Pædagoger raser over plan om dagpengebeskæring

Dagpengesatsen for nyuddannede ledige uden børn skulle ifølge et hemmeligholdt notat fra regeringen nedsættes fra det nuværende godt 13.158 kroner til 7.182 kroner, skriver Jyllands-Posten, der er kommet i besiddelse af regeringsnotatet, som er fra november sidste år, men nu i maj 2018 er blevet lækket.

Den hemmelige plan har i kølvandet på afsløringen mødt skarp kritik fra en række faglige a-kasser, og formand for BUPL-A Lasse Bjerg Jørgensen melder sig i koret af kritikere.

»At politikerne har et ønske om at forringe dimittendsatsen ligger som en tikkende bombe under hele dagpengesystemet. Hvis ikke, der er en ordentlig sats for dimittender, vil de unge og nyuddannede miste incitamentet til at melde sig ind i en a-kasse, og dermed undermineres hele det system, der ellers skulle skabe både fleksibilitet og sikre tryghed på arbejdsmarkedet,« siger han.

»Det er et system, som rigtig mange lande misunder os for, men fortsætter forringelserne, så mister det sin opbakning. Det er jo ikke bare noget jeg og andre lønmodtagerorganisationer siger. Også arbejdsgiverne, eksempelvis Dansk Industri, siger nu, at grænsen nok nået,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Regeringen ønsker SU-niveau

Selvom beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en mail til Jyllands-Posten afviser at regeringen aktuelt har planer om at ændre dagpengereglerne, er Lasse Bjerg Jørgensen ikke overbevist.

Både økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og finansordfører Joachim B. Olsen (LA) har da også så sent som ugen før, notatet blev lækket, problematiseret dagpengesatsen for nyuddannede, som LA ønsker nedsat til næsten SU-niveau.

Også i det hemmeligholdte regeringsnotat problematiserer regeringen, at nyuddannede kan opleve ’en betydelig ydelsesfremgang ved overgangen fra SU til dagpenge’, hedder det i notatet.

En SU for udeboende er i dag på godt 6.000 kroner om måneden, og det beløb er meget tæt på de 7.182 kroner, som regeringen havde planer om at ændre dimittendsatsen til.

Men de to satser kan slet ikke sammenlignes, mener BUPL’s Lasse Bjerg Jørgensen.

»Det er en væsentlig ændring at træde ud af uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Mange af de rettigheder og muligheder for rabat, som du har som studerende, dem har du ikke længere som arbejdsløs. Jeg mener tværtimod, at dimittendsatsen i dag er for lav og burde sættes op,« siger han.

Umuligt at leve for

Ifølge en dugfrisk opgørelse fra BUPL-A er aktuelt 569 pædagoger på dimittendsats, og blandt dem er 31-årige Martin Dragsbæk Sørensen, der i januar 2018 dimitterede fra VIA University College i Aarhus.

Han får i dag godt 13.000 kroner før skat i dagpenge og ville umuligt kunne leve for mindre, siger han:

»Jeg har 9.000 kroner udbetalt og faste udgifter for de 7.000, og herefter skal jeg betale mad og tøj med mere, så det vil ikke kunne lade sig gøre«.

Ligesom Lasse Bjerg Jørgensen finder han det meningsløst at ville harmonisere dagpengeydelsen for dimittender med SU’en:

»Politikerne overser helt, at der er ting, der er gratis og billigere, når man er studerende. A-kasse og fagforening, frisør og kontaktlinser, tandlæge og alting bliver dyrere, så snart du er færdig med at studere,« siger Martin Dragsbæk Sørensen.

Hænger i systemet

27-årige Stine Marie Pedersen er også nyuddannet pædagog (fra på dimittendsats, og hun ville skulle overveje, om der overhovedet var råd til A-kasse kontingent, hvis hendes dagpenge blev næsten halveret.

»Det ville jo slet ikke give mening,« siger hun og mener, at hun ville være tvunget ud i at søge en masse forskellige job langt fra hendes fag.

I forvejen skriver hun flere end to ansøgninger om ugen til pædagogjob, og siden hun fra Københavns Professionshøjskole (Campus Carlsberg) blev færdiguddannet til arbejdsløshed i januar har hun skrevet over 50 ansøgninger.

»Der er jo ikke nogen, der tager en tre et halvt års uddannelse for ikke at skulle lave noget. Man tager jo sin uddannelse, fordi man brænder for at arbejde med sit fag, og der er ingen tvivl om, at vi gør, hvad vi kan for at finde arbejde, men mange nyuddannede kommer til at hænge i systemet, fordi arbejdspladserne ofte kræver mindst tre års erfaring,« siger hun.

Hellere gulerod end straf

Også Martin Dragsbæk Sørensens har trods et utal af ansøgninger og seks samtaler kun oplevet at blive afvist på baggrund af manglende erfaring.
Han har derfor et forslag til de politikere, der vil beskære dagpengene for de nyuddannede.

»Jeg får jo ikke mere erfaring, hvis jeg ikke får et arbejde, så jeg synes hellere, at man skulle give en slags gulerod til virksomhederne for at tage nyuddannede ind end at straffe de nyuddannede for ikke at kunne få et arbejde,« siger han.

Lasse Bjerg Jørgensen er på samme linje:

»Lad nu være med at skære mere i dagpengene. Kig dog i stedet på, hvad det er for nogle udfordringer, som A-kasse systemet faktisk er med til at løse på det danske arbejdsmarked,« er hans budskab til regeringen.