Søgte efter medhjælpere med pædagogdrømme: Det væltede ind med ansøgninger

Vi er færdige med at snakke om pædagogmangel. Nu gør vi noget ved det.

Sådan lyder grundtanken bag et jobopslag fra Regnbuen i Brønshøj. I stedet for at søge pædagoger søgte institutionen efter to pædagogmedhjælpere, som er klar til at uddanne sig til meritpædagoger, mens de er ansat.

Resultatet var, at der kom 90 ansøgninger, og feltet af potentielle ansatte var af en helt anden kaliber, end det plejer at være.

”Vi havde lyst til at invitere 20 til samtale, men endte med ti. En af dem fløj endda ind fra Aalborg. Vi fik så mange motiverede ansøgere med masser af gejst. Man kunne mærke, at de havde noget på spil,” fortæller Stine Kart Skytte, der er leder af dagtilbuddet.

[caption id="attachment_186492" align="alignnone" width="600"] Regnbuen i Brønshøj ansatte fire medhjælpere, selv om det bliver dyrt. ”Jeg har lavet en investering, eller man kan kalde det et kalkuleret sats. Der er så stor mangel på pædagoger, at vi er nødt til at være modige," siger leder Stine Kart Skytte[/caption]

Ingen blev ansat

Initiativet er taget efter, at institutionen i marts søgte efter en pædagog. Der kom få ansøgninger, og af de kandidater, der blev udvalgt til samtale, nåede flere at få andre job. Slutresultatet blev, at ingen blev ansat.

I Regnbuen har man i de senere år uddannet flere pædagogmedhjælpere til meritpædagoger. De havde dog alle været ansat i et stykke tid. Erfaringerne er gode, så derfor var springet til at gøre uddannelsen til en del af en ansættelsesaftale ikke så stort, forklarer Stine Kart Skytte.

Ansatte fire i stedet for to

Efter samtalerne med de 10 potentielle medhjælpere var ansættelsesudvalget stadig imponeret over kandidaterne, så efter flere overvejelser blev der truffet endnu en utraditionel beslutning. I stedet for at ansætte to pædagogmedhjælpere blev tallet fordoblet til fire. Det kommer til at fungere på den måde, at de på skift er i dagtilbuddet og i skole i de kommende år.

Den umiddelbart store ekstra udgift ved at ansætte flere end planlagt bliver Regnbuen delvis kompenseret for via SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte). Dagtilbuddet får udbetalt medarbejderens SVU, fordi arbejdspladsen udbetaler fuld løn under medarbejderens uddannelse.

Et underskud værd

Alligevel bliver det dyrere end oprindeligt planlagt, men det foregår med åbne øjne, fortæller Stine Kart Skytte.

”Jeg har lavet en investering, eller man kan kalde det et kalkuleret sats. Der er så stor mangel på pædagoger, at vi er nødt til at være modige. Det kan godt være, at jeg kommer til at få et underskud på 50.000 kroner eller måske mere i år, men hvis jeg til gengæld har sikret rekruttering om tre år, er det det hele værd,” siger hun og tilføjer, at de fleste ansøgere gav udtryk for, at de er tiltrukket af muligheden for at få en pædagoguddannelse uden at skulle på SU.

Cirkulation er sundt

Flere lederkolleger har spurgt Stine Kart Skytte, om ikke hun frygter, at de nye medhjælpere søger andre steder hen, når de om tre år er uddannede pædagoger.

”Det kan sagtens ske, men det er sundt for en arbejdsplads, at der er en vis cirkulation. Min tænkning er, at vi de næste tre år har mulighed for at øge fagligheden i Regnbuen, fordi de nye medarbejdere kommer til at stille spørgsmål og indlede faglige diskussioner. Hvis de så bliver her, er det rigtig godt, men hvis de rejser videre, er de med til at gøre pædagogmanglen lidt mindre et andet sted. Og så kan det jo være, at andre institutioner lader sig inspirere til at gøre det samme,” siger hun.

Hurtig gevinst

Hun ved, hvad hun taler om, for de senere år har flere pædagogmedhjælpere fra Regnbuen uddannet til pædagoger gennem merituddannelsen.

En af dem er Søren Rahbek, der blev uddannet pædagog i januar i år. Han er 36 år og var tre år yngre, da han indledte sit netbaserede meritstudie på Københavns Professionshøjskole i Hillerød. Han holdt pause med sit speciale på et universitetsstudie i medievidenskab og virksomhedskommunikation, da han fik et job i Regnbuen. Det var langt fra første gang, han arbejdede med børn, og efter en samtale med Stine Kart Skytte besluttede han at sadle om.

Det blev hurtigt en gevinst i hverdagen.

”Jeg arbejdede og studerede samtidig. Det betød, at der var en meget klar sammenhæng mellem teori og praksis. Det gav en meget umiddelbar refleksion fra starten. Det betød, at jeg hele tiden blev en bedre pædagogmedhjælper,” siger han og peger på, at hans kolleger i Regnbuen også har kunnet mærke, at han brugte en del af sin tid sammen med folk som Vygotsky og Piaget.

”Jeg havde en studiegruppe på uddannelsen, og så havde jeg den største studiegruppe på arbejdet, hvor jeg for eksempel kunne spørge om noget med en af de store pædagogiske tænkere. Det gav nogle gode samtaler om pædagogik med mine kolleger,” fortæller han.

Kan ikke vente på KL eller ministeriet

Selvom Stine Kart Skytte selv forsøger at finde en vej til at løse det stigende rekrutteringsproblem, mener hun, at ansvaret ikke burde ligge hos dagtilbudsledere som hende. Men problemet er ikke løst, så derfor er det tid til forskellige prøvehandlinger som den, de har valgt i Regnbuen.

”Vi kan ikke vente på, at KL eller ministerierne løser problemet. Problemet er virkeligt, og det er her lige nu. Derfor er vi nødt til at handle og vise nye veje,” siger hun.

BUPL kræver national handlingsplan

Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL, hilser initiativet fra Brønshøj velkomment og efterlyser samtidig handling på nationalt niveau.

”Det er rigtig godt, at lederne bruger de muligheder, der er, til at løse en del af problemet med pædagogmangel. Vi har brug for at få uddannet mange flere pædagoger, og det her er et godt bidrag. Men dagtilbudsledere skal og kan ikke løse problemet alene. Derfor er der brug for, at Uddannelses- og forskningsministeren laver en national handlingsplan for, hvordan vi kan få flere pædagoger,” siger hun.