Opdrager kostpolitikker til danskhed eller mangfoldighed?
Hvorvidt der er frikadeller eller falafel på menuen i daginstitutionen, afhænger af, hvor man bor. Kommunerne håndterer nemlig mangfoldighed og spørgsmålet om svinekød i institutionerne vidt forskelligt.
Det viser en ny kortlægning og analyse af danske kommuners kostpolitikker, som de to forskere, Sarah Damgaard Warrer og Jonatan Leer, har lavet. Deres undersøgelse dokumenterer, at kommunerne går vidt forskelligt til sagen.
»Vores kortlægning afspejler en ekstrem alsidighed i, hvordan man ser på det her spørgsmål rundt omkring i kommunerne,« siger Jonatan Leer, docent i mad og turismeoplevelser ved Professionshøjskolen Absalon.
Læs hele Børn&Unges tema om grøn kost her (åbner pdf)
Forskerne Sarah Damgaard Warrer og Jonatan Leer har undersøgt, hvordan de kommunale kostpolitikker fordeler sig på ni forskellige positioner i tilgangen til mangfoldighed - fra at beskytte en ’dansk madkultur’, som trues af ’de fremmede’, til at understøtte en ’global kulturtradition’ med respekt for, at alle er forskellige. Her kan du se de forskellige tilgange og positioner i kommunernes kostpolitikker. Analysen viser, at de fleste ligger i midten.
3 tilgange til mangfoldighed
-
OPDRAGE TIL DANSKHED
Dansk madkultur og identitet er truet af de fremmede
Dansk madkultur med begrænset hensyn til andre kulturer
-
OPDRAGE TIL RESPEKT FOR ANDRE
Majoriteten bestemmer lokalt omfanget af hensyn til minoriteter
Dansk madkultur åben for at hjælpe de andre ind
Alle skal have sund mad – måltidet som værktøj til gensidig forståelse
Ligestilling i retten til fravalg af fødevarer
-
OPDRAGE TIL MANGFOLDIGHED
Måltidet respekterer og afspejler forskellighed
Dynamisk madkultur og måltidet som værktøj til gensidig forståelse
Global madkultur, hvor alle er forskellige
Kilde: ’Forhandlinger af mangfoldighed i danske kommuners kostpolitikker for dagtilbud’ af Sarah Damgaard Warrer og Jonatan Leer
Klip fra de kommunale kostpolitikker
Her kan du læse eksempler på formuleringer, som kommunerne anvender i deres kostpolitikker, fordelt på de kategorier, forskerne bag kortlægningen har anvendt.
1. Fra kostpolitikker, der ’opdrager til danskhed’
’Fremmed madkultur skal betragtes som supplement til – ikke erstatning for – dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der serveres traditionelle danske retter.’
Hvidovre Kommune, uden årstal
’Hvis der for eksempel serveres svinekød med ris sovs og grøntsager, skal et barn, der af religiøs overbevisning ikke spiser svinekød, have dækket sit energibehov ved at få mere ris, sovs og grønt.’
Gladsaxe Kommune, 2013
’Børn fra fremmede kulturer kan sagtens spise sig mætte i almindelige kosttilbud.’
Allerød Kommune, 2007
’Børn fra fremmede kulturer får tilbudt samme mad som danske børn’.
Lemvig Kommune, 2015
2. Fra kostpolitikker, der ’opdrager til respekt for andre’
’Det er op til dagtilbuddet sammen med forældrebestyrelsen at beslutte, hvordan der tages hensyn til behov, som udspringer af forskellig etnisk baggrund og andre forældreønsker.’
Helsingør Kommune, 2013
’ALLE børn skal have et sundt frokostmåltid i dagtilbuddet – derfor skal der udvises særligt hensyn til børn med allergi o.l. Endvidere skal der i videst muligt omgang tages hensyn til religiøse og ideologiske forhold/holdninger.’
Guldborgssund, uden årstal
’Mad fra fremmede kulturer kan være et pædagogisk værktøj, der fremmer den gensidige forståelse i institutionen.’
Morsø Kommune, 2003
3. Fra kostpolitikker, der ’opdrager til mangfoldighed’
’Den mad, der tilbydes, tager udgangspunkt i en global kulturtradition.’
Middelfart Kommune, uden årstal
’Der arbejdes for et bredt udvalg af retter, således at den enkelte kan vælge mad efter egne behov, præferencer, normer og kultur.’
Faxe Kommune, 2010
’Maden planlægges ud fra børnegruppens sammensætning. Den mad, der tilbydes i dagtilbuddene skal give alle børn – uanset kulturel baggrund – lige muligheder for at spise sig mætte i et sundt ernæringsrigtigt måltid. Forældre kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn.’
Struer Kommune, 2001
Kilde: Citaterne er gengivet i artiklen ’Forhandlinger af mangfoldighed i danske kommuners kostpolitikker for dagtilbud’ af forskerne Sarah Damgaard Warrer og Jonatan Leer
