Slækker på rengøringen: Men kravene er stadig tårnhøje
Flere BUPL-fagforeninger landet rundt har fået meldinger fra medlemmer om, at kommunerne nu slækker på den ekstra rengøring, der er indført i forbindelse med genåbningen. Det sker, selv om der nu er flere børn, og selv om Sundhedsstyrelsens retningslinjer fortsat lægger vægt på rengøring og hygiejne i bekæmpelse af smittefaren.
Maria Gärtner Krag-Jensen er pædagog i den integrerede institution Børnehuset Lyngholm i Furesø Kommune. Hun er tidligere rengøringsansvarlig og havde det godt med den ekstra rengøring.
Det er slut nu.
»Ja, der har aldrig været så rent som efter genåbningen, så det var rigtig fedt. I starten kom et spritteam farende ind og sprittede af, men så fik vi to faste rengøringsmedarbejdere – en i hvert hus. De var her fra kl. 10 til 16, og de sprittede af, vaskede legetøj osv. Det fungerede fint. Vi lagde legetøj i sorte sække og fik det rengjort tilbage i hvide sække. Og der var rent som aldrig før i institutionen. Vi havde da heller ingen syge, hverken børn eller voksne i den periode,« fortæller Maria Gärtner Krag-Jensen.
Institutionen har fået bevilget 30 timer ugentlig til vask af legetøj, men nu er det slut med den ekstra rengøring.
»Det var ellers superdejligt. Ren optur,« siger pædagogen i Børnehuset Lyngholm.
Vores skyld, hvis børn bliver syge?
BUPL Nordjylland har fået meldinger fra medlemmer, som frygter at få skylden, hvis manglende rengøring og vask af legetøj medfører smittespredning.
»Det hører vi mange fortællinger om. Pædagogerne føler sig ansvarlige, og er der ikke andre til at vaske legetøjet, før det går fra den ene gruppe børn til den næste, må de jo selv gøre det«, siger faglig sagsbehandler i BUPL Nordjylland Esben Pedersen.
Han synes, det er et problem, at Sundhedsstyrelsen kommer med anbefalinger og ikke er præcise med håndfaste krav.
»Dermed er meget overladt meget til lokal tolkning, og så kommer de der bekymringer hos de ansatte: Er det nu godt nok, efter at der er blevet slækket på vask af legetøj, jævnlig afspritning af kontaktflader og så videre,« siger Esben Pedersen.
Han oplever, at der er forskel fra kommune til kommune. I en kommune har pædagogerne fået at vide, at man går ned på normale niveau med en rengøringsdame, sådan som det var før corona.
»Så skal pædagogerne jo sørge for, at legetøjet bliver gjort rent i løbet af dagen, og dermed forsvinder der ressourcer fra det pædagogiske arbejde,« siger Esben Pedersen.
Han har bedt pædagogerne i de enkelte institutioner gå til deres leder for at høre, hvordan kommunens retningslinjer er og eventuelt få sagerne op på forvaltningsniveau. Giver det ikke tilfredsstillende resultat, er BUPL klar til at gå ind i sagerne.
»Det her er jo arbejdsgivernes ansvar. De skal sørge for, at rengøringen er forsvarlig og lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer,« fastslår sagsbehandleren i BUPL Nordjylland.
Paradoksalt
I daginstitutionerne i Esbjerg Kommune har der været 50 personer ekstra ansat til at gøre ekstra rent, vaske legetøj, afspritte håndtag osv. under genåbning. Det betød, at en rengøringsassistent fast var i 1-2 institutioner hele dagen. Den ekstra rengøring skal der nu skæres i.
Der er BUPL Sydjylland ikke tilfreds med.
»Med reduceringen i rengøringen er den fortsat bedre end før corona, men den er væsentlig ringere, end den har været indtil nu efter genåbningen,« siger faglig sekretær i BUPL Sydjylland Michael Juul Thorup, som kalder det paradoksalt, at der skæres nu, hvor der er kommet mange flere børn.
»Jeg kan godt frygte, at pædagoger nu påtager sig at gøre lidt rent i løbet af dagen, for eksempel af legetøj og toiletter,« siger Michael Juul Thorup.
Han henviser til, at der i vejledningerne fra Sundhedsstyrelsen Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud står, at toiletter skal rengøres to gange dagligt. Det skulle de således allerede før corona, og behovet er ikke blevet mindre nu.
Ikke pædagogisk arbejde
Mette Skovhus Larsen, medlem af forretningsudvalget i BUPL, har også erfaret, at der gøre mindre rent på pædagogiske arbejdspladser nu.
»Vi hører om pædagoger, der bliver sat til at tage rengøring, fordi der skæres i den ekstra corona-rengøring udefra. Det tager tid fra børnene, men som min kollega i fagforeningen 3F siger, vil der altid ske fejl, når ikke-uddannet personale bruger rengøringsmidler. Dels gøres arbejdet ikke rigtigt, dels kan man komme til skade, hvis man ikke har nok kendskab til de forskellige rengøringsmidler. Så det er vigtigt endnu en gang at slå fast, at rengøring altså ikke er pædagogisk arbejde,« siger Mette Skovhus Larsen.
Hun mener, at der hersker usikkerhed og forvirring i forhold til, om kommunerne kan få kompensation for deres udgifter til rengøring, og at det får nogle kommuner til at spare på den.
»Men aftalen om ekstra rengøring gælder altså resten af året. Så der er sat penge af til at refundere udgifterne. Desværre mener nogle kommuner, at vi nu kan gå tilbage til standarden før corona. Men det kan vi ikke, for de retningslinjer, der hidtil har været omkring hygiejne og smittespredning, har ikke været overholdt i 10 år. Så vi skal absolut ikke tilbage til ’gamle dage.’ Vi skal fastholde et niveau, hvor vi omsider overholder de regler, der hele tiden har været på området,« siger Mette Skovhus Larsen.
Så tit skal der gøres rent
Citat fra Børne og Ungeministeriets hjemmeside:
»Frekvensen af rengøring bør tilpasses aktiviteten, således at der sikres hyppig og gentagen rengøring af kontaktflader i lokaler og situationer med mange besøgende og/eller mange berøringer.«
Citat fra Sundhedsstyrelsens notat målrettet skoler og dagtilbud:
»Hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter og overflader, som minimum en gang dagligt, og oftere afhængig af aktiviteter og hvor mange der benytter lokaliteterne. Kontaktpunkter og overflader er f.eks. håndtag, gelændere, kontakter, trykknapper, tastaturer, mus, terminaler, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv.«
