Udviklingen vender: Fritidspædagogikken er på vej ud af skyggen
Fritidspædagogikken har levet i skyggen, klemt og glemt. Men nu vender det. På Christiansborg ulmer et oprør mod skolereformens lange skoledage. Senest har SF meldt sig ud af folkeskoleforliget, fordi partiet vil give skolerne mere frihed, blandt andet til kortere skoledage. Ude i kommunerne er der også et øget fokus på fritidsinstitutionerne og deres betydning. Og forskningen i fritidsområdet har fået et løft.
Fritidspædagogikken ser ud til at stå overfor et comeback. Allerede nu har mange skoler forkortet de lange skoledage. Den udvikling vil der sandsynligvis komme endnu mere fart på. Regeringen har nemlig bebudet, at alle kommuner i Danmark skal være frikommuner, og mange kommuner vil sandsynligvis vælge skolen som et område, der skal frisættes.
Der er allerede erfaringer at trække på. Holbæk og Esbjerg har i et år været med i et frikommuneforsøg, hvor de på netop skoleområdet har sluppet statens regler. På nær én skole har det medført kortere skoledage på alle skoler i de to kommuner.
Her vinder alle
I Esbjerg Kommune har samtlige 25 folkeskoler vurderet, at den nyvundne frihed blandt andet skal give bedre skoledage og mere fritid. Det er ikke overraskende for Morten Mærsk Schmidt, ny skolechef i Esbjerg.
”Jeg var indtil 1. maj skoleleder i Esbjerg og en af dem, der lavede kortere skoledag og længere fritidstilbud,” siger han og nævner en række fordele:
”Børnene er mere friske, når de er i skole. De kan bedre overskue både indlæringen og fællesskaberne. Skoledagen er bedre bemandet, så der er flere kræfter til at gøre noget godt for børnene, både i forhold til trivsel og læring. Og fritidsdelen oplever succes, fordi eftermiddagen er blevet længere,” siger han.
Når flere kommuner får mulighed for at slippe for de snærende statslige bånd, så vil endnu flere få kortere skoledage, forventer Morten Mærsk Schmidt.
Fritidspædagogisk oprør fra midten
Også på Christiansborg er der stigende opmærksomhed på fritidspædagogikken. Hvor det tidligere mest har været Enhedslisten og til dels SF, der har kæmpet for politisk og økonomisk opmærksomhed til fritidstilbuddene, har de radikales børneordfører, Lotte Rod, de seneste par år stillet sig i spidsen for et fritidspædagogisk oprør fra midten.
Hun drømmer om at genopfinde fritidshjemmet – selvstændige institutioner med egen lovgivning – og en masse skønne aktiviteter, sådan som hun selv oplevede det som barn i Aabenraa.
”Jeg har haft et fantastisk fritidshjemsliv. Vi havde jo kaniner, cykelværksted, huse, man kunne kravle på, og tunneller, hvor man kunne blive væk. Sådan var hverdagen for os. Det er min drivkraft, for det fortjener børn også i dag,” siger hun.
Nu er der et bredt flertal i Folketinget for, at ’fritidspædagogikken igen skal stå i sin egen ret – og ikke bare være noget, der kommer efter skolen’, som det blev formuleret i en forespørgselsdebat i Folketinget for et år siden.
Og for at understrege den øgede status har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) etableret partnerskabet ’Sammen om fritiden’, hvor BUPL sidder med ved bordet, ligesom der allerede findes et tilsvarende Sammen om folkeskolen.
Kræver benhård prioritering
Men det kræver mere end bare opmærksomhed i Folketinget at skabe fritidsinstitutioner med masser af aktiviteter og pædagoger nok, påpeger Lotte Rod.
”Det kræver en benhård økonomisk prioritering, og vi skal følge drømmen op med handling. Jeg vil forsøge at få flertal for at sætte midler af til at gøre alt det, jeg gerne vil, så det ikke bare er snak, men en ændring, børn kan mærke i deres liv,” siger hun.
Lotte Rod synes ikke, at folkeskolens og fritidspædagogikkens fremtid skal afhænge af frikommuneforsøg eller andre forsøg, der skal sætte skolerne fri.
”Vi skal træffe en politisk beslutning om at permanentgøre friheden til de kortere skoledage. Vi skal have en løsning, som også tager hånd om fritidspædagogikken. Alle ønsker den frihed. At gøre det som en del af forsøgene er meningsløst,” siger Lotte Rod.
Pædagoger og ledere skal insistere
Lea Ringskou, lektor på Via University College Campus Viborg, hvor hun forsker i fritidspædagogik, tror også på en renæssance for fritidspædagogikken, hvis der bliver ved med at være politisk fokus på området.
”Og hvis der følger penge med den udvidede åbningstid i SFO’en, så normeringerne er okay, og fagligheden kan dyrkes og styrkes. Jeg tror kun på, at fritidspædagogikken får et comeback, hvis den pædagogisk ledelse og personalet markerer nødvendigheden af fritidspædagogikken. Og tør insistere på, at selv om det, der sker i SFO’en eller klubben, ikke kan sættes på formel, systematiseres, måles og vejes, så lægger fritidspædagogikken en væsentlig del af fundamentet for børn og unges læring, udvikling og livslyst,” siger hun.
Dyrk passionerne
Samtidig bør fritidsinstitutionerne være et oplagt sted at arbejde med børn og unges trivsel – et arbejde, der allerede er i gang, påpeger Lea Ringskou.
”Vi har en stadig stigende acceleration med voksne, der vil alt muligt med børnene, og unge som skal lære alt muligt hurtigere. De skal hele tiden præstere og måles. Det skal have et modsvar, som kan findes i fritidspædagogikken i form af rum, hvor der er tid til at trække vejret og tid til aktiviteter, som ikke nødvendigvis handler om at tilegne sig viden eller kompetencer, men om at blive til som menneske, om at lære sig selv at kende og være en del af fællesskaber,” siger hun.
”Det handler om at dyrke passioner og interesser sammen med andre børn og unge og pædagoger og øve sig på fællesskaber. Jeg håber, at der bliver holdt fast i det, så trivslen ikke individualiseres. Trivsel er noget, vi skaber sammen. Noget, der blandt andet skabes og styrkes i fritidspædagogiske fællesskaber,” siger Lea Ringskou.
Læs mere om fritidspædagogikkens comeback i Børn&Unge nummer 07/2022, som udkommer 23. august.
