SFO’en er 'et hul:' Men nu skal det være slut

Folkeskolen er gennemreguleret, mens der er få regler for, hvad der skal foregå i en SFO, som ellers er en afgørende faktor for børnenes trivsel. Ulempen er, at SFO’en risikerer at blive nedprioriteret, fordi skoleledere, politikere og andre ikke ved nok om, hvad der foregår. 

Det kan de blive klogere på nu. I den nye bog ’SFO – fra stedbarn til en del af familien’, gennemgår en skoleleder og en SFO-leder i fællesskab en stor del af de dilemmaer og udfordringer, som de oplever.

”Der er så meget, vi skal forholde os til og leve op til i forhold til skolen. Den forpligtelse har SFO'erne ikke på samme måde. Hvis der ikke står, at man skal gøre et eller andet, kommer man nemt til at prioritere SFO-delen. Og hvis ikke skolelederen gør det, risikerer man, at politikerne vælger at gøre det,” siger Maike Raahauge, som er skoleleder på Frederiksberg.

I bogen forsøger hun sammen med Pia Kristensen, der er KKFO-leder i København, at pege på de vigtigste emner at sætte lys på for at sikre SFO’en den opmærksomhed, den fortjener.

”Vi prøver at sige, at der er rigtig meget kvalitet, men det skal dyrkes og tales op. Lige nu er det sådan et hul, som ingen rigtigt forholder sig til,” siger Pia Kristensen.

Mangler rum  til at udvikle SFO'ens rolle

De to ledere har tidligere arbejdet på samme skole. Dengang havde de ofte svært ved at komme hjem, fordi de lige skulle tale færdig.

”Vi blev ved med at tale om emner, som vi syntes var vigtige. Vi synes, at der mangler rum i hverdagen til at tale om og udvikle SFO’ens rolle,” fortæller Maike Raahauge.

Det betyder dog ikke, at de hverken dengang eller i bogen kommer med svar, der kan bruges af alle andre og overalt.

”Der findes ikke ét svar på de forskellige udfordringer, vi står med. Så et vigtig budskab fra os er, at man drøfter det og finder sine egne svar. Det kan jo se fuldstændig forskelligt ud, alt efter hvem der er i ledelsesteamet, og hvem medarbejderne er,” siger Pia Kristensen.

Selv med stor faglighed er samarbejdet svært

Men hvad er det så, skole- og fritidstilbudslederne skal diskutere og delagtiggøre omverdenen i? 

Et af emnerne er efter forfatternes mening samarbejdet mellem lærere og pædagoger. 

Ofte går det godt, og det er heldigt for børnene i den klasse.

”Nogle passer godt sammen og kan have det bedste samarbejde, mens andre ikke får brugt deres kompetencer i samarbejdet, fordi de ikke klikker. Men det skal ikke handle om held. Det skal være planlagt og bunde i strategisk ledelse,” siger Pia Kristensen.

Lederne skal derfor gøre det klart for hele arbejdspladsen, hvad medarbejderne skal. 

”Det handler om at definere og fremhæve, hvad man vil have til at ske. Hvor er vi på vej hen, og hvad vil vi med de her børn? Der er masser af faglighed hos både lærere og pædagoger til at tale om de her ting, men det er faktisk utrolig svært,” siger Maike Raahauge.

’Naturligt’ at lærere ikke har indsigt i fritidsdelen

Selvom de fleste lærere og pædagoger har samarbejdet i mange år, er det fortsat vigtigt at styrke samarbejdet, mener bogens forfattere. 

Som udgangspunkt er der et skævt forhold, fordi pædagogerne arbejder i både skole- og fritidsdelen og har en naturlig viden om begge områder, mens lærerne ikke ved så meget om, hvad der sker i fritidsdelen. 

Og det er i virkeligheden helt naturligt, siger Pia Kristensen.

”Jeg har arbejdet mange år i fritidshjem. Her sagde nogle pædagoger, at lærerne ikke vidste meget om fritiden. Jeg sagde: 'Hvis du gerne vil vide, hvordan det går med lille Peter, går du så i din fritid over og ser, hvordan drengen har det i skolen? Nej, det gør du ikke,” siger Pia Kristensen.

Forbløffede lærere: Børnene var helt anderledes i SFO’en

Hun kommer med et eksempel fra sin egen skole, hvor lærerne har fået større indblik i hverdagen i SFO’en. På skolen arbejder man med co-teaching, og som en del af det kommer lærerne i SFO’en nogle eftermiddage.

”Nogle af lærerne var forbløffede over at se de børn, som de kendte fra undervisningen, i en helt anden ramme. Nogle af dem var nærmest helt andre børn, lød det fra lærerne. Derfor har vi besluttet, at vi også skal gøre det på den måde i de kommende år. Det giver lærerne god indsigt i både børn og pædagogernes arbejde. Og det styrker samarbejdet,” siger Pia Kristensen.  

Strategien kan give udfordringer

Når skoleledere og SFO-ledere drøfter forskellige emner, kan de i sagens natur blive uenige. Det kan for eksempel handle om strategien.

Et område, hvor der let kan opstå uenigheder, er i hvor høj grad en SFO skal prioritere it.

Hvis en skoleleder prioriterer området højt og også gerne vil have SFO’en til at investere i udstyr, kan det være svært, hvis SFO-lederen har en holdning om, at der ikke skal investeres i it, måske ud fra en filosofi om, at ”vi tror ikke på it, vi tror på nærhed. Her er der brug for dialog, forklarer Maike Raahauge.

”Så kan du godt stå som skoleleder og sige, at nærhed også kan handle om at være sammen omkring it, men det er jo ikke sikkert. Jeg er godt klar over, at jeg som skoleleder altid kan trumfe, men det giver jo ingen mening. Derfor skal man give rum til at lytte til hinandens synspunkter og forstå dem.”

Små ting gør en forskel

Det er vigtigt at tale tingene grundigt igennem. Gør lederne det, er det nogle gange kun små ting, der skal ændres, før medarbejderne oplever, at ledelsen er relevant for alle, siger Pia Kristensen.

”Det kan for eksempel handle om, hvornår man ønsker god sommerferie, når medarbejderne får ferie på forskellige tidspunkter, eller hvornår sommerfesten skal begynde. Det er små ting, som kan være med til, at medarbejderne føler, at de bliver set og hørt.”