Se listen: Her er de vigtigste dagsordener for pædagoger i 2026
Overenskomstforhandlinger, forhandlinger om indholdet på den nye pædagoguddannelse og et folketingsvalg, der skal afholdes senest den 31. oktober. 2026 er spækket med dagsordener, der kommer til at få direkte indvirkning på pædagogernes arbejdsliv.
Men hvilke dagsordener skal pædagogerne forvente at mærke særligt meget til i det nye år?
Det spørgsmål har Børn&Unge stillet til en række ledende figurer på det pædagogfaglige område – forskere, fagfolk og politikere.
BUPL-formand: OK-forhandlinger og folketingsvalg bliver top-dagsordener
For BUPL-formand Elisa Rimpler er forårets overenskomstforhandlinger den absolut vigtigste pædagog-dagsorden i 2026.
”Forhandlingerne skal munde ud i et resultat, som bidrager til at gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog. For os pædagoger er lønudvikling det vigtigste krav. Men også bedre mulighed for at bruge sin faglighed,” siger hun.
Desuden skal der i 2026 være Folketingsvalg. Og selvom valget foregår i skyggen af prisstigninger og krig i Europa, er det tvingende nødvendigt, at politikerne sætter ambitiøse mål for børneområdet, understreger Elisa Rimpler.
”Kvalitetsundersøgelsen i foråret viste, hvad vi har sagt længe: Der er behov for at løfte vores daginstitutioner. Det kræver en fortsat investering i normeringer, og det kræver markante investeringer i ledelse, uddannelse, opkvalificering og en højere pædagogandel,” siger hun.
For BUPL er kampen for at styrke det udsultede fritidsområde og vilkårene for de private medlemmer også store dagsordener i 2026:
”Skal vi styrke forholdene for alle pædagoger, er det vigtigt, at vi har mange medlemmer og overenskomstdækker også alle private institutioner. Det vil være en særlig indsats for os,” siger Elisa Rimpler.
Minister: Kvalitet og inddragelse af pædagogers perspektiver
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er især optaget af, at kvaliteten i børnehaver og vuggestuer skal styrkes.
”Undersøgelser viser, at kvaliteten nogle steder halter. Jeg er derfor glad for at se, hvordan både kommuner og dygtige pædagoger og ledere landet over arbejder konstruktivt med dette. Det skal bakkes op fra Christiansborg. Minimumsnormeringer, lønløft, en ny pædagoguddannelse og midler til flere ansatte var alt sammen vigtige skridt. Og nu investerer vi i mere uddannet personale. Flere medhjælpere får muligheden for at læse til meritpædagog, og flere pædagoger får mulighed for efteruddannelse,” siger han.
Mattias Tesfaye fortæller desuden, at han i 2026 vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal give anbefalinger til, hvordan det pædagogiske indhold i dagtilbudsloven kan trækkes tydeligere frem.
”Jeg håber, at mange pædagoger vil deltage i debatten om, hvad de mindste børn skal møde ind til i et dagtilbud. Der er behov for konstruktive indspark til, hvordan vi styrker kvaliteten i det pædagogiske arbejde,” siger ministeren.
KL’s børneformand: Kvalitet og tiltrækningskraft står øverst
Også Christina Krzyrosiak Hansen(S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, ser et løft af kvaliteten i landets dagtilbud som den allervigtigste dagsorden i 2026:
”Alle børn skal opleve en hverdag i vores dagtilbud, hvor de kan udvikle sig, lære og være i trygge rammer. Det har vi et kæmpe ansvar for i kommunerne i tæt samarbejde med lederne og det dygtige pædagogiske personale. Der er sat en række indsatser i gang både lokalt og nationalt for at sikre bedre tilsyn, løfte kompetenceniveauet og styrke den faglige ledelse,” siger hun.
Christina Krzyrosiak Hansen, der til daglig er borgmester i Holbæk Kommune, peger desuden på arbejdet med at gøre pædagogfaget mere attraktivt som en vigtig dagsorden i 2026.
”Jeg blev rigtig glad, da en ny TALIS-undersøgelse viste, at pædagogerne er glade for deres arbejde. Det siger nemlig noget om, hvor meningsfyldt et arbejde, det er. Og det er en kæmpe løftestang til den kvalitetsudvikling, vi er i gang med. Vi skal derfor have udbredt arbejdsglæden, løftet kvaliteten – også på uddannelserne – og gøre det mere attraktivt at gå ind i faget,” siger hun.
Forsker: Kamp om skolepædagogers rolle
Børneforsker og ekstern lektor på Aarhus Universitet Christina Holm Poulsen peger på skolebørns trivsel som den vigtigste dagsorden, især i lyset af det aktuelle fokus på mistrivsel og skolefravær.
Netop pædagogernes arbejde med at styrke skolebørns trivsel bliver også fremhævet af børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Og Christina Holm Poulsen forudser, at der kan blive kamp om, hvad pædagogernes rolle i det arbejde skal være:
”Pædagoger bidrager med en faglighed, der har stor betydning for børns oplevelse af skoletilhør. Derfor håber jeg, at pædagoger får mulighed for og betingelser til at bringe deres faglighed i spil på måder, der styrker børns fællesskaber og deltagelse – snarere end at opgaven består i at gøre børnene undervisningsparate,” siger Christina Holm Poulsen.
Professionshøjskoler: 2026 bliver afgørende år for ny pædagoguddannelse
Formelt slår den nye pædagoguddannelse først dørene op i 2027. Men Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, peger stadig på arbejdet med at udforme den nye uddannelse, som den vigtigste dagsorden i år.
”2026 bliver afgørende for at få en uddannelse med flere undervisningstimer, tættere faglig vejledning, tydeligere feedback og markant stærkere praktikforløb. Det er vigtigt, fordi kravene til den pædagogiske faglighed er enormt høje,” siger hun.
Camilla Wang peger også på, at reformen af pædagoguddannelsen giver nye muligheder for, at pædagoger kan udvikle, specialisere og dygtiggøre sig gennem hele arbejdslivet og tæt på praksis.
”Reformens nye professionsmastere giver mulighed for at dygtiggøre sig gennem arbejdslivet, hvor den faglige udvikling foregår tæt på praksis. Dermed får vi ikke bare dygtigere pædagoger, men også stærkere faglige miljøer, bedre pædagogisk kvalitet og en profession, der bliver endnu mere attraktiv at vælge til,” siger hun.
Forsker: Ny uddannelse bliver første skridt i kampen for flere pædagoger
Den største og vigtigste dagsorden for pædagogprofessionen - ja faktisk for hele vores samfund - er at få uddannet, rekrutteret og fastholdt flere pædagoger. Sådan lyder det fra Line Togsverd, docent og forsker i barndomspædagogik, daginstitutioner og pædagogers faglighed og uddannelse ved UC Syd.
Hun mener blandt andet, at uddannelsen skal gentænkes: Pædagogik, pædagogiske værdier og formål skal være omdrejningspunkt både i uddannelsens fagrække, fællesskaber og arbejdsformer.
”Pædagoger skal både ville og kunne noget med nogen. Men de skal også have lov at være i tvivl og søge løsninger og forståelser sammen med andre og i dialog med deres omverden. Både den fagpersonlige dannelse og den sociale ansvarlighed skal have en ny plads i uddannelsen,” siger Line Togsverd.
Behov for at styrke pædagogernes vilkår i 2026
Kampen for at fastholde pædagoger og styrke den pædagogiske kvalitet er blevet nævnt flittigt blandt de personer, Børn&Unge har spurgt.
Men Line Togsverd understreger, at succes her kræver et løft af pædagogernes arbejdsvilkår.
”Der er i de seneste år forsket en del i moralsk stress, som er den belastning og oplevelse af meningsløshed, som får dygtige pædagoger til at forlade et ellers meningsfuldt virke som pædagoger. Det handler selvfølgelig om ressourcer til området, men også om at pædagoger oplever råderum, tid og frihed til at arbejde med afsæt i deres faglige værdier, viden og kunnen,” siger hun.
Her bliver udbredelsen af pædagogers mulighed for planlægning, evaluering og refleksion interessant at følge i 2026, påpeger Line Togsverd.
”Det er et væsentligt aspekt af fagligheden, at man har mulighed for løbende at overveje - både alene og sammen med sine kolleger - om man er på rette vej.”
