OK18: Kampen for både løn og anerkendelse

I skrivende stund – som alle artikler om overenskomster bør begynde for tiden, fordi så meget kan ændre sig på kort tid – forhandles der stadig i Forligsinstitutionen. Det handler primært om de tre krav, som lønmodtagerne står skulder ved skulder om: En lønstigning, der matcher stigningerne på det private arbejdsmarked, at de statsansattes ret til frokostpause i arbejdstiden bliver skrevet ind overenskomsten, og at lærerne får en arbejdstidsaftale. Der er dog også andre knaster, herunder seniordage, som arbejdsgiverne kræver skal følge den stigende pensionsalder, og det ligelønsproblem, som blandt andre BUPL har kæmpet hårdt finde en løsning på.

Men samtidig insisterer de godt 800.000 offentligt ansatte på at få respekt og anerkendelse fra arbejdsgiverne, som efter deres mening mere ser ud til at betragte medarbejdernes fagligheder og kompetencer i et regnearks snævre perspektiv.

Kvalitetskløft

Dennis Nørmark, forfatter og antropolog, kan godt forstå, at de offentligt ansatte efterlyser tillid, anerkendelse og respekt.

»Man føler, at ingen har tillid til det, man laver, at ens arbejde foregår indenfor indsnævrede rammer og procedurer, og man hele tiden skal dokumentere ting, som man har svært at se har noget med kvaliteten at gøre,« siger Dennis Nørmark, der har en bog på trapperne med titlen ’Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’. Bogen er skrevet i samarbejde med filosoffen Anders Fogh Jensen og handler om de mange, der oplever et større og større meningstab i deres arbejde.

Der er nemlig en kvalitetskløft mellem medarbejderne og de folk, der administrerer i den offentlige sektor, fremhæver forfatteren.

»Vi har fået et styringslag af akademikere, som ikke har en faglig forståelse for det område, de administrerer. For dem kommer kvalitet ud som tal. De tager en fællesnævner, som de kan smide ind i et regneark og administrere efter,« siger Dennis Nørmark.

»Man interesserer sig måske mere for hastigheden i sagsbehandlingen end kvaliteten,« tilføjer han.

Stop for styringstænkning

Finansministeriets magtfulde Moderniseringsstyrelse, der fungerer som arbejdsgiver i overenskomstforhandlingerne på statens område og lægger rammen for overenskomsterne i kommuner og regioner, er efter Dennis Nørmarks mening netop en eksponent for den styringstænkning.

»Man tror, at man kan styre sig ud af problemerne i den offentlige sektor ved at indføre flere krav, retningslinjer og rammer, og så kommer tingene af sig selv. Men der skal altså en lang række mennesker til at udføre de opgaver,« siger han.

Dennis Nørmark mener, at en ændret styringsform vil give de offentligt ansatte en mere anerkendelse.

»Vi har fået et ekstremt aktivitetsorienteret styresystem, hvor administratorerne skal være enormt kreative for at finde på alle mulige indikatorer på, at det går rigtig godt. Og så bliver det de indikatorer, der bliver målt på. Men vi skal måle på resultater, på om folk bliver raske, om de bliver glade på plejehjemmet, om børn lærer, ikke at følge en test, men om forældre og børn synes, at børnenes dagligdag er udbytterig,« siger Dennis Nørmark.