Vil du have jobbet? Så skal du kunne ICDP-konceptet

'ICDP er det bærende i den pædagogiske praksis.'

’Der arbejdes inkluderende og ressourceorienteret med udgangspunkt i ICDP.’

Sådan lyder uddrag af to aktuelle jobopslag til to pædagogjob.

De er langt fra de eneste job, hvor det er et plus, hvis man som ansøger har været på kursus i det norske koncept ICDP. En søgning på BUPL Job i slutningen af september viser 42 stillinger, hvor det er en fordel eller et direkte krav at kende til ICDP. En uge senere var tallet steget til 44.
Tendensen har været der i et par år, og det er ikke en positiv udvikling, mener Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

»Det er en underminering af den uddannelse, pædagogerne har taget, at man siger, at de skal på kursus i ICDP, for ICDP er bare en forsimplet udgave af det, som de allerede har lært. Til gengæld er ICDP godt til ufaglærte, som kan få en smagsprøve på, hvad de kan lære på pædagoguddannelsen,« siger han.

International Child Development Program (ICDP) er en metode til at styrke relationerne mellem børn og eksempelvis pædagoger. Det sker ved at fokusere på otte samspilstemaer – blandt andet at vise glæde for børnene, anerkende dem og at hjælpe børn med at fokusere deres opmærksomhed.
Det er ikke nye emner for pædagoger, fastslår Lasse Bjerg Jørgensen.

»Skal jeg være grov, kan man sige, at det er spild af penge at sende uddannede pædagoger på kursus i ICDP. I sig selv gør kurset ingen skade, men det er en del af en kommercialisering af uddannelsessystemet. Og de penge, som kommunerne bruger på ICDP-kurser til pædagoger, kunne være brugt på at styrke området, måske ved at ansætte flere pædagoger,« siger han.

Fælles refleksion

Randers er en af de kommuner, hvor institutionerne efterlyser pædagoger med ’kendskab til eller erfaring med ICDP’. I dag er der i alle dagtilbud medarbejdere, som kan anvende ICDP, fortæller børnechef Dorte Brøns. Ifølge hende giver kurserne god mening.

»Vi har en medarbejderskare, som er uddannet på forskellige tidspunkter. Herudover er det vores mål, at alle professionelle reflekterer over, hvordan de forholder sig til børn og den viden, de har, og ikke mindst sætter den i spil. ICDP kan bruges til den fælles refleksion. Sammen med andre værktøjer giver det mulighed for at løfte fagligheden,« siger hun. I Randers kom den første interesse for ICDP fra dagtilbuddene, fortæller børnechefen.

»Det har været en længere proces, hvor ledere var nysgerrige efter at komme på et ICDP-kursus. Det fik over år metoden til at brede sig som ringe i vandet. Det valgte vi som forvaltning at understøtte, så der nu er medarbejdere i alle dagtilbud, som kan anvende ICDP,« siger Dorte Brøns og forklarer, hvorfor forvaltningen har satset på at uddanne medarbejderne i netop denne tilgang:

»Fordi vi gerne vil betone vigtigheden af den rolle, som medarbejderne har i deres arbejde med at styrke børns læring, trivsel, udvikling og dannelse. ICDP er et af midlerne til at skabe den nødvendige refleksion.«

De etiske spørgsmål

Lektor Christian ­Aabro fra Københavns Professionshøjskole og har forsket i kommercielle koncepter som ICDP.
Han oplever, at pædagoguddannelserne går mere og mere i retning mod også at undervise i koncepterne, og at institutionerne i stigende grad efterspørger kurser i koncepter.

»Som uddannelsesleder vil man nok også sige, at uddannelsernes opgave er at lytte til arbejdsmarkedet, og at uddannelsesinstitutionerne kan levere,« siger han.

Selvom der både er købere til og sælgere af kurserne, åbner det for spørgsmål af mere etisk karakter, mener Christian Aabro.

»I princippet uddanner man pædagoger til at være kritisk reflekterende og åbne i forhold til at møde børnene. Men kan man det, hvis man beder dem om at bruge bestemte metoder, også selvom kommunerne og institutionerne er i deres gode ret til at efterspørge og købe metoderne? Det rejser en diskussion om, hvorvidt man som pædagog kan tillade sig at tænke frit, eller om man skal erklære lydighed over for et bestemt koncept for at kunne få job i den kommune, man bor i,« siger han.