Pædagoger afvises i hobetal: Nyt lavpunkt i anerkendte arbejdsskader
Hvis du falder over en mooncar på legepladsen, hvis du får ondt i ryggen af et barn, der springer op på dig bagfra, eller hvis du får en psykisk reaktion på grund af dit arbejde, så er det langt fra sikkert, at systemet anerkender din ulykke som en arbejdsskade.
Faktisk blev kun halvdelen af de sager om arbejdsulykker, som BUPL afsluttede i 2017, anerkendt. Samtidig blev lidt under halvdelen af alle sager afvist.
Det viser tal fra BUPL’s Arbejdsskadestatistik 2017, som netop er offentliggjort.
»Det er et kæmpestort problem, at man kan slå sig eller blive syg af at gå på arbejde, men at man ikke kan få det anerkendt som en arbejdsskade,« siger Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL med politisk ansvar for blandt andet arbejdsmiljø.
»Vi hører om pædagoger, der slår ryggen, fordi de griber et barn, der er på vej til at falde ned, eller om pædagoger, der falder og slår sig på legepladsen, men som ikke kan få anerkendt arbejdsskaden på grund af juridiske og tekniske detaljer. Det, synes jeg faktisk, er en skandale,« tilføjer hun.
Stadig flere afvises
Arbejdsskadestatikken viser samtidig, at andelen af anerkendte arbejdsskader har været støt dalende siden 2013, hvor ikke færre end 79 procent af alle sager om arbejdsulykker endte til pædagogernes fordel.
»I Danmark har vi i en del år haft det sådan, at hvis vi kommer til skade eller bliver syge af at gå på arbejde, så skal vi have mulighed for at søge om erstatning. Det er hele intentionen med vores arbejdsmiljølovgivning. Men den bliver rykket, når anerkendelsesprocenten falder så voldsomt, som den har gjort de seneste år,« siger Mette Skovhus Larsen.
»Det er selvfølgelig ikke i pædagogernes interesse, at det er så svært at få anerkendt en arbejdsulykke, men det er heller ikke i arbejdsgivernes interesse. For så bliver pædagogens mulighed for erstatning reduceret, og det kan lægge en hindring i vejen for at komme tilbage på arbejde igen,« siger Mette Skovhus Larsen.
Hun fortæller, at BUPL sammen med andre dele af fagbevægelsen derfor har presset på for at få flere arbejdsulykker anerkendt.
»Vi oplever faktisk, at både beskæftigelsesministeren og flere ordførere fra forskellige partier på Christiansborg er lydhøre i forhold til at løse problemet. Og det kan ikke gå for hurtigt med at finde en løsning, for de mange afviste sager om arbejdsulykker er en kæmpe udfordring for pædagogernes arbejdsvilkår,« siger Mette Skovhus Larsen.
Nødvendig lovændring
Karsten Høj er partner i Elmer Advokater og en af de mest erfarne advokater herhjemme, når det gælder sager om arbejdsskader. Elmer Advokater har blandt andet har ført en række sager for BUPL.
Ifølge Karsten Høj er Folketinget nødt til at se på en ændring af lovgivningen, hvis politikerne vil leve op til arbejdsskadereformen fra 2004, der blev vedtaget med et bredt flertal.
»Dengang sagde politikerne, at man ville opnå, at 80 procent af alle anmeldte arbejdsulykker bliver anerkendt. Og det lykkedes i første omgang. Men fra 2013 er anerkendelsesprocenten faldet igen. Hvis politikerne fortsat står ved aftalen fra 2004, er de nødt til at justere den måde, man opfatter en arbejdsulykke på,« siger Karsten Høj.
Han forklarer, at det ikke er tilfældigt, at det er gået ned af bakke med at få anerkendt pædagogers arbejdsulykker de seneste fem år. Netop i 2013 faldt der nemlig dom i en sag i Højesteret, som satte den nedre grænse for, hvornår en personskade kan anerkendes som en arbejdsskade.
»Siden da har mange fået deres arbejdsskadesag afvist, fordi vurderingen har været, at skaden ville være gået over af sig selv efter kort tid, uanset om man har modtaget behandling eller ej. Og så er det ikke blevet anerkendt som en arbejdsskade,« siger Karsten Høj.
Afvist ved døren
Men hvilken betydning har det for pædagoger og andre ansatte, at man langt fra kan være sikker på, at man får det anerkendt som en arbejdsskade, når man kommer til skade eller bliver syg på sit arbejde?
»I den milde ende har det den konsekvens for den enkelte pædagog, at hun ikke kan få afholdt sine udgifter til behandling for skaden. I den lidt tungere ende betyder det, at hun ikke får en reel prøvelse af, om der er en sammenhæng mellem den ulykke, hun har været ude for, og den helbredsforringelse, hun har oplevet bagefter. Hun bliver så at sige afvist allerede ved døren,« mener Karsten Høj.
»Og hvis det viser sig, at hun senere i sit arbejdsliv får det værre på grund af skaden, har hun ikke en anerkendt arbejdsskade, hun kan begære genoptaget,« tilføjer Karsten Høj og fortæller, at Elmer Advokater har flere forslag til, hvordan myndighederne kunne vurdere, at en ulykke på arbejdspladsen skal anerkendes som en arbejdsskade.
»Man kunne lade det være en læges vurdering, om der er behov for behandling. Hvis en pædagog efter en ulykke eksempelvis henvises til fysioterapi, smertestillende behandling eller genoptræning, så er der tale om en arbejdsulykke. Man kunne også knytte det an til en eventuel sygemelding. Begge dele ville være mere rimeligt end praksis i dag, hvor man kigger i bakspejlet halve og hele år efter en ulykke og vurderer, at der kun var tale om forbigående gener, som ville være gået over af sig selv.«
Vidste du at...
Flest sager om psykisk sygdom
I 2017 afsluttede BUPL 128 sager om erhvervssygdomme – altså sygdomme, som skyldes en særlig påvirkning, som bestemte faggrupper er mere udsat for end andre. Ud af de 128 sager handlede de 94 om psykiske sygdomme. Det svarer til næsten 3 ud af 4 sager. Størstedelen af sagerne om erhvervssygdomme, nemlig 84 procent, blev afvist. Kun 12 procent blev anerkendt.
Kilde: BUPL’s Arbejdsskadestatistik 2017
