Usikkerheden er en udfordring: Medarbejderne skal mærke nærværende ledelse

Virkeligheden er fuldstændig anderledes, end den var for en uge siden. De fleste pædagoger arbejder nu hjemmefra. Det gælder også i Børnehuset Louisegården i den nordlige del af Odense, der dog stadig er en del af kommunens nødpasning.

»Vi er otte børnehuse i vores område, og vi har valgt, at nødpasningen skal foregå hos os, blandt andet fordi vi har nogle børn i særligt udsatte positioner. De skal helst være i deres kendte omgivelser,« fortæller pædagogisk leder Lotte Slott Jensen.

Hendes opgaver som leder er helt anderledes end normalt, men det fungerer fint.

»Ligesom for alle andre er usikkerheden en udfordring. Virkeligheden ændrer sig hele tiden, og vi får hele tiden nye direktiver, vi skal navigere efter, men jeg kommunikerer flere gange dagligt med de andre i ledelsesteamet og med medarbejderne, og vi finder ud af det,« siger hun.

Holder daglig kontakt

Kommunikationen er i det hele taget vigtig for lederen fra Odense.

»Jeg er meget optaget af at skrive eller snakke i telefon med medarbejderne hver dag, så de mærker nærværende ledelse. De skal kunne kontakte mig med alt muligt – også deres bekymringer, men indtil videre tager de det nu rimelig stille og roligt,« siger Lotte Slott Jensen og fortæller, at hun blandt andet har snakket med en medarbejder, der i næste uge er vagtsat til at være en del af nødpasningen. Hun er nu blevet forkølet og var i tvivl om, hvorvidt hun skulle møde. Det skulle hun ikke, blev hun enig med Lotte Slott Jensen om.

Dermed skal hun være hjemme ligesom de fleste af hendes kolleger, som løser forskellige opgaver. De skriver handleplaner, forbereder hvordan de kan arbejde med den styrkede læreplan, og så dygtiggør de sig ved at læse. Den læsning omfatter også den styrkede læreplan og et program til at styrke børnenes sprog, som institutioner i Odense Kommune bruger.

»De skriver noget, som de sender til mig, og så giver jeg feedback enten skriftligt eller i telefonen,« siger hun.

Må gerne se Netflix

Medarbejderne, der er er hjemme, er stadig ved at vænne sig til situationen.

»De synes, det er mærkeligt, og de er jo ikke vant til det. Jeg snakkede med en, der sagde, at hun havde dårlig samvittighed, fordi hun havde set en times Netflix, efter hun havde arbejdet ved computeren i nogle timer. Men man kan ikke koncentrere sig otte timer i træk, og jeg siger, at de skal selvfølgelig løse opgaverne, men de skal også prøve at nyde det lidt – gå i haven eller se Netflix. Det sker der ikke noget ved,« siger Lotte Slott Jensen.

En anden udfordring i hverdagen er, at medarbejderne er nødt til at være meget fleksible.

»Den anden dag var der for eksempel fire medarbejdere, som skulle møde i nødpasningen. Det viste sig, at der kun var brug for en af dem, så de andre måtte gå hjem igen. Det er en anden fleksibilitet end normalt, men der var god forståelse for situationen,« siger hun.

Selv om alt er unormalt, er det psykiske arbejdsmiljø nogenlunde intakt, vurderer Lotte Slott Jensen.

»Al forandring kan give utryghed, men jeg synes, det bliver håndteret fint af forvaltningen og vores institutionsleder. Vi får god information, som vi kan give videre, så stemningen er nogenlunde rolig, og der er en god energi,« siger hun.