Forsker: Børn elsker at hjælpe til
Rutiner giver børn en naturlig mulighed for at øve sig flere gange om dagen i at tage tøj på, dække bord og gå på toilettet. Samtidig hjælper rutinerne børn med at overskue, hvad de skal, så de kan koncentrere sig om opgaven.
”Det er nemt at forklare børn, at de skal hjælpe med at dække bord, fordi de skal spise frokost, men det kræver, at pædagogerne går fra at tænke på rutiner som praktiske foranstaltninger til at se dem som et fantastisk læringsmiljø.”
Sådan lyder budskabet fra Søren Smidt, der har forsket i hverdagspædagogik og blandt andet er medforfatter til bogen ’Pædagogiske rutiner i dagtilbud’.
Vi tror, at ’rigtig’ pædagogik foregår i aktiviteter og projekter
Hvis pædagoger ikke er opmærksomme på, at rutiner forærer dem et læringsmiljø, hænger det ofte sammen med en opfattelse af, at ’rigtig’ pædagogik foregår i planlagte aktiviteter, temaer og projekter, forklarer Søren Smidt.
Så når børnene skal på legepladsen, handler det om at få dem i tøjet hurtigst muligt, så de kan komme i gang med aktiviteten.
”Derfor hjælper pædagogerne ofte børnene mere end nødvendigt. Samtidig er der forskel på, hvor meget pædagoger tør lade børn gøre selv. Hvis de er bange for, at børnene skal tabe tallerknerne, får de ikke lov til at rydde af bordet efter frokost. Mentale barrierer har stor betydning for, hvor meget vi tror, at børn kan klare. Det samme ser vi hos forældre, som bærer deres barn ind, selv om barnet godt selv kan gå.”
Rutinepædagogik giver succesoplevelser
Søren Smidt pointerer, at børn gerne vil gøre sig nyttige, så det strider ikke mod deres væren, at pædagoger bruger rutiner til læring.
”Børn elsker at bidrage, og det er fedt for dem at kunne selv. Uanset om de kan meget eller lidt, giver rutinepædagogik dem succesoplevelser, fordi pædagogerne giver det enkelte barn lige præcis den hjælp, han eller hun har brug for. Samtidig styrker det børnenes fællesskab, når alle bidrager til den fælles arbejdsproces.”
At bruge rutiner som læringsrum gør det også nemt at fortælle forældre, hvordan deres barn udvikler sig, og hvordan de kan støtte op om denne udvikling.
Hvordan kan vi gøre børnene mere aktive i rutinerne
”Det er let at beskrive progressionen i et barns udvikling, når man kan sige: ’Nu kan hun selv tage sin trøje på’ eller ’nu hjælper hun de små.’ Altså har hun udviklet sine sociale kompetencer. Da man finder de samme rutiner derhjemme, er det let at komme til at tale med forældrene om børneliv og opdragelse,” siger Søren Smidt.
Alle daginstitutioner har hverdagspædagogik, så de skal ikke etablere noget nyt for at komme i gang. Det er alene et spørgsmål om at sætte fokus på, hvad børnene skal have ud af rutinerne.
”Det er en god idé at tage en rutine ad gangen og se, hvordan man kan gøre børnene mere aktive og derefter bygge det stille og roligt op. Det skal være en fælles proces, hvor alle medarbejdere er med, og man skal organisere det sådan, at man ikke hele tiden skal skynde sig. Ellers falder man tilbage til at gøre tingene for børnene. Heldigvis har daginstitutioner ikke en klokke, der ringer, så om det tager 10 eller 20 minutter i garderoben, betyder ingenting,” siger Søren Smidt.
Læs også guiden Sådan gør I rutiner til stærke læringsmiljøer,