Specialskoler hårdt ramt: Her er spyt, vold og krads hverdagskost

De ansatte på specialskolerne Langagerskolen og Stensagerskolen i Aarhus bliver udsat for betydeligt flere trusler, mere vold og mere sexchikane fra eleverne end kollegerne på kommunens øvrige skoler.

Det viser en trivselsundersøgelse, som Aarhus Kommune har foretaget blandt pædagoger og lærere på skolerne. En arbejdsgruppe under hovedmedudvalget i kommunen er på vej med en vejledning, som skal hjælpe skoler til systematisk at registrere og forebygge trusler og vold.

Det gør de to hårdt ramte specialskoler allerede, og det er vigtigt, at de gør det, siger fællesarbejdsmiljørepræsentant Helle Elmstrøm, som sidder i arbejdsgruppen.

»Vi kan bruge indberetningerne til at afdække, om der er et mønster i, hvornår elever truer og reagerer med vold. Hvis Ole har en udadreagerende adfærd hver dag ved 15-tiden, kan det skyldes, at han er sulten,« siger hun.

Forebygger konflikter

Langagerskolen underviser elever med autisme og/eller svære ADHD-diagnoser. På et år er 3 ud af 4 ansatte blevet truet. 2 ud af 3 har været udsat for slag, krads, niv, skub eller spyt.

»Når der sker noget voldsomt, får vi tilbudt supervision og psykologhjælp, og med registreringerne kan vi dokumentere, hvad vi har været udsat for, hvis vi bliver langtidssygemeldte,« fortæller pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Rikke Haas, der er ansat på skolen.

Medarbejderne kommer løbende på kurser i blandt andet konflikthåndtering, og eleverne har fået tegnet stressprofiler.

»Vi kan tale med nogle elever om, at de fx kan gå en tur, når de er ved at blive urolige. Det afhænger af deres funktionsniveau, og det kan være et helt detektivarbejde at finde ud af, hvad der skal til for at hjælpe en elev til færre konflikter,« siger Rikke Haas.

Presset på pladsen

Stensagerskolen har elever med blandt andet gennemgribende udviklingsforstyrrelser og multible funktionsnedsættelser. Her er 7 ud af 10 ansatte blevet truet, og 8 ud af 10 har været udsat for vold. Det er der flere årsager til, siger pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Dorthe Pedersen.

»Vores elever har svære udviklingsmæssige udfordringer. Vi er presset på pladsen, og vi er blevet færre medarbejdere på grund af besparelser. Vi kommer aldrig til at acceptere trusler og vold, men for nogle børn er det svært at kommunikere på andre måder. Vi prøver at minimere det med pædagogiske løsninger, ved at forudse, hvornår en elev bliver stresset, og ved at tale om, hvad vi kan ændre i hverdagen,« siger Dorthe Pedersen.

Helt uacceptabelt

Det er helt uacceptabelt, at pædagoger udsættes for vold, trusler og chikane på deres job, siger faglig sekretær Carin Weibull fra BUPL Aarhus.

»Vi kan nok ikke helt undgå trusler og vold, men vi arbejder med at reducere risikoen i medsystemet og politisk. Hvis normeringen ikke stemmer med kerneopgaven, kommer pædagogerne bagud med deres arbejde og bliver brandslukkere,« siger hun.

App skal hjælpe

Til februar lancerer Aarhus Kommune en app, som gør det let at indberette hændelserne om vold og trusler.

Fællesarbejdsmiljørepræsentant Helle Elmstrøm forudser, at det vil føre til flere indberetninger – og det gør heller ikke noget. For hende er antallet af indberetninger ikke afgørende.

»Det afgørende er, at vi registrerer det reelle antal hændelser og får afdækket, om der er et mønster, så vi kan nedbringe graden af alvorlig vold,« siger fællesarbejdsmiljørepræsentanten.