Se din kommune: Her er pædagogmanglen vokset mest
Loven om minimumsnormeringer har naturligt nok ført til, at der er kommet mere personale til børnene i landets daginstitutioner.
Men personalet er i stigende grad ikke pædagoger. Og nye beregninger fra BUPL viser, at pædagognormeringen – altså antallet af daginstitutionsbørn pr. pædagog – i en lang række kommuner er blevet væsentligt forringet igennem de seneste år.
Eksempelvis er der i kommuner som Allerød, Glostrup, Læsø, Rudersdal og Holbæk kommet to-tre flere børnehavebørn for hver pædagog.
Se mere om udviklingen i danmarkskortene nederst i artiklen.
Sjællandsk kommune er røget helt i bund
Allerværst ser det ud i nordsjællandske Allerød Kommune. Her er der i gennemsnit kommet tre flere børnehavebørn og 1,5 flere vuggestuebørn for hver daginstitutionspædagog. Og ifølge BUPL’s beregninger er Allerød den kommune, der har den dårligste pædagognormering i hele landet.
”Det er en markant og meget bekymrende udvikling i betragtning af, at pædagoger er afgørende for at sikre børns trivsel og udvikling. Desværre stemmer de nye beregninger fint overens med det, vi hører fra pædagogerne i Allerød: De er pressede,” siger Marlene Dalskov, faglig sekretær i BUPL Nordsjælland.
Den uheldige udvikling er dog ikke gået ubemærket hen i Allerød Kommune, understreger hun. I 2023 nedsatte kommunalbestyrelsen et særligt udvalg, der på baggrund af samarbejde med blandt andre BUPL fremsatte en række anbefalinger til at styrke rekruttering og fastholdelse af pædagoger samt ansatte på ældreområdet.
Fuld løn under uddannelse skal skaffe flere pædagoger
Allerød Kommune har blandt andet sikret, at en række pædagogmedhjælpere kan merituddanne sig til pædagog i arbejdstiden og med fuld løn. Og kommunen kan allerede nu se, at pædagogandelen i kommunen er på vej op.
”Pædagogandelen af kommet op på 49 procent, hvilket er en forbedring sammenlignet med år 2023, hvor vi jo kunne se, at udviklingen var helt gal. Og det beløb, vi afsatte til indsatser for at styrke rekruttering og fastholdelse af pædagoger og ansatte på ældreområdet i 2024, femdobler vi i budgetterne for 2025,” siger Anders Damm-Frydenberg (SF), formand for kommunalbestyrelsens børne- og skoleudvalg, som også stod i spidsen for det særlige udvalg bag anbefalingerne.
Udsigt til kommunalvalg giver bekymring
Selvom Marlene Dalskov fra BUPL Nordsjælland roser Allerød Kommune for at tage problemerne alvorligt, er hun bekymret for, om det stærke fokus på at tiltrække og fastholde flere pædagoger vil fortsætte efter det kommende kommunalvalg:
”På trods af de gode indsatser er kommunen ikke i mål endnu. Eksempelvis så vi i BUPL gerne, at kommunen styrkede pædagogernes tid til planlægning og evaluering af arbejdet. Det vil være en vigtig styrkelse af de pædagogiske arbejde i betragtning af, hvor mange børn, hver enkelt pædagog står med ansvar for. Samtidig sender det et stærkt signal om, at kommunen ’vil’ pædagogerne,” siger hun.
Se BUPL’s seneste beregninger af pædagognormeringerne i landets kommuner her.
Skal regeringen gøre mere? Nu skal minister give svar
Hvis udviklingen i de pressede kommuner skal vendes, bør også Folketinget sætte ind, mener BUPL-formand Elisa Rimpler:
”Politikerne på Christiansborg skal skabe en pædagoguddannelse i verdensklasse og sikre endnu bedre mulighed for merituddannelse af medhjælpere og pædagogiske assistenter. Hvis politikerne sidder på hænderne, er det børnene, der betaler prisen," siger hun.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) slipper da heller ikke uden om at forholde sig til problemet. I forlængelse af den forringede pædagognormering i en lang række kommuner har SF’s børneordfører Theresa Berg Andersen nemlig afkrævet ministeren svar på, om regeringen gør nok for at sikre flere pædagoger til børnene.
