vi dem ved at bruge vores faglighed til at tænke læring ind i vores hverdag,” siger leder Gitte Thyrrestrup.
Læs også artiklen Forsker: Børn elsker at hjælpe til
Guiden Sådan gør I rutiner til stærke læringsmiljøer giver gode råd til, hvordan I kan arbejde med hverdagspædagogikken
