Sådan får børn genbrug ind under huden

Der skal mere end et årligt kreaprojekt med dåser og mælkekartoner til, hvis man vil gøre genbrug til en naturlig del af barndommen, siger pædagog og klimaformidler Elisabeth Broby Reppel, som her deler sine erfaringer.
Pige ser ned i kasse til opsamling af plast
Læs 7 gode råd til at arbejde med børn, genbrug, bæredygtighed og klima.

Arbejdet med genbrug lærer børn at se potentialet i noget, som andre ikke kan bruge. På den måde bliver det naturligt for dem at sortere affald, lyder det fra pædagog Elisabeth Broby Reppel.

Hun formidler klima og bæredygtighed til børn og slår fast, at hvis man vil gøre genbrugstanken til en del af børns dannelse -ja, så rækker et projekt i et par uger ikke. Bæredygtighed skal indgå naturligt i hele barndommen.

Læs hendes bedste råd og erfaringer her.

1

Bliv enige

Det er en dårlig idé at bestille plastikperler og glanspapir, hvis I er blevet enige om at arbejde med genbrugsmaterialer. Drøft, hvad I allerede gør, og bliv enige om, hvordan I ellers vil arbejde med genbrug. Begynd med få ting, så det ikke bliver uoverskueligt.

2

Gå i genbrugsbutikker

I kan købe mange materialer i genbrugsbutikker og på DBA. Og I kan gemme dåser til dåsetelefoner og glas, som I kan lime stofrester, kviste eller sand på til smukke lysestager. Bed også forældrene gemme køkkenrullerør, balloner fra fødselsdage og andre ting. Med tiden bliver det naturligt for dem at aflevere genbrugsmaterialer af sig selv.

3

Gå på genbrugsjagt

Spørg forældrene, og led selv i gemmerne derhjemme efter garnrester og aflagt tøj. Brug kreative sider på nettet og bøger fra biblioteket til at få ideer til genbrugsaktiviteter. I kan for eksempel lave et hospital, hvor børnene fylder slaskede bamser op med stof- og garnrester.

4

Genbrugspatruljen

Indret et affaldsstativ til plast, papir, pap, glas, metal, kompost/bioaffald og rest, og lav skilte sammen med børnene, hvor I limer materialer på, som viser, hvad der skal i spandene. Hver fredag kan en genbrugspatrulje lægge indholdet i de rigtige containere. Undervejs kan I tale om, hvordan tingene bliver genbrugt, og hvad de bliver til næste gang. Så lærer børnene, at affald er en ressource.

5

Madrester

I undgår madspild ved at lade være med at stille mere på bordene, end børnene spiser, men  det behøver ikke at stoppe der. I kan så frø fra en peberfrugt og stikke stokken fra broccoli i vand og se dem spire. Derefter kan I plante dem i jord og se dem vokse. Med en komposttønde kan madrester blive til gødning til planter.

6

Glemmetøj

Børnene kan hjælpe med at lægge glemt tøj frem på et bord en gang om ugen. Alligevel kan glemmetøjet let hobe sig op. En uge om året kan I bede forældrene tage deres børns tøj med hjem ugens tre første dage. De to sidste dage må alle tage det tøj, der er tilbage. På den måde bliver tøjet brugt. Overskydende tøj kan I bruge til ekstratøj eller i værkstedet.

7

Leg og spil

Efterspørg brugt legetøj og brugte brætspil hos forældrene og top eventuelt op med brikker fra spil, som er helt færdige. Bolde kan også få nyt liv i SFO’en eller daginstitutionen, så hav altid en boldpumpe i huset. Brug genbrugspapir, når børnene skal tegne og lave papirfly, og fold æsker af bøger, som er i stykker. Farvekridt og farveblyanter holder længere end tusser, og de indeholder ikke plastik. Vær ikke bange for at have for lidt legetøj. Somme tider kan en pind gøre det ud for et sværd eller en tryllestav.

Pædagog med passion for klima

Elisabeth Broby Reppel er pædagog og cand.pæd. i materiel kulturdidaktik. Hun har specialiseret sig i at formidle klima og bæredygtighed til børn.

Hun arbejder i SFO’en på Rudolf Steiner-skolen Michael Skolen i Herlev og er forfatter og illustrator til børnebogsserien om Økomusen. Foreløbig er ’Økomusen tager cyklen’, ’Økomusen sparer på energien’ og ’Økomusen genbruger’ udkommet.

Få Børn&Unge som app

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.