Stribevis af påbud til pædagogers arbejdspladser: 'Jeg slår dine børn ihjel'
En arbejdsplads skal ifølge arbejdsmiljøloven være indrettet sådan, at risikoen for at blive udsat for vold og trusler er mindst mulig.
Alligevel har Arbejdstilsynet i årene 2021-2023 i alt givet 89 påbud og strakspåbud til dagtilbud, skoler, specialskoler og fritidstilbud i kategorien ’vold og traumatiske hændelser’. Det viser en aktindsigt, Børn&Unge har fået hos Arbejdstilsynet.
- Et påbud betyder, at arbejdspladsen skal finde en permanent løsning på problemet inden for en bestemt frist.
- Et strakspåbud betyder, at arbejdspladsen skal bringe forholdene i orden straks.
Her kan du læse et udpluk af de sager, der har fået Arbejdstilsynet til at slå alarm. Nogle oplysninger er censureret af Arbejdstilsynet.
Konstant fysisk og mentalt beredskab
En folkeskole på Sjælland har fået flere påbud, heriblandt et strakspåbud, rettet mod arbejdet med bestemte børn. I Arbejdstilsynets afgørelse kan man læse, at ansatte flere gange dagligt får kastet stole og andre genstande efter sig. Det sker så ofte, at de ansatte ikke registrerer det. De bliver også slået og revet flere gange dagligt.
’De ansatte er i konstant fysisk og mentalt beredskab, når de er på arbejde. De skal konstant holde deres blik på CENSURERET’ står der i strakspåbuddet.
’Adgang til skarpe genstande og kasteskyts’
En børnehave i Jylland har fået både et påbud og et strakspåbud af Arbejdstilsynet i 2022. Her fortæller fire af fem ansatte, at de har været udsat for skadende handlinger i løbet af det seneste år. Ifølge rapporten er det især en gruppe på fire-fem børn, der reagerer med skadende adfærd flere gange ugentligt og i perioder dagligt. Det sker pludseligt og er uforudsigeligt, og derfor er det ifølge rapporten et problem, at ’der er adgang til skarpe genstande og kasteskyts’.
’Jeg slår dine børn ihjel’
På en sjællandsk specialskole er der i 2023 flere tilfælde af skadende handlinger, både fysisk og psykisk, mod de ansatte. Elever truer med at kaste med sten eller andre genstande, eller der kan være mundtlige trusler som ’jeg slår dig ihjel’ eller ’jeg slår dine børn ihjel’. Der er en del nyansatte og mange vikarer på skolen. Oplæring og instruktion er ikke systematisk. ’De fleste starter direkte på opgaven uden særlige forudsætninger for at arbejde på en specialskole’, står der i Arbejdstilsynets rapport.
Flere har grædt på kontoret
’Fagligt engagement, velfungerende kollegialt arbejdsfællesskab og en tillidsbaseret dialog mellem ansatte og ledelse’. Det møder Arbejdstilsynet i en integreret institution på Sjælland. Men tilsynet møder også pædagoger, der fortæller om frustrationer, faglig utilstrækkelighed og frygt for at arbejde med bestemte børn. Flere har grædt på lederens kontor. Nogle børn kræver en til en-kontakt, men det er ofte ikke muligt, ’hvilket ofte resulterer i et højt konfliktniveau og udadrettet adfærd fra børnene mod de ansatte’.
Ansatte mister sig selv
Ansatte i en SFO på Sjælland ’oplever, at de presses ud, hvor de mister sig selv’. Flere græder, da Arbejdstilsynet er på besøg i 2022. Det er især arbejdet med en bestemt elev, som ifølge tilsynsrapporten flere gange dagligt fører til udadreagerende adfærd, for eksempel kast med legetøj, slag, spark, grimt sprogbrug, råb og skrig. Den udadreagerende adfærd opstår, både når der bliver stillet krav til eleven, og når de ansatte fjerner deres opmærksomhed fra eleven.
Belastningen byggede sig op til en arbejdsulykke
På en fynsk skole har der i 2023 været store problemer koncentreret om en bestemt årgang, og Arbejdstilsynet har givet et strakspåbud. De ansatte har været udsat for skadende handlinger direkte, men også indirekte, når de har lagt sig imellem elever, der var oppe at slås. En af de voldsomme situationer resulterede i en arbejdsulykke for en medarbejder – ikke på grund af selve konflikten, men på grund af ’den akkumulerede belastning af flere hændelser med udadreagerende adfærd fra elever’, står der i strakspåbuddet.
Mangler fælles forståelse for, hvad vold er
En integreret institution på Sjælland fik i 2022 påbud om forebygge risikoen for vold. Det skete blandt andet, efter at tilsynet kunne konstatere, at der ikke var en voldspolitik eller en fælles forståelse for, hvad vold er, og hvornår den skal registreres. I påbuddet står eksempelvis: På CENSURERET i børnehaven er der CENSURERET med udadreagerende adfærd i form af trusler, kasten med ting, slag og spark.
Færre magtanvendelser, tak
I skal begrænse antallet af magtanvendelser. Sådan lød beskeden til medarbejderne i indskolingen på en jysk skole, uden at lærere og pædagoger i tilstrækkelig grad fik at vide, hvordan de så kunne håndtere elever, der var i affekt. Ifølge Arbejdstilsynets påbud fortalte medarbejderne samtidig om ugentlige tilfælde af slag, spark og kastede genstande og daglige tilfælde af trusler og nedladende omtale af de ansatte.
Mindre grupper gør det svært at få hjælp
I et forsøg på at imødekomme børn med udfordringer i en jysk naturbørnehave har de ansatte delt sig op i mindre børnegrupper med en voksen. Arbejdstilsynet kritiserer dog opdelingen, fordi de ansatte ikke kan ’forsvare sig selv effektivt af hensyn til de andre børn i gruppen og fordi de ikke kan tilkalde hjælp fra en kollega’. De ansatte savner tid til sparring om børnegruppen og fortæller i påbuddet, at de føler sig magtesløse og i ’forhøjet beredskab’.
Elev bliver ’sort i øjnene’
I centerafdelingen på en jysk skole er en flexmedarbejder alene på arbejde om morgenen, og det har udløst et strakspåbud fra Arbejdstilsynet på grund af en elev, der har svært ved skiftet fra hjem til SFO. Hvis det har været en dårlig morgen, eller hvis der sker ændringer i strukturen, kan eleven blive ’sort i øjnene’: ’Hvilket karakteriseres ved, at CENSURERET bliver fjern, svær at få kontakt med, mimikfattig etc. samtidig med, at CENSURERET kan være fysisk udadreagerende.’
