Skærmforbud: Forskere og pædagoger skyder ministerforslag i sænk

Børne- og undervisningsministerens forslag om et forbud mod børns brug af skærme i daginstitutioner forsøger at løse et ikke-eksisterende problem. Til gengæld vil det få negative konsekvenser for børn og pædagoger, lyder kritikken.
Voksen og børn med tablet

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil ændre loven, så børn i daginstitutioner ikke bliver eksponeret for skærme, mens de er i institution. Ifølge ministeren kan et skærmforbud beskytte børnene mod potentielle negative konsekvenser.

Men det er ikke nogen god idé, hvis man spørger forskere, BUPL og pædagogerne selv.

”Det er et forslag, der prøver at løse et problem, som ikke findes,” siger forsker Andreas Lieberoth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, eksempelvis.

Klart pædagogisk sigte

Han står sammen med pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi Jan Ole Størup bag en undersøgelse fra 2020, som viste, at pædagoger bruger digitale teknologier i et ret begrænset omfang, og når de gør, er det med et klart pædagogisk sigte. 

”Den forestilling, at der sidder fem børn samlet om en Ipad og ser Cocomelon eller leger med en fordummende app, har ikke hold i virkeligheden. Når skærme endelig er fremme, er det måske for at finde en fælles dans, noget at tegne efter, en bageopskrift, eller en app med dyrelyde. Mange af de samme ting, der skete da jeg gik i børnehave i 80erne, hvor man bare havde en dims med lyde eller en opskriftsbog,” siger han. 

Børn med særlige behov taber ved et skærmforbud

Ifølge Andreas Lieberoth vil især det specialpædagogiske arbejde med børn med særlige behov blive ramt af et skærmforbud. For her melder pædagoger om, at de har udviklet praksisser, som fungerer godt, og som de pludselig ikke må bruge længere, hvis ministerens planer bliver til virkelighed. 

”Det vil kræve ressourcer at udvikle en ny praksis og lægge en masse ekstra arbejde på vores allerede kæmpende pædagoger,” siger han.

Alternativ til passiv underholdning

Lektor Anne Mette Thorhauge forsker i børn, unge og medier ved Københavns Universitet, og hun mener heller ikke, at forslaget er en god idé. Ifølge hende vidner det om en manglende indsigt i pædagogers aktuelle rigtigt gode arbejde med digitale medier. 

”Der er en hel del digital pædagogik derude, som bruger de digitale muligheder aktivt, og ikke er en passiv hyperkommercialiseret underholdning. Derimod kan den netop vise børnene et alternativ til passiv underholdning,” siger hun. 

Gode digitale vaner bliver formet i daginstitutionen

Med forslaget fratager man daginstitutionen et væsentligt redskab i deres dannelsesprojekt, for den digitale dannelse begynder allerede i dagtilbuddet, hvor de gode digitale vaner bliver formet, understreger Anne Mette Thorhauge. 

”De mindre privilegerede børn, hvis forældre ikke har overskuddet til at skabe gode skærmvaner, har brug for, at der er nogle pædagoger til stede, så de får den digitale dannelse et andet sted fra. Vi ved fra den forskning, der er, at pædagogerne gør det udmærket. Det afgørende her er at have en respekt for pædagogernes dømmekraft,” siger hun.

BUPL: Hav tillid til pædagogers fagprofessionelle dømmekraft

Forslaget falder ikke i god jord i BUPL, hvor formand Elisa Rimpler slår fast, at pædagogernes faglighed og ikke loven skal styre brugen af skærme:

"Vi kan jo se, at iPad'en kommer i brug, når børnene lytter til musik og danser i vuggestuen, eller når vi i børnehaven skal finde ud af, hvor mange edderkoppearter, der findes i Danmark. Nogle er mere sofistikerede og bruger GoPro-kameraer for at følge børnenes spor eller laver små timelapse videoer som en del af børnenes kulturelle eksperimenter," siger hun og fastslår, at børn selvfølgelig ikke skal bruge hele deres barndom ved en skærm:

"Men det er ikke min oplevelse, at det her er et problem i daginstitutionerne. Det er fint, at politikerne sender et signal om, at børns skærmforbrug skal begrænses, men der skal være tillid til pædagogers fagprofessionelle dømmekraft. Høj faglighed er netop vejen til, at digitale medier bruges med pædagogisk omtanke. Derfor bør det også være her, politikerne først og fremmest sætter ind: Altså ved at sikre nok pædagoger, der kan vælge de relevante pædagogiske redskaber og af den vej skabe de bedst mulige betingelser for børns trivsel og udvikling.”

Digital teknologi er et redskab som en skovl eller en guitar

De digitale muligheder kan bruges til alt muligt fedt og kreativt i pædagogikken, og det er rigtig synd, hvis man afskærer de pædagoger, der arbejder med det digitale, muligheden for at fortsætte deres praksis. Sådan lyder vurderingen fra Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent ved Center for pædagogik på Professionshøjskolen Absalon, hvor han forsker i pædagogers brug af digitale teknologier.

”Digitale medier er et redskab ligesom alt muligt andet. Skovle, guitarer og alle mulige ting, som du bruger i en daginstitution. Der er ikke nogen forskning, der tyder på, at bare fordi det er en skærm, er det dårligt. Det handler om, hvordan de digitale muligheder bliver brugt,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen, der derfor også er skeptisk overfor ministerens forslag.

Forbud vil ødelægge mange års arbejde

Ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen vil et forbud vil ødelægge mange, mange års indsats, hvor pædagoger har udviklet alle mulige fede måder at arbejde med det digitale på.

”De får lige pludselig afskåret deres muligheder på grund af en folkestemning. Det er virkelig problematisk. Det er at underkende den fantastiske erfaring og dømmekraft, som ligger hos pædagoger,” siger han og tilføjer:

”Det er ikke særlig mange år siden, at man slog pædagogerne oven i hovedet, hvis de ikke havde nok af det digitale. Sådan kan tiderne og stemningen skifte, og pædagogerne bliver klemt.”

Pædagoger om ministerforslag: Vi er trætte af manglende tillid

Forslaget er mildt sagt heller ikke blevet modtaget med kyshånd af pædagogerne. På sociale medier hagler kritikken ned over forslaget, og budskabet fra pædagogerne er klokkeklart:
Hold fingrene fra vores faglighed, vi kan fint finde ud af at bruge skærme fornuftigt og pædagogisk, for eksempel til at spille musik, til kreative projekter, små videoer og til at google navne på dyr og planter, som vi finder i skoven og på legepladsen.

En af de pædagoger, der har kritiseret forslaget, er Louise Anker Imer:

”Det føles unægtelig, som om politikerne prøver at fjerne fokus fra dét, der virkelig betyder noget - at normeringerne skal op. Det er politikerne, der i sin tid tvang skærme ned i dagtilbud. Nu vil de fjerne dem og have et klap på skulderen samt et ’godt gået’ bagefter. Glem det!”

Dorthe Bisgaard kommer med et andet forslag om skærm-reduktion:

”Kunne politikkerne måske bruge tiden på at reducere pædagogernes tid ved skærmen? Test, dokumentation, evalueringer, beskrivelser, vurderinger, skemaer, mails, konceptpædagogik m.m.”

Gabrielle Hebo efterlyser politikere, der ved noget om hverdagen ude på stuerne:

”Jeg er simpelthen så træt af politikernes manglende dømmekraft og manglende tillid til os pædagoger.”

Og Alice Bomholt sender en invitation til politikerne:

”I stedet for at gribe til at forbyde og lave formålsløse regler om en hverdag, som politikerne åbenlyst ikke har et indblik i, skulle de hellere komme ud og være en dag i en dansk daginstitution! Det vil være lærerigt for dem.”

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.