Sådan gør vi grimt sprog til en sjov aktivitet
Et par drenge står på et gyngebræt, der er hængt op mellem to træer på Skørbæk-Ejdrups naturbørnehaves legeplads i et skovområde på Nibeegnen i Nordjylland.
’Din fucking’ og ’lortefuck’ råber de frækt og storgrinende til hinanden, mens de svinger frem og tilbage under de høje trækroner.
En tredje dreng kommer farende på en løbecykel, indtil han med forhjulet støder ind i en træstub.
”Din dumme fucke,” skælder han ud på træstubben.
Gør det til en leg med ord
Drengene kender et væld af kraftfulde og grimme gloser. Dagens udbredte fuck-sprog skyldes nok også, at børnene har fået at vide, at Børn&Unge er på besøg for at høre alle de bandeord, de kan. Og for at tale med pædagogerne om udfordringen med grimt sprog.
”Det grimme sprog opstår uundgåeligt i perioder blandt børnene, der ofte har hørt ordene fra deres ældre søskende eller fra tv og andre steder,” fortæller pædagog Dorte Hollands.
For tiden har nogle af de ældste børn et lidt for farverigt sprog.
”I stedet for at komme med løftede pegefingre og forbud, prøver vi at lege med sproget sammen med børnene. Vi udforsker ordene og taler om, hvordan og hvornår man må bruge dem,” siger hun.
Irettesættelser blev så negativt
Også for tre år siden var ord som ’for fanden’, ’fuck’ og ’for satan’ blevet lidt for almindelige i storbørnsgruppen. Selv mere forsigtige og mindre hårdt talende børn blev inspireret og stemte i med ord som ’fis’ og ’prut’.
Efter først at have prøvet forskellige strategier som at ignorere de uønskede ord eller at komme med formaninger som ’stop’ eller ’sådan taler vi ikke’, lagde Dorte Hollands hovedet i blød og udtænkte en ny strategi.
”Det var blevet så negativt med alle de irettesættelser. Så jeg tænkte, vi skulle have et sted, hvor det var tilladt at bande. Jeg ville gerne inddrage børnene, og da vi altid er ude, var det oplagt at vælge en busk på legepladsen, som kunne være vores bandebusk,” fortæller Dorte Hollands.
Skrev bandeord ned på små sten
Pædagogen tog også børnene med på en længere gåtur, hvor de fandt sten, som børnene med pædagogernes hjælp fik skrevet deres værste bandeord på.
Stenene blev lagt under busken, som man altid måtte løbe ned og bande ved.
”Sådan vendte vi det negative til en sjov leg med ord og bogstaver. I tiden efter kom børnene af og til og ville have skrevet et nyt ord på en sten, og busken blev også brugt rigtig meget i starten. Men det blev mindre og mindre, og til sidst var der ikke længere brug for den, for det var jo ikke sjovt at stå alene og bande ved en busk, der ikke svarer,” siger Dorte Hollands.
Bandebusk blev til et bandetræ
Børn&Unge læste om børnehavens gamle bandebusk i en Facebook-debat om grimt sprog i gruppen ’Pædagogfagligt Netværk’. Da vi ringede til børnehaven for at spørge ind til ideen, grinede Dorte Hollands:
”Hvor sjovt. Min kollega er netop i dag gået i gang med et lignende projekt, fordi der igen har været problemer med grimt sprog i en storbørnsgruppe.”
Da Børn&Unge er på besøg, laver børnene nu træskilte med de uønskede ord, hvorefter de pynter skiltene med maling og hænger dem op på et hjemmekonstrueret bandetræ. Ved træet må børnene bande så meget, de vil.
”Bandetræet er mit yndlingstræ,” afslører 5-årige Magne.
Tissemand, pølse og lille baby
Dorte Hollands samler børnene rundt om et bord til en snak om deres skilte, hvor der eksempelvis står ’pølse’, ’sgu’, ’du skal dø’ og det meget sjældne udtryk ’drukne vandmølle prut’, som Eigild i dag har fundet på. Rundt om bordet lyder både fnis og forfærdelse over de mange ellers forbudte ord.
”Jeg fik skiltet med tissemand,” griner Atlas højt.
Nu læser Dorte Hollands op fra Carlas skilt.
”Her står der ’lille baby’. Hvis man siger det til en baby, bliver babyen jo ikke ked af det. Men hvad nu, hvis I siger det til en ven i børnehaven?” spørger hun.
”Hvis man siger det til en, der er stor, så kan han blive ked af det, fordi han ikke er lille mere,” siger Atlas – nu med alvorlig mine.
Styrker både sproglig og social læring
Al den snak om bandeord, og hvad de gør ved andre, er med til at udvikle både børnenes sprog og venskaber, oplever Dorte Hollands.
”Vi har et læringsmiljø, hvor vi prøver at sige ja til så meget, vi kan. Når børnene bander, siger vi: ’Ja, du må gerne sige de ord, men du skal bare gøre det henne ved det træ’,” forklarer Dorte Hollands.
Træet står lidt afsides på legepladsen, og det hjælper børnene til at forstå, at man ikke må bruge bandeord alle steder.
”Børnene kan have meget sjov med at sige ordene sammen, men de forstår også, at ordene kan gøre andre vrede eller kede af det.
Der er meget sproglig og social læring i det her,” siger Dorte Hollands.
Voksne kan også komme til at bande
Det kun få dage gamle bandetræ er allerede så etableret blandt børnene, at pædagogerne også må passe på deres eget sprogbrug.
”Vi kan jo også komme til at sige ’Av for satan’, hvis man har hamret sig selv over fingeren. Men så skal børnene nok være der og sige: Du skal gå op til bandetræet. Og så må vi jo gøre det,” griner Dorte Hollands.
Find hele inspirationstemaet om grimt sprog i Børn&Unge nr 8/2024
Læs også artiklen 'Ekspert: Børns grimme sprog vækker stærke følelser'
Malerisk sprog er også en del af unges identitetsdannelse, socialitet og peacocking, hvor man hævder sig med forstærkende ord: ’Du er fucking nice’ er bare ’du er meget sød’.
Anders Mosegaard Rasmussen, fritidsklubpædagog
4 pædagoger fortæller:
Sådan afvæbner vi grimt sprog
En anerkendende tilgang til børn og unges fuck-sprog kan nuancere børnenes sprogforståelse og styrke relationen, mener de.
Majbritt Jacobsen, Vorbasse ved Billund:
Startede en bandeklub på toilettet
”I bander hele tiden. Jeg laver snart en bandeklub. Sådan udbrød jeg en dag i børnehuset, hvor jeg var ansat. Fra da af kunne alle, der ville, hver dag komme med ud på toilettet i 10 minutter før formiddagsmaden og fyre bandeord af. Sjovt nok sagde børnene ikke længere ’din fucking noob’ og andet groft. Da bandeordene blev legale, mistede de deres værdi som frække, og når noget mister værdi, forsvinder det. Sådan gik det også med bandeordene. Med de skolestartende børn har jeg talt om kaktusord, der stikker, og blomsterord, der får os til at blomstre. Sådan kan man både være kreativ med bandeord som i bandeklubben, eller tale om ordenes magt og det, de gør ved os. Som pædagoger må vi også være ekstra opmærksomme på, om grimt sprog er et barns ventil for meget svære følelser.”
Mette Stærk, Bjerre ved Hedensted:
Sender børnene til bandetræet
”Vi prøver at anerkende, at børn kan have brug for at få bandeord og stærke følelser ud af deres system. På legepladsen i vores naturbørnehave har vi et bandetræ, som børnene må bande ved. Vi undgår skæld ud og løser på den måde barnets behov for at komme ud med frækhed, glæde eller vrede. Handler det om, at man er sur på kammeraten, tager vi også dialogen om det. Og vi taler om, hvad man må sige hvor. Vi bruger også et barns sprogbrug til at analysere barnets selvopfattelse: Siger et barn grimme ord for at højne sin selvagtelse eller sin status i legerelationer? Så skal vi arbejde med barnets selvværd og identitet. Som i alt pædagogisk arbejde går vi bag om adfærden, ser efter barnets hensigt og bruger den viden, vi får, til at styrke relationerne.”
Mie Gaye, København:
Havde en bandemur på fritten
”Da jeg arbejdede på frit, havde vi en gruppe børn med et virkelig grimt sprogbrug, der smittede af på de andre. Jeg sendte dem udenfor, hvor de måtte sige alle deres grimme ord til muren ind til fritten. I starten var det sjovt og sejt, men det blev jo irriterende at skulle afbryde den aktivitet, man var i gang med. Stille og roligt blev børnene selv opmærksomme på ikke at bande. Vi talte om, at et lille ’for helvede’ måske kunne gå, hvis man tabte i FIFA-spillet eller på fodboldbanen. Men børnene blev gode til at huske hinanden på at tale pænt. Jeg har også engang lavet en film om grimt sprogbrug. Børnene, jeg optog, vidste ikke, at det var emnet, men bemærkede selv, at de talte grimt. Så greb jeg den der.”
Anders Mosegaard Rasmussen, Gml. Rye ved Skanderborg:
Anerkender følelsen bag sproget
”Jeg har arbejdet med unge op til 25 år og er nu pædagog i en fritidsklub for 3.-6. klasses børn. Jeg har god erfaring med at anerkende den følelse, der ligger bag groft sprog. Er et barn i affekt, kan det virke afvæbnende at sige: ’Du har ret til at være sur’. Det åbner for barnets opmærksomhed og en fredelig samtale om, hvad der ligger bag. En tidligere kollega råbte ’sprog’, når de unge var oppe at køre, og så pakkede de sig, men det løste jo ikke det underliggende. Malerisk sprog er også en del af unges identitetsdannelse, socialitet og peacocking, hvor man hævder sig med forstærkende ord: ’Du er fucking nice’ er bare ’du er meget sød’. De unge kender forskel på, hvad de kan sige til en ven og til vennens mor. Konteksten er vigtig. Jeg kan være intolerant i forhold til, hvad vi lukker ind fra influencere på YouTube og TikTok. Men så taler vi også om det.”
