Sådan skaber I rum til nærvær: Her kan fantasien blomstre
Klokken er 9 i den integrerede institution Børnesymfonien i Tranbjerg ved Aarhus. I klatrestativets reb er ophængt balloner i mange farver. De ældste børn og pædagog Anne-Mette Sørensen sidder nedenunder i sandet.
Anne-Mette Sørensen har et hvidt vaskefad og en terning med farver på siderne: Slår man rød, skal man med en bold ramme en rød ballon oppe i tovene. Slår man med blå, skal man ramme en blå. Man kan vælge den lette eller den svære udgave. Vælger man den svære, skal man ligge ned og kaste.
”I dag oplever børnene, at klatrestativet kan bruges på en ny måde. I næste uge får de måske en nye idé til en leg, hvor klatrestativet kan indgå. Det er det, vi gerne vil – inspirere til nye lege, hvor børnene ofte i små grupper oplever nærvær og skaber sammen,” siger leder Annie Lyck, Børnesymfonien.
Ideerne blomstrer
Pædagog Anne-Mette Sørensen har været primus motor i projekt om rum til nærvær, som institutionen har arbejdet med. For hende er det vigtigt, at børnene selv får ideer til udvikling af legen.
”Børnene er med i skabelsen af legen, og hjælper vi dem til at udvikle lege, som de bliver længere sammen med de andre børn. Og vi anerkender, når ideerne blomstrer: ’Vildt god idé, det skal vi da prøve.’ Det er med til at stimulere, så der hele tiden opstår nye ideer, der kan udvikle legen og styrke nærværet,” fortæller hun.
Med ballonerne i klatrestativet er der skabt et midlertidigt nærværsrum, men her er mange andre nærværsrum. Små hyggelige steder. Hytter. Legesteder. Det er resultatet af deres Projekt Nærværsrum, der har skabt forøget nærvær og længerevarende lege med større fordybelse.
Samskabelse er et nøgleord
Børn og pædagoger skaber sammen – til små grupper, mens andet er til større grupper. Der er både permanente nærværsrum og midlertidige, som bygges sammen med børnene. Som da børn og pædagog byggede et træstativ med presenning over, der kunne flyttes rundt på legepladsen. Et hyggeligt rum til samvær. Men så fandt børnene ud af, at de kunne svinge sig i overliggeren, og så var det pludselig et gymnastikredskab.
”Når vi på den måde sætter noget i gang, oplever vi børnene videreudvikle legen. De bruger deres fantasi, og de inspireres. Vi vil gerne styrke samværet mellem børnene og mellem børn og voksne, og det gør vi ved at skabe rammer og så lade børnene fylde dem ud, når de sammen med pædagogen er kommet i gang med legen. Der skal ikke være en masse regler. Legen skal udvikle sig, som børnene vil, ikke som pædagogen måske har tænkt sig det,” siger Annie Lyck.
Børnene er medskabere
I Børnesymfonien skaber de børnefællesskaber, hvor børnene er medskabere af deres egen hverdag. ”Og det lærer de af. De oplever, at de selv kan påvirke deres børneliv og lege. Det gør, at de tør komme med ideer og forslag. Hvis vi hele tiden definerer, hvad de skal, bliver det hurtigt kedeligt for dem,” siger Anne-Mette Sørensen.
Annie Lyck nikker:
”Spændingen varer længere, og dermed kan legen vare i længere tid. Det er jo også det, vi som pædagoger skal arbejde med: Nemlig hvordan børnene kan fordybe sig og koncentrere sig i længere tid ad gangen i en leg. De får noget, der ikke kun gør dem skoleparate, men som de kan tage med sig videre i livet,” siger hun.
Læs hele historien i Børn&Unge nr. 6.
Projekt Nærværsrum i Børnesymfonien er støttet af BUPL’s Udviklingsfond. Projektleder var pædagog Anne-Mette Sørensen fra Kulturkadancen.
