Slutspil om minimumsnormeringer: Få de vigtigste spørgsmål og svar

Forhandlinger er nu gået i gang om lovbundne minimumsnormeringer. Trods enigheden om at der skal indføres minimumsnormeringer, er der stadig meget, man kan være uenig om. Her gennemgår vi de vigtigste spørgsmål:

Kommer minimumsnormeringerne overhovedet?

Det er allerede aftalt, at de skal komme. I juni sidste år blev den socialdemokratiske mindretalsregering enig med støttepartierne Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet om, at der skal være minimumsnormeringer i daginstitutioner. Pengene er sat af, og aftalen er, at minimumsnormeringer skal være indfaset i 2025.

Hvad er minimumsnormeringer?

På papiret er partierne enige om, hvad vi snakker om: ’Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er 3 børn pr. voksen i vuggestuer og 6 børn pr. voksen i børnehaver’, som der står i aftalen om finansloven for 2020.

Men et af de store spørgsmål er, hvordan det skal gøres op. Er det for eksempel nok, at man har minimumsnormeringer på kommunalt niveau, som nogle partier synes? Altså hvor kommunerne selv kan fordele pædagogerne. Eller skal der være minimumsnormeringer på institutionsniveau, så alle børn kommer til at opleve et løft i normeringerne, som andre, herunder også BUPL, mener?

Samtidig skal partierne også aftale, om for eksempel ledere, sociale normeringer og støttetimer skal tælle med i minimumsnormeringerne.

Hvad koster minimumsnormeringer?

Det afhænger selvfølgelig af modellen. Men på finansloven for 2020 blev der sat penge af til at løfte normeringerne frem mod den fulde indfasning i 2025. Der er afsat:

500 millioner kr. i 2020

600 millioner kr. i 2021

800 millioner kr. i 2022

1,2 milliarder kr. i 2023

1,4 milliarder kr. i 2024

1,6 milliarder kr. i 2025.

Tæller lederne med i normeringen?

Lige nu indgår lederne i den officielle normeringsstatistik, selv om de jo oftere har travlt med at lede personale end at være sammen med børnene. Partierne skal afgøre, om lederne også skal indgå i normeringsopgørelsen fremover. Det har også betydning for den samlede pris for at indføre 1:3 og 1:6. Hvis lederne for eksempel kun tæller 50 procent med i normeringen, vil det koste omkring 700 millioner kroner årligt, når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset, anslår Børne- og Undervisningsministeriet. Det er dobbelt så dyrt at trække lederne helt ud af normeringen.

Kommer der noget om pædagogandel?

Indtil nu er der ikke sat tal på, hvor stor en del af personalet, pædagoger skal udgøre. Nogle partier (og BUPL) vil gerne have bindende mål for en stigende pædagogandel.
I dag udgør pædagoger kun halvdelen af det samlede pædagogiske personale i de kommunale dagtilbud ifølge en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Der er brug for flere pædagoger for at hæve fagligheden, mener blandt andet BUPL.

Hvad med de private institutioner?

Ja, hvad med dem? De private institutioner fik ikke del i de første 500 millioner kroner, der er blevet sendt ud til kommunerne her i 2020, men politikerne skal nu tage stilling til, om de også skal omfattes af en lov om minimumsnormeringer. Flere partier - og børne- og undervisningsministeren - har tilkendegivet, at minimumsnormeringer også skal omfatte børn, der går i private institutioner. Udfordringen består blandt andet i at finde en model, der sikrer, at pengene kun kan gå til børnene og ikke til institutionsejernes profit.

Hvornår skal minimumsnormeringer gælde fra?

Lige nu er svaret 2025. Men der er stort pres på for at få fremrykket den dato, både fra støttepartier, forældre og BUPL. 14 kommuner landet over har allerede besluttet, at de ikke kan vente på en lov og indfører minimumsnormeringer inden 2025. Men de kommunale minimumsnormeringer kommer til at indrette sig efter den lov, der lige nu forhandles.

Det mener BUPL

Minimumsnormeringer skal gælde på den enkelte institution
Det er ikke nok, at kommunen har tre børn pr. voksen i vuggestue og seks børn pr. voksen i børnehave i gennemsnit. Minimumsnormeringer skal komme alle børn i alle daginstitutioner til gode. Sociale normeringer og støttetimer skal ikke tælle med – men ligge ud over minimum.

Pædagogandelen skal med i loven
Fagligheden skal have et løft. Loven om minimumsnormeringer skal derfor også sætte bindende mål for stigende pædagogandel. BUPL’s mål er, at en pædagogandel på mindst 80 procent skrives ind i loven.

Slå ring om ressourcerne
Kommunerne skal ikke kunne spare på dagtilbud, samtidig med at de modtager penge til bedre normeringer. Lige nu har knap fire ud af 10 kommuner enten vedtaget besparelser på næste års budget eller har planer om det.

Lad kommunerne gøre det endnu bedre
En lov om minimumsnormeringer skal belønne de kommuner, der vil det endnu bedre. For eksempel ved at sørge for at udgifter til pædagoger, der ligger ud over minimumsnormeringerne, ikke tæller med i serviceloftet.

Kilde: BUPL