Unikt troldeunivers styrker børns legemod, fantasi og fællesskaber
Victor er ved at være færdig med sin tegning af Kong Stinkefod – en grøn og gammel trold med verdens mest stinkende tæer, fortæller han.
”Han sidder ude i buret.”
Den 4-årige dreng gør store øjne ud mod børnehavens aula, hvor en hæklet og grumt skulende trold på omkring 50 centimeter sidder fanget i et bur højt oppe på en hylde.
”Han kom der bare i nat,” afslører Victor.
Alle børnene i Træhuset, der er en afdeling af Børnehaven Skovtrolden i Gandrup, har denne morgen bemærket trolden i buret. Interessen for trolden har sat gang i forskellige troldeaktiviteter på stuen: Nogle farvelægger kopitegninger ligesom Victor. Andre spiller vendespil eller lægger puslespil med motiver af ikke bare Kong Stinkefod, men også troldens kone, Dronning Morgensur, vennen Gynter Gevinst og hans fætter Herluf.
De fire trolde er hovedskikkelser i det unikke troldeunivers omkring Kong Stinkefod, som pædagogerne Søren Bjerregaard og Janni Nielsen har skabt i fællesskab, og som børnehavebørnene fra Træhuset hver dag gør levende og videreudvikler.
”Der går ikke en dag, hvor troldene ikke er i spil. Det er tit børnene selv, der sætter det i gang. Måske har et barn haft besøg af en trold derhjemme, eller nogen ser, at en trold er forsvundet ude fra buret, og så starter samtaler om troldene derfra. Tit glemmer nogen at lukke lågen fra børnehavens legeplads ud mod skoven, hvor troldene bor. Så går der ikke længe, før nogle børn tegner en troldeplan for, hvordan trolden kan indfanges, og vi dropper, hvad vi havde planlagt, for i stedet at følge i børnenes spor og tage på troldejagt i skoven,” fortæller Søren Bjerregaard.
Universet kan så meget, og børnene har så mange ideer, så dem skal man gribe og turde følge.
Janni Nielsen, pædagog
Troldeuniverset vokser og inspirerer andre: "Det vigtigste er den legende tilgang"
Siden 2022 har han forfattet tre børnebøger om Kong Stinkefod og vennerne, mens kollegaen Janni har givet troldene form gennem sine illustrationer til bøgerne og ved at hækle alle troldefigurerne, der flytter mere og mere ind i hverdagen i den lille nordjyske børnehave.
I Træhuset har de fire trolde ligesom børnene deres eget billede med navn hængende på væggen. Og nu har troldefortællingerne og legene inspireret andre børnehaver til at arbejde med Kong Stinkefod-universet.
”Det vokser hele tiden. Vi har en facebookside og en hjemmeside, og vi har udviklet et faghæfte og et inspirationshæfte med aktiviteter omkring troldene, som har spredt sig til mindst fire andre børnehaver. En børnehave i Aalborg er gået all in. De synger troldesange og læser bøgerne. En pædagog havde endda taget troldene med på ferie og sendte os billeder af Kong Stinkefod og Dronning Morgensur på stranden. Børnehaven fejrede faktisk Kong Stinkefods fødselsdag mere, end vi selv gjorde. Vi lavede troldepopcorn, men de lavede den lækreste sneglemarmelade og mudderlagkage med flag i deres sandkasse,” siger Janni Nielsen, der er stolt og glad for engagementet.
”Andre institutioner skal jo ikke kopiere os, men tilpasse universet til deres børnegruppe. For os er det vigtige den legende tilgang, og at man tør kaste sig ud i troldenes skøre og mærkelige verden og opbygge et fællesskab omkring det og inddrage børnenes fantasi. Universet kan så meget, og børnene har så mange ideer, så dem skal man gribe og turde følge,” siger Janni Nielsen.
Klar til troldejagt med lokkemad og legemod
Også denne morgen sprudler børnene med ideer. Victor er blevet færdig med at tegne trolde, og kommer nu løbende ind på stuen.
”Lågen er åben,” siger han med Ella lige i hælene.
En hale af børn følger med ham hen til et vindue ud mod skoven, hvor de sammen med Janni kan konstatere, at lågen til troldeskoven står på vid gab.
”Måske glemte Kong Stinkefod at lukke lågen efter sig, da han kravlede ind i buret,” mener Freya.
”Måske er der en trold på legepladsen,” gætter Victor.
”Hvem tror I kunne finde på at hente Kong Stinkefod,” spørger Janni.
”Jeg tror, det er Dronning Morgensur,” mener Matvij, der kan begrænset dansk, men ikke har svært ved at sige Dronning Morgensur.
”Lad os gå ud at lede efter troldespor i skoven, så vi kan finde ud af, hvem det var,” foreslår Janni, og kort efter ligger børnene på gulvet omkring et stort stykke papir og tegner, hvordan de vil lokke trolden frem.
Blandt andet vil de bruge nogle troldeboller, de bagte i går, som lokkemad og lægge dem i skovbunden ved bakken for at lytte efter troldene.
”Tør vi,” spørger Janni.
”Ja,” siger de modige børn, og Ella klemmer Jannis trøjeærme ekstra hårdt.
En troldejagt er lidt som en vild rutsjebanetur
Efter en kort samling, hvor hele børnegruppen indvies i planerne, og de sammen synger sangen om Dronning Morgensur ’der vil ha’ kongen hjem, for ellers bli’r jeg rigtig slem’, kan dagens troldejagt begynde.
Mellem den åbne låge til legepladsen og skovbrynet skal børnene først gå igennem porten til fantasien – en fritstående hvælving af røde mursten.
”Det viser børnene, at det hele er noget, vi leger. At troldene ikke er ægte, og faktisk er det sjældent, at vi ser en trold på troldejagten. Men vi finder spor efter dem, og lister os frem, som om de kan høre os, og bliver sammen for at beskytte os mod dem, og lytter efter dem. Det må gerne blive lidt farligt,” fortæller Søren Bjerregaard om pædagogernes måde at arbejde med børnenes legemod, fantasi, forestillingsevne, frygt og sammenhold på.
”Børnene bliver tit lidt bange, men på en måde, så legen stadig er sjov, fordi de kan udforske deres frygt i et trygt og legende miljø sammen med deres venner og os pædagoger. Der er altid en pædagog, der fører an i troldejagten, og en anden, der kan give støtte, holde i hånd eller måske træde ud af legen, hvis et barn har brug for det. Det kan den, der fører an, ikke gøre, for det vil ødelægge illusionen og afbryde legen for alle,” pointerer han og beskriver troldelegen som en vild rutsjebanetur.
”Hvis turen skal være sjov, må den hverken blive for kedelig eller for farlig, og det må gerne kilde lidt i maven. Vi går kun lige til grænsen eller lidt over, så børnene hele tiden er trygge, men også udvikler deres legemod og vokser med udfordringen,” siger Søren Bjerregaard.
Vi ser, hvordan tosprogede børn eller børn med massive sprogvanskeligheder efter bare tre uger i børnehaven kender troldenes navne.
Janni Nielsen, pædagog
Alle børn kan inkluderes og blive medskabere af troldeuniverset
Troldene er generelt ret ækle. I dag fandt børnene blandt andet klamt troldetis på et træ. Et stinkende troldefodspor i skovbunden. Ulækkert troldesnot på et blad, som Kong Stinkefod muligvis havde bidt af. Troldeslik i form af biller og larver under en træstub. Og mystiske tegn på oldtrold i barken på et træ. Det gjorde Ella bange, men Freya var hurtig til at tage hendes hånd.
”Med hinanden i hånden løb de så hen for at se nærmere på træet. Fra at de først var bange sammen, var de nu modige sammen,” fortæller Janni Nielsen.
Hun oplever, at troldeaktiviteterne understøtter både de enkelte børns legerelationer og hele børnefællesskabet i Træhuset.
”Alle de her fortællinger og lege er noget, som alle børn kan være med i – uanset om man er en, der godt kan lide at lave perleplader og tegne, er stærk i fortællinger og god til at udtænke en plan eller elsker at finde ting i naturen eller måske nogle gange har brug for at slås med pinde eller løbe ned ad en bakke. Alle kan inkluderes og blive medskabere. Vi ser også, hvordan tosprogede børn eller børn med massive sprogvanskeligheder efter bare tre uger i børnehaven kender troldenes navne. Med troldeuniverset får de en nem indgang til sproget og fællesskabet,” pointerer Janni Nielsen.
Havde ikke været det samme med en kanin eller en bamse
Begge pædagoger er enige i, at det har en betydning at det er et troldeunivers, de arbejder pædagogisk med.
”Det lidt skøre univers appellerer til børnene. Troldefigurerne er på ingen måde heltefigurer, men har tværtimod nogle ikke så positive, menneskelige sider og impulser. I bøgerne hører vi om, hvordan de piller bussemænd, giver næseryk og gokker hinanden i hovedet. De bliver jaloux og rykker ting ud af hænderne på hinanden, sådan som børn også kan finde på, når de bare vil have den skovl, som en anden har. På den måde bliver det genkendeligt for børn, og vi kan bruge troldene til at snakke om, hvordan man i hvert fald ikke skal opføre sig,” siger Søren Bjerregaard.
Janni Nielsen påpeger, at det ikke havde været det samme, hvis fortællingerne handlede om en bamse eller en kanin.
”En kanin kunne ikke på samme måde være strid ved de andre kaniner, men for trolde er det naturligt at gøre voldsomme, klamme og forbudte ting. Vi voksne har jo lært at håndtere og regulere vrede og misundelse, og det har børn ikke endnu. Men troldeuniverset er så karikeret, at de godt kan se, at det ikke lige er sådan, man skal opføre sig,” siger Janni Nielsen.
Under interviewet, som foregår på Træhusets legeplads efter troldejagten, er hun utallige gange blevet afbrudt af begejstrede børn, der lige vil vise hende, at de har fundet et blad med troldesnot eller en pind med et troldetegn på.
”Sådan kan troldeuniverset leve videre hele dagen. Det slutter aldrig, og måske er der også i morgen en, der har glemt at lukke lågen til troldeskoven,” griner Janni Nielsen.
Find også artiklen i Børn&Unge nr 9/2024
Læs også artiklen 'Troldelege letter Janni og Sørens arbejde med læreplanen'
