Snart kommer de ukrainske flygtningebørn: Modtageklasser og -institutioner skal tage godt imod dem
Endnu er der forholdsvis stille i de danske skoler og dagtilbud. De ukrainske flygtningebørn er ikke begyndt at melde deres ankomst i stort omfang, men det kan meget snart ændre sig. Det fastslog udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) på et pressemøde fredag den 25. marts. Her kom det frem, at myndighederne nu forventer, at der kan komme mere end 100.000 flygtninge fra det krigshærgede Ukraine, flest kvinder og børn – for mændene skal blive hjemme og forsvare deres fædreland.
At der lige nu hersker stilhed før storm kan bedst illustreres ved, at der midt i sidste uge var givet 450 opholdstilladelser til ukrainske flygtninge, men 12.000 voksne og lige så mange børn har søgt om ophold og venter nu på tilladelse.
Når de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse, skal hele det danske velfærdssystem være klar, med bolig, skole, dagtilbud og helst også et arbejde. Og flygtningene skal fordeles rundt om i kommunerne.
Det er vigtigt, at børnene hurtigt kommer ud i det danske velfærdssystem, understregede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):
”De skal i skole og dagtilbud. Og de har i det hele taget godt af at få så mange gode og lyse timer i løbet af dagen, til at stå imod de mørke timer, der nødvendigvis også vil være, når man flygter fra krig.”
Læs også: Ukrainsk pædagog i Danmark: Sådan kan I tage imod børnene
Modtagespor er afgørende
Det bliver en enorm opgave for det danske velfærdssystem, fremgik det af pressemødet. Pernille Rosenkrantz-Theil vil satse på modtageklasser og -institutioner som løsningen, når de i første omgang 12.000 børn skal i skole og dagtilbud. Hun kaldte et modtagespor ’helt afgørende’.
”Vi skal skærme det, der fungerer, ellers risikerer vi, at det hele braser sammen under vægten af det nye,” sagde ministeren, der lovede forhandlinger med Kommunernes Landsforening om, hvordan et ordentligt og fleksibelt modtagespor kan se ud for dagtilbud og på skoleområdet. Kun omkring halvdelen af kommunerne har modtageklasser,
”Endnu,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, ”halvdelen af kommunerne har ikke modtageklasser – endnu. For det holder ikke mange dage mere.”
Børne- og undervisningsministeren havde nemlig svært ved at se, hvordan man skulle kunne modtage de mange ukrainske børn i almindelige klasser i første omgang.
”Det vil være synd for de ukrainske børn, som ikke vil kunne modtage relevant undervisning i almindelige klasser og ikke kan sproget, og det vil gå ud over undervisningen for de andre. En meget stor del af de ukrainske børn vil blive modtaget i modtageklasse, hvor man i højere grad vil kunne gennemføre relevant undervisning og omsorg i forhold til de problemstillinger, som de børn har,” sagde hun.
I blandt Aalborg Kommune er man allerede i gang med at lægge modtagesporet ud. I Nordens Paris skal en nedlagt skole danne rammen for en samlet løsning for såvel dagtilbuds- som skolebørn fra Ukraine.
Vi suspenderer ikke minimumsnormeringer
De mange flygtningebørn kommer til at presse skole og dagtilbud, erkendte Pernille Rosenkrantz-Theil.
”Vi er i den grad udfordret, af mangel på kvalificerede undervisere og pædagoger - og det er vi i forvejen udfordret af - og det bliver ikke nemmere, når der kommer en stor gruppe ekstra, sagde hun.
”Men vi står ikke overfor suspendering af minimumsnormeringer,” fastslog hun.
Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrede studerende og pensionerede pædagoger og lærere til at melde sig og hjælpe til i den usædvanlige situation, ligesom hun appellerede til, at deltidsansatte går op på fuld tid.
