Ukrainske børn på stuen: Her taler vi med kroppen

Vi starter med en navnerunde, for der er fem nye børn fra Ukraine på stuen i Harboøre Skole og Børnecenters børnehave, og alle skal lære hinandens navne at kende. Børnene siger efter tur deres navn, og med fingrene viser de, hvor gamle de er. Det er et eksempel på, at der kommunikeres meget med kroppen, når man ikke forstår sproget, fortæller pædagog Conni Damtoft Nielsen.

Børnehaven er aldersopdelt og har 50 børn fordelt på to grupper på henholdsvis 20 og 24, og det er gruppen med 24 børn, som er blevet udvidet med de fem børn.

Børnene kan endnu ikke indskrives på normal vis, men indtil de kan, har institutionen og kommunen lavet en besøgsordning, som betyder, at børnene og deres mødre kommer på besøg hver dag.

Jeg tegner og bruger selv kroppen

Fysisk er der skabt et nyt 'rum i rummet', hvor de 11 førskolebørn spiser. Her er sat et ekstra bord til børnene fra Ukraine ind til spisning.

”Jeg har talt med de danske børn om, at man skal bruge kropssproget, når man ikke forstår hinanden. Det er de helt med på, for de er vant til det. Vi har en specialafdeling med syv børn i børnehaven, hvoraf nogle ikke har sprog, og vi har også haft en rumænsk pige, hvor børnene fandt ud af at kommunikere. Samtidig illustrerer jeg altid ved at tegne, og jeg bruger også selv kropssprog. Så vi har øvet os, før de ukrainske børn kom. Og så er et smil jo den korteste vej mellem to mennesker. Det er et kropssprog, vi alle forstår,” siger Conni Damtoft Nielsen.

De ukrainske børn kender jo ikke hinanden

Og med kropssprog fungerer dialogen fint mellem de danske og de ukrainske børn. De leger sammen og skaber nye relationer. Men hvordan kan Connie arbejde pædagogisk med de ukrainske børn?

”Jeg bruger min pædagogik. Vi har tre ukrainske drenge og to piger, og allerede anden dagen kunne jeg se, at den ene af pigerne ville dominere den anden. Det var jeg nødt til at arbejde pædagogisk med for at få stoppet. De ukrainske børn skal ikke kun lære de danske børn at kende, de skal også lære hinanden at kende. De kender jo ikke hinanden i forvejen, og de bor forskellige steder her i Harboøre. Så jeg er også nødt til også at arbejde med deres indbyrdes forhold,” siger Conni Damtoft Nielsen.

Tryghed er det vigtigste

Heldigvis er der ansat en ukrainsk lærer, Irena, som Conni Damtoft Nielsen kan kommunikere med på engelsk, hvorefter Irena kan oversætte for børnene. Samtidig er mødrene på skift med deres barn i børnehaven, så to voksne kan ukrainsk.

For Conni Damtoft Nielsen er det vigtigste, at de ukrainske børn er trygge.

”Vi skal give dem en hverdag med indhold, og mødrene skal vide, at børnene har det godt og får oplevelser, som de kan komme hjem og fortælle om. De skal komme på afstand af krigen. Her i foråret er der afprøvning af sirene i byen, og det er jeg allerede begyndt at italesætte over for Irena, så hun kan snakke med mødrene om det, og så børnene bliver forberedt. For det det kan virkelig bringe dem tilbage til det, de har oplevet med luftalarmer i Ukraine.”

Vi er blevet informeret

Den danske og den ukrainske kultur er ikke ens, og det skal pædagogerne også tage højde for.

Mødrene er således glædelig overrasket over, at børnene ikke skal sove middagssøvn, for det skal de i Ukraine, også når de er fem år.
Problemet er, at børnene ikke kan falde i søvn om aftenen – så den manglende middagssøvn er noget, mødrene sætter pris på.
”Her har Lemvig Kommune informeret os godt via vores institutionsleder. Det er vigtigt, at vi kender til de forhold, de er vant til i de ukrainske børnehaver,” fortæller Conni Damtoft Nielsen.

Oplæsning på ukrainsk

Pædagogen har på sin helt egen måde forstået at give børnene oplevelser med, at børnene nu taler to sprog på stuen og legepladsen.

”I går læste jeg videre for børnene af ’Villads fra Valby’, og det forstod de ukrainske børn jo ikke. Så i dag gjorde vi det modsat. Jeg har lånt fem børnebøger af en ukrainsk familie, og så lod jeg Irena læse et kapitel højt fra en af dem. Så var det de danske børn, der kunne sidde og lytte og få en forståelse af, hvordan det er ikke at kunne forstå sproget. I morgen skal jeg så læse op på dansk. Det her er med til at udvide vore danske børns horisont. Og for mig som pædagog er det særdeles spændende,” siger Conni Damtoft Nielsen.