Skab målene selv

Stive pædagogiske koncepter, som forvaltningen vil ­implementere i alle kommunens dagtilbud. Eller abstrakte nationale mål, som politikerne har travlt med at pådutte landets pædagoger at arbejde med.

Ofte forbindes målstyring i dagtilbud med udefra­kommende kontrol, fremmedgørende topstyring og besværligt ­bureaukrati, der tager tiden fra kernearbejdet med børnene.

Men sådan behøver det ikke at være, påpeger psykolog og forsker fra Københavns Professionshøjskole Søren Smidt, der sammen med fagfællen Suzanne Krogh har skrevet bogen ’Fra intention til praksis – Meningsfulde mål og en styrket evalueringskultur i dagtilbud’.

Gennem sin forskning har Søren Smidt indhentet erfaringer fra op mod 100 daginstitutioners arbejde med at målrette deres pædagogik inden for alt fra leg og måltider til garderobeindretning og modtagelse.

»Debatten behøver ikke at handle om ja eller nej til koncepter ­eller målstyring. Det vigtige er, hvem der formulerer målene. Når de pædagogiske mål og intentionerne bliver formuleret lokalt af de folk, der skal arbejde med dem og i forhold til gruppen af børn i det pågældende dagtilbud, så er målformuleringer en hjælp for med­arbejderne. De tydeliggør, hvad man vil med sin pædagogik, og hvorfor man vil det,« siger han.

Målstyring i børnehøjde

Det er ifølge Søren Smidt vigtigt, at mål tager udgangspunkt i personalets fælles refleksioner over de erfaringer, der gør sig i samværet med børnene.

»Målstyring skal hives ned i børnehøjde, for det er her, at målene skal ud og virke,« siger Søren Smidt.
Aktuelt beder politikerne daginstitutioner især om at rette deres bevidsthed mod den nye dagtilbudslov, som trådte i kraft i 2018. Søren Smidt håber, at hans bog kan hjælpe daginstitutioner med at sætte deres egen kurs i forhold til den overordnede pædagogiske ­retning, som er givet med loven.

»Der er opstillet meget brede mål for arbejdet med temaerne i den reviderede læreplan. Samtidig lægger lovteksten op til, at pædagogerne lokalt skal oversætte målene, så de tager udgangspunkt i det enkelte dagtilbud og børnegruppen,« fortæller Søren Smidt.

Institution: Nysgerrighed skaber målene

En af de institutioner, som Søren Smidt og Suzanne Krogh har bistået i arbejdet med målstyring, er vuggestuen Jagtvejens Asyl i København.

Leder Marlene Bjerregaard fortæller, at institutionens arbejde med målstyring har sit udspring i forskernes aktionslæringsmodel, hvor målformulering er et centralt element.

»Aktionslæringsmodellen er fantastisk i arbejdet med målstyring. De mål, vi formulerer, tager afsæt i personalets undren over noget, vi har observeret i børne­gruppen. Sammen udvælger vi noget, vi vil undersøge. Så indsamler vi viden om og arbejder i dybden med udvalgte temaer for at kunne understøtte børnene i deres læring, dannelse, udvikling og trivsel i gruppen. Herefter opstiller vi vores konkrete mål og lægger en plan for, hvordan vi vil arbejde med at nå dem,« fortæller hun.

Institutionen har brugt modellen til udvikling af mål for en måltidspædagogik og en pædagogik for selvinitieret leg.

»Vores mål om, at børnene skal blive selvhjulpne ved måltidet, startede med en undren over, hvorfor de ikke spiste med skeen, når vi vidste, at de motorisk var i stand til det. Det førte til, at vi i et år arbejdede med at skabe en vidensbaseret måltidspraksis, hvor vi blandt andet samarbejdede med Københavns Madhus og fik viden om børns udvikling i forhold til at understøtte deres kompe­tencer under måltidet,« siger Marlene Bjerregaard.

Også institutionens mål om selvinitieret leg startede med undren:

»Hvorfor gik børnenes leg ofte i stå, når pædagogen trak sig fra den? Vi undersøgte en masse om leg og voksnes rolle og har nu formuleret mål for både personalets positionering i legen og børnenes legekompetencer,« siger fortæller hun.

4 tip til målformulering

• Formulér mål, der både retter sig mod børnene og mod medarbejderne, og hold dem adskilte.
• Formulér målene i punktform, og undgå flere mål i et.
• Formulér mål, der beskriver, hvad der skal udvikles, og hvilke kompetencer og oplevelser, I vil fremme. Ikke handlinger, metoder og planer for, hvad personalet vil gøre.
• Formulér konkrete mål, som er knyttet til det pågældende læringsmiljø og den aktuelle børnegruppe. Undgå abstrakte og generelle mål.
  
  Kilde: ’Fra intention til praksis – Meningsfulde mål for læringsmiljøer i dagtilbud’, af Søren Smidt og Suzanne Krogh. Forlaget Dafolo, december 2019.

Mål for legen

Her er de mål, som Jagtvejens Asyl har opstillet
i udviklingen af en legepædagogik.

Børnemål:
● Får et varieret legerepertoire
● Udvikler varierede legepositioner
● Udvikler stærke legekompetencer
● Styrkes i fordybelse i legen
● Styrkes i konflikthåndteringskompetence

Personalemål:
● Rammesætter og faciliterer
● Understøtter legen via de tre grundpositioner (foran, ved siden af, bagved)
● Vurderer børnenes positioner
● Uddelegerer roller
● Arbejder med baggrund i konfliktforståelse

Mål for Måltidet

Her er de mål, som Jagtvejens Asyl har opstillet
i udviklingen af en måltidspædagogik.

Børnemål:
● Selvhjulpenhed
● Mærke og formulere mæthed og sult
● Selvbestemmelse
● Madmod og madglæde
● Opleve flow/fordybelse
● Tage selvstændige initiativer
● Brug af sproget

Personalemål:
● Indragelseskompetence
● Lyttekompetence
● Afgivelse af magt og kontrol
● Engagement, glæde og begejstringskompetence
● Stemningskompetence
● Innovationskompetence
● Sproglig opmærksomhedskompetence